AAU-rektor tromler fakultetsfusion igennem uden at høre medarbejderne

Cirka 28 timer. Det var alt, rektor Per Michael Johansen gav medarbejderrepræsentanterne til at forberede sig før et møde i Aalborg Universitets Samarbejdsudvalg (HSU), hvor de skulle diskutere rektors plan om at sammenlægge Det Humanistiske Fakultet (HUM) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) i et nyt kæmpe SSH Fakultet. På dagsordenen var også håndteringen af de forventede personaletilpasninger i de to fakultetssekretariater, altså afskedigelser eller frivillige fratrædelser, som følge af den store organisationsændring.

Men der var slet ikke tale om en drøftelse, men om en orientering, for beslutningen var allerede truffet, og dagen efter – onsdag den 6. januar – skulle AAU’s bestyrelse godkende sammenlægningen. Først to dage senere blev medarbejderrepræsentanterne på de to berørte fakulteter orienteret på et møde i de lokale samarbejdsudvalg.

Frederik Hertel, fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale og lektor ved SAMF, siger, at medarbejderne er chokerede over, hvad de opfatter som en tophemmelig proces, hvor beslutningerne blev truffet af en lille lukket gruppe bestående af rektoratet og dekanerne. Ifølge hans oplysninger vidste ikke engang institutlederne, hvad der var under opsejling.

“En del kolleger føler sig svigtet, narret og ført bag lyset. En del er ret vrede”, sigen han.

Han peger på, at det står i både universitetsloven og samarbejdsaftalen på AAU, at ledelsen skal sikre, at medarbejdere og studerende bliver hørt.

“Ledere på alle niveauer skal sikre, at der sker reel, effektiv inddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger og processer”, står der i AAU’s egne vedtægter.

“Når mødeindkaldelser og essentielt materiale om forandringsprocesserne udsendes 28 timer før møder i HSU, må vi som tillidsrepræsentanter konstatere, at vi ikke er blevet inddraget rettidigt i beslutningsprocessen”, siger Frederik Hertel.

DM: Det er en overtrædelse af samarbejdsaftalen

Han bliver bakket op af forhandlingskonsulent i DM Charlotte Fog-Nielsen, der har gennemgået forløbet.

“Det er min umiddelbare vurdering, at informationen fra ledelsens side ikke er givet på et tidspunkt, der gav medarbejdersiden mulighed for at forberede sig på en kvalificeret – og ligeværdig – drøftelse, ligesom medarbejdersidens synspunkter som en naturlig konsekvens heraf ikke har kunnet indgå i ledelsens overvejelser og endelige beslutningsgrundlag”, skriver hun i et notat om sagen.

Hun henviser til en bestemmelse i samarbejdsaftalen, hvori der står, at “Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning”.

Bestemmelsen bygger på et EU-direktiv fra 2002, som pålægger medlemslandene at fastsætte bestemmelser om arbejdstagernes ret til information og høring.
Ifølge direktivet skal de ansatte have tid til indhentning af yderligere oplysninger, gennemførelse af møder med “bagland” og kolleger fra andre personalegrupper og indhentning af ekstern bistand.

“Det er skingrende problematisk, at medarbejderne ikke har haft en eneste mulighed for at komme til orde i den her proces. Reglerne er jo til for at sikre, at der ikke er oplysninger, som ledelsen har overset, så den kan træffe en kvalificeret beslutning”, siger Charlotte Fog-Nielsen.

Deltog i strategiarbejde under falske forudsætninger

Også medarbejderrepræsentanterne i de akademiske råd på HUM og SAMF har sendt en fælles erklæring til rektor, hvori de blandt andet skriver, at det er deres erfaring, at rektoratet og dekanerne tilbageholder vigtig information i væsentlige strategiske sager, og at de må kende præmisserne, hvis de skal kunne rådgive kvalificeret.

Medarbejderne blev sidste år inviteret til at deltage i udviklingen af en ny strategi, da den nuværende udløber i 2021, men de fik intet at vide om, at strategiprocessen i virkeligheden handlede om, at ledelsen gik med overvejelser om at fusionere de to fakulteter.

De akademiske råd diskuterede også i efteråret tværvidenskabeligt samarbejde med rektor, uden at han nævnte de igangværende planer. Sammenlægningen blev heller ikke nævnt med et ord på de møder, der har været holdt med forpersonerne for de fem akademiske råd i forbindelse med evalueringen af AAU’s budgetmodel.

“Medarbejderne føler sig voldsomt under- og misinformeret, og deltagerne i sidste års strategiproces føler sig reelt holdt for nar – for de har, helt uden kendskab til ledelsens tophemmelige plan, deltaget i møderækker om strategi. Det giver grobund for masser af spekulationer, modstand, mistillid og frustration over ledelsen blandt medarbejderne, hvilket er et meget dårligt udgangspunkt for at gennemføre en stor organisationsændring. Konsekvensen kan blive apati og manglende engagement, hvilket er gift for en vidensinstitution som et universitet”, siger Frederik Hertel.

Ripper op i fyringssår

Han tilføjer, at det havde medvirket til at kvalitetssikre beslutningen, hvis medarbejderne var blevet hørt. For eksempel undrer det, at Institut for Kultur og Globale Studier blev nedlagt for to år siden med begrundelsen, at SAMF og HUM skulle have tydeligere selvstændige profiler, og nu sammenlægges fakulteterne i tværfaglighedens navn.

“Gode forsknings- og studiemiljøer har lidt under den beslutning, og tværfaglighed kan godt opnås uden store organisatoriske ændringer”, siger Frederik Hertel.

Han tilføjer, at stemningen er lige så trykket, som den var i forbindelse med den historisk store fyringsrunde i 2019, hvor cirka 107 medarbejdere blev afskediget.

Dengang kritiserede tillidsrepræsentanterne også ledelsen for ikke at have inddraget dem ordentligt i beslutningerne. Medlemmerne af samarbejdsudvalget var eksempelvis ikke informeret i forvejen, da de på et møde blev orienteret om lukningen af syv uddannelser i København. Mødet blev indkaldt med en dags varsel, og der stod ikke noget om planerne i det skriftlige materiale.

Per Michael Johansen erkendte efterfølgende, at kommunikationen fra ledelsens side kunne have været bedre, men han mente, at reglerne i samarbejdsaftalen var blevet overholdt.

Det står allerede klart, at der i forbindelse med fusionen af HUM og SAMF kommer til at ske personaletilpasninger i administrationen, når de to fakultetssekretariater bliver smeltet sammen til et, men ifølge Frederik Hertel er flere og flere blandt det videnskabelige personale også bekymrede for deres egen ansættelsessikkerhed.

“Rektor har godt nok sagt, at det ikke er en spareøvelse, men han afviser heller ikke at lukke uddannelser, og det ved vi godt kan betyde fyringer. Kolleger frygter, at fusionen er første skridt mod at nedlægge flere HUM-uddannelser”, siger Frederik Hertel.

Også Charlotte Fog-Nielsen oplever, at medlemmerne er nervøse for at miste jobbet.

“Jeg ved, at der er udbredt nervøsitet specielt på HUM. Tysk