Innovationsfonden havde ikke styr på habilitetsspørgsmål

Særbehandling, manglende gennemsigtighed, manglende håndtering af habilitetsspørgsmål. Kritikpunkterne står i kø i tilsynsudtalelse om Innovationsfonden, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er kommet med.

Baggrunden er sagen om fondens tidligere næstformand Flemming Besenbachers mulige inhabilitet i behandling af flere ansøgninger. Styrelsen blev gjort opmærksom på problemet af to tidligere medarbejdere i juni 2020.

Og der var noget at komme efter, fastslår tilsynsudtalelsen.

Særlig hård kritik er der over for hastebehandlingen af Covid-19-relaterede projektansøgninger, i særdeleshed i forhold til projektet Influenz-er, som fik en bevilling på 19,1 mio. kroner uden at blive bedømt på de krav, øvrige ansøgere skulle bedømmes på, bl.a. peer review og interview. Ansøgerne bag projektet blev under behandlingen kontaktet af fondens sekretariat, der hjalp dem med at forbedre den allerede indsendte ansøgning. Det kalder styrelsen “positiv forskelsbehandling” og “særdeles kritisabelt”.

Hastebehandlingen blev varetaget af et særligt nedsat Covid-udvalg, som fik overladt “betydelige kompetencer”. Styrelsen kritiserer manglende gennemsigtighed omkring dette.

Besenbacher pressede på

I en artikel i Berlingske er det beskrevet, hvordan Flemming Besenbacher selv henviste Influenz-er-ansøgeren til Innovationsfonden og under behandlingen var meget aktiv for at presse bevillingen igennem trods en sekretariatsmedarbejders advarsler om forskelsbehandling.

Over for Berlingske beklagede Besenbacher, hvis han har virket affejende, men henviser til, at der var tale om “en helt ekstraordinær situation (…) vi betrådte nyt land, og alt var usikkert og uafprøvet”.

Spørgsmålet om Flemming Besenbachers inhabilitetsforhold til denne og to andre fondsansøgninger bliver også gennemgået af styrelsen. Kort fortalt finder styrelsen ikke, at Besenbacher var inhabil i forhold til bevillingen til Influenz-er og projektet AntiCovid givet til to forskere ved Interdisciplinary Nanoscience Center, AU, hvor Besenbacher stadig er ansat som professor.

I forhold til en tredje bevilling givet til Danish National Centre on Research in Digital Technologies (DIREC) er sagen mere speget. For i en tillægsansøgning optræder selskabet Aarhus Vand A/S som partner – et selskab, Besen­bacher er bestyrelsesformand for. Om dette skriver styrelsen:

“Styrelsen finder imidlertid ikke, at Innovationsfonden i tilstrækkelig grad har begrundet, hvordan [daværende næstformand] kunne fortsætte med at behandle tillægsansøgningen, efter at Aarhus Vand A/S blev tilknyttet. (…) Dette finder styrelsen kritisabelt”.

Professor: Ikke renset

Flemming Besenbacher skriver i en kortfattet kommentar til Forskerforum, at han glæder sig over afgørelsen:

“Jeg er selvfølgelig meget glad for, at styrelsen bekræfter, at jeg ikke har været inhabil i nogen af de tre sager i Innovationsfonden”.

Men Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved KU, mener ikke, Besenbacher bliver renset for inhabilitet i forhold til DIREC-bevillingen.

“Den diplomatisk fremsatte kritik her må forstås sådan, at der kunne være et inhabilitetsproblem i forhold til fondens egne retningslinjer. Styrelsen siger dog ikke direkte, at der er inhabilitet, men at der mangler en god forklaring”, konstaterer han over for Forskerforum.

Helt overordnet kritiserer styrelsen, at Innovationsfonden ikke systematisk afklarer og dokumenterer habilitetsproblemer i forhold til hver enkelt ansøgning.

Det er noget, man vil rette op på, lyder det fra Innovationsfonden.

“Der skal være styr på processer og sagsgange, og de punkter, tilsynsmyndigheden påpeger, skal der rettes op på, og det arbejde er i fuld gang”, lyder den officielle udtalelse fra bestyrelsesformand Tina Fanø, der ikke har ønsket at svare på opfølgende spørgsmål fra Forskerforum.

Flere partier har efter tilsynsafgørelsen kaldt uddannelses- og forskningsministeren i samråd om sagen.