Trusler får forskere til at tie

Hadefulde beskeder og grove trusler får forskere til at sige nej tak til at medvirke, når journalister ringer for at få dem til at dele deres ekspertviden med offentligheden.

Særligt forskere, der beskæftiger sig med religion og tro, ligestilling, køn, seksualitet, flygtninge, integration, migration og vacciner, bliver lagt for had på de sociale medier eller modtager trusselsbreve. Ja, sågar forskning i modermælk kan bringe sindene i kog, og som noget nyt er særligt forskere, der udtaler sig i forbindelse med coronapandemien, hårdt ramt af hadbeskeder.

Adskillige forskere, som Forskerforum har været i kontakt med, bekræfter, at de modtager trusler, men de ønsker ikke at stå frem med navn, af frygt for at det vil få chikanerierne til at blive værre, og fordi de ikke ønsker at give deres plageånder den opmærksomhed, som er formålet med truslerne.

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, betingede sig også først at være anonym for at ville fortælle om de hadefulde beskeder, han har modtaget efter at have udtalt sig om coronavacciner. Han har efterfølgende i samråd med universitetets chefjurist valgt at politianmelde truslerne og har derfor valgt at tale åbent om det.
I en af beskederne lyder det blandt andet:

“Kære pædofilbeskyttende og landsforræderiske falske jøde, parasit og socialbedrager.
Du er som aktivt medlem af en besættelsesmagt et juridisk fuldkommen legitimt mål for enhver rigtig dansker og patriot jf. International lov. Det sidste er ikke en trussel, men en orientering om den situation, du gennem dit landsskadelige virke har bragt dig selv i”.

Har taget forholdsregler

Rune Hartmann fortæller, at det langtfra er første gang, han modtager e-mails med trusler fra vaccinemodstandere. Han har også modtaget et rekommanderet brev, hvor han altså skulle kvittere for modtagelsen, og han er også blevet ringet op af en person, der bl.a. beskyldte ham for at være hjernevasket.

“Truslerne er et forsøg på at påvirke os som forskere. Det er for at lukke munden på os. Det er mit indtryk, at stort set alle mine kolleger modtager trusler”, siger Rune Hartmann.

Han tilføjer, at truslerne på intet tidspunkt har påvirket hans lyst til at formidle sin viden, men han deltager aldrig i diskussioner på de sociale medier.

Han understreger, at det er legitimt, at folk er bekymrede for eventuelle bivirkninger ved vacciner, men det er ikke i orden at påstå, at vacciner ikke virker, eller at beskylde forskerne for at lyve og sprede falsk information, for gjorde forskerne det, ville de bryde loven.

“Debatten skal være ordentlig. Vi truer ikke hinanden, vi taler pænt, og vi underbygger konkrete påstande med fakta. Det, at du som privatperson har en holdning, berettiger ikke til, at du har en stemme i den videnskabelige debat. Jeg kan ikke se, at de fremlægger faglige argumenter mod vacciner, så der er tale om rendyrkede trusler”, siger han og tilføjer, at det i sidste ende handler om liv og død, om folk bliver vaccineret eller ej.

Louise Hauptmann, chefjurist på AU, bekræfter, at de på AU har kendskab til forskere, som har modtaget mails med slet skjulte eller mere direkte trusler, men de foretager ikke en systematisk opsamling, så de kender derfor ikke omfanget af sager.

Hun skriver, at barren er høj, i forhold til hvornår trusler bliver en straffesag, men det er dermed ikke sagt, at forskerne ikke oplever ubehageligheder – grænsende til noget, som kan beskrives som trusler.

“Der er en rå tone på de sociale medier, og den har flere forskere oplevet. Der er eksempler på, at forskning i B12-vitamin i modermælk vækker stærke følelser, det samme gør forskning i køn og ligestilling – og aktuelt har flere af vores forskere i coronarelaterede projekter fået ubehagelige henvendelser”, skriver hun.

Kønsforskere lægges for had

Michael Nebeling Petersen og Mons Bissenbakker, der begge er lektorer ved Center for køn, seksualitet og forskellighed på Københavns Universitet, modtager også begge med jævne mellemrum truende beskeder eller hadbeskeder.

Michael Nebeling Petersen forsker i spørgsmål om identitet, køn, race og nationalt tilhørsforhold.

Han er overbevist om, at det er emnerne, som gør ham udsat.

