Danmark indgår unik aftale med forlagsgigant

Opdateret 13/03/2021 med rettelse af, hvilke tidskrifter aftalen gælder.

En ny aftale med verdens største tidsskriftsforlag, Elsevier, der bl.a. udgiver Cell og The Lancet, giver danske forskere en unik ny mulighed. Hvor det hidtil typisk har kostet et større gebyr at få forskning udgivet “Open Access”, det vil sige frit tilgængeligt for alle, vil det fremover være gratis i en lang række tidsskrifter fra Elsevier.

Aftalen er forhandlet af Det Kongelige Bibliotek på vegne af de danske universiteter, og den gratis Open Access gælder for de fleste tidsskrifter fra Elsevier, som universiteterne abonnerer på.

“I mange forskningsmiljøer har det været svært at finde finansieringen til at betale for gebyrer til Open Access-frikøb. Nu kan forskerne i højere grad frit vælge, hvor de vil udgive, uden at de skal bekymre sig om ekstra udgifter. Det bliver spændende at se, om det påvirker, hvor forskerne får deres artikler publiceret”, siger vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek Kira Stine Hansen.

Før betalte universiteterne først for at få adgang til tidsskrifterne og derefter for at publicere forskningen med Open Access i de selvsamme tidsskrifter, som de allerede abonnerede på. Denne forretningsmodel, der i industrien er kendt under navnet “double dipping”, gør aftalen med Elsevier altså op med. Afgifter til udgivelse er nu inkluderet i abonnementsprisen.

Andre lande har forsøgt at få en lignende aftale uden held. 

Tyskland har for eksempel helt opsagt sin aftale med Elsevier, fordi de ikke kunne nå til enighed om Open Access.

Sverige og Norge forlod i første omgang også forhandlingsbordet, men efter en periode uden en aftale med Elsevier fik de en aftale, der minder om den danske. Dog med et loft over, hvor mange artikler de kan få udgivet med Open Access uden ekstra gebyrer, hvilket der ikke er i den danske aftale.

“Allerede et par dage efter at vi havde offentliggjort aftalen, havde vi forhandlere fra andre lande i røret, der ville høre, hvordan vi havde grebet forhandlingen an. Det lover godt for, at vi internationalt sikrer samspil om at blive ved med at rykke forhandlingerne, hver gang en af os har en forhandling åben”, fortæller Kira Stine Hansen.

Corona presser forlag

De danske universiteter havde givet et tydeligt mandat til forhandlerne fra Det Kongelige Bibliotek. Hvis de ikke fik en række krav igennem, så var de klar til at forlade forhandlingerne.

De ville bl.a. ikke acceptere nye prisstigninger – i de gamle aftaler er priserne på tidsskriftsabonnementerne steget årligt. De ville heller ikke acceptere, at Elsevier ejer forskningspublikationerne, som universiteterne selv betaler for. Og de ville af med embargoperioder og merbetaling for Open Access.

Faktisk havde universiteter og biblioteker allerede forberedt sig på en situation, hvor de var nødt til at gå fra forhandlingerne uden en aftale.

“Vi var klar til en manuel løsning, hvor vi ville håndholde den enkelte forsker og servicere med at finde de artikler, som vedkommende skulle bruge”, siger Kira Stine Hansen.

Hun mener, at det tydelige mandat og paratheden til at gå fra bordet var med til at sikre aftalen. Men det var ikke den eneste faktor.

“For det første har coronakrisen vist, hvor vigtigt det er, at forskning er frit tilgængelig med det samme. For det andet er universiteterne efterhånden så pressede på penge, at det ikke er holdbart, at priserne bliver ved med at stige for at øge forlagenes markante profitmargin. Og for det tredje har vi nu set flere lande gå fra forhandlingsbordet uden en aftale, og det er selvfølgelig ikke holdbart for forlagene, hvis den tendens fortsætter”, fortæller Kira Stine Hansen.

Hurtig publicering afgørende

Sebastian Frische, lektor ved Aarhus Universitets afdeling for biomedicin, mener også, at coronakrisen har vist, hvor vigtigt det er, at forskning kan blive udgivet som Open Access, så snart det udkommer.

“Tidsskrifterne spiller uden tvivl en stor rolle for os som forskere. De er adgangsvejen til at få vores forskning læst, anerkendt og verificeret. Derfor har det også vist sig at være helt uholdbart under corona, at det kan gå så langsomt med at få forskning publiceret og frit tilgængelig for alle”, siger han.

At det er frit tilgængeligt for alle, er vigtigt, mener han.

“Open Access betyder noget for mig, når jeg skal udgive en artikel. Dels fordi jeg tror, at det i det lange løb kan blive for dyrt med den nuværende model. Dels fordi der er dele af verden, hvor man ikke har råd til at abonnere på tidsskrifter, og de skal selvfølgelig også have mulighed for at læse den nyeste forskning”, fortæller Sebastian Frische.

Det har dog hidtil ikke været helt uden problemer at få forskning udgivet i tidsskrifter, der tilbyder Open Access.

“Nogle af de billige Open Access-tidsskrifter mangler en ordentlig peer-review. Og så er det trods alt vigtigt for mig, at min forskning bliver udgivet i de mest relevante tidsskrifter, hvor jeg ved, at de rigtige læsere er”, siger Sebastian Frische.

Tidsskrifterne fra Elsevier, der nu får fri udgivelse med Open Access, er velrenommerede tidsskrifter med peer-review, men nogle små tidsskriftsforlag og tidsskrifter med Open Access har fået ry for at være ligeglade med kvaliteten af deres artikler, så længe de tjener på at udgive dem. Du kan bl.a. se en liste over nogle af dem på beallslist.net.

Næste skridt for de danske forhandlere er at få en lignende aftale med de andre store tidsskriftsforlag. På sigt er det også planen at få en fast aftale om de såkaldte “gyldne tidsskrifter”. Det vil sige de tidsskrifter, som er gratis at læse for alle, men til gengæld kræver et udgivelsesgebyr. De tidsskrifter er ikke en del af den nye aftale med Elsevier.