“Køn, seksualitet og race er en farlig blanding, og så er jeg åben om, at jeg selv er homoseksuel. Det boner virkelig ud, når jeg har skrevet det fx i en kronik. Vreden mod mig har været større, når jeg har været åben om, at jeg er en homoseksuel mand”, siger Michael Nebeling Petersen.

Når han har udtalt sig, har han flere gange efterfølgende modtaget en del hadbeskeder per e-mail og på sociale medier fra både anonyme “trolde” og navngivne personer, der har skrevet ting som “du er klam”, “landsforræder”, “skattekronerne bør ikke gå til forskning som din” og “du kan ikke forske i køn, når du er bøsse”. Flere har beskyldt ham for at bedrive mandefjendsk forskning, og en har klaget til rektor for at få ham fyret.

Desuden florerer der indlæg med en truende tone, hvor han bliver kaldt landsforræder, på bloggen Uriasposten, der er redigeret og skrevet af historiker Kim Møller, der betegner sig selv som nationalkonservativ og "klart højreorienteret".

Michael Nebeling Petersen fortæller, at truslerne gør, at han er holdt op med at udtale sig især om race, racisme og integration, fordi han altid får problemer ud af det, og fordi integration ligger i kanten af hans forskningsområde.

“En del journalister ringer i forbindelse med debatten om integration og racisme, men det emne har jeg ikke lyst til at udtale mig om længere. Jeg undgår nok også at udtale mig om, hvordan racisme påvirker samfundet i dag, selvom jeg forsker i det. Så hadbeskederne og tonen påvirker helt sikkert min lyst til at formidle populært videnskabeligt. Jeg synes, det er hårdt og brutalt, og jeg er faktisk en af de mere hårdføre, når jeg sammenligner mig med mine kolleger”, siger han.

Michael Nebeling Petersen understreger, at han ikke er bange, men det påvirker ham, og det skal være virkelig vigtigt, for at han vælger at udtale sig i en artikel om identitetspolitiske spørgsmål.

“Det har den effekt, som de, der truer, ønsker. Mit videnskabelige fokus er nok blevet smallere, og jeg formidler langt mindre for at undgå ballade”, siger han.

Religion og køn trigger

Der findes ingen statistik over, hvor mange forskere der rammes af trusler, men Institut for Menneskerettigheder har gennemført en undersøgelse af hadefulde ytringer på Facebook, hvor man analyserede 3.000 statistisk tilfældigt indsamlede kommentarer fra DR Nyheders og TV2 Nyheders Facebook-sider. 15 % af kommentarerne viste sig at være hadefulde.

40 % af de hadefulde kommentarer forekom i forbindelse med opslag om religion og tro, 34 % i forbindelse med flygtninge og 29 % ved nyhedsopslag om ligestilling.

“Der er nogle emner, der særligt trigger en hadefuld retorik, og det er klart, at forskere, der udtaler sig i forbindelse med emner af den type, vil blive hårdt ramt. Det handler meget om værdi- og identitetspolitik og om køn og ligestilling. Der er ikke plads til nuancer og til en reel samtale på de sociale medier”, siger Lumi Zuleta, der er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun tilføjer, at undersøgelser viser, at tonen og debatformen i stor stil får de 18-29-årige og kvinderne til at afholde sig fra at deltage.

“Jeg forstår godt, hvis der er forskere, som siger, at de ikke vil bruge deres tid og energi på at formidle deres forskning, fordi det er meget opslidende at skulle håndtere personangreb”, siger Lumi Zuleta.

Stigende polarisering

Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier, fortæller, at det sker, at han selv modtager trusler. For nylig henvendte en fra Stram Kurs sig til ham flere gange og skrev bl.a.: “Vi ved, hvor du bor”, men han har også prøvet det, der var langt værre.

“Jeg fik for år tilbage tilsendt en patron med posten med en besked, hvori der stod, at “en død neger er en god neger”, fortæller Vincent Hendricks.

Han tilføjer, at forskningen ved Center for Information og Boblestudier bl.a. viser, at et hurtigere informationsflow i samfundet er med til at puste til ilden, og at folk i stigende grad allierer sig med dem, de selv er enige med.

Konsekvensen er, hvad forskerne kalder affektiv polarisering, altså at individer udviser stærkt negative følelser over for politiske modstandere og ikke er villige til at interagere med dem.

“Der er forskningsområder, som er letantændelige, fordi de har at gøre med identitetspolitik, eller fordi forskningen handler om noget tæt på folks hverdag som fx nedlukningen af samfundet. De emner er sprængfarlige”, siger Vincent Hendricks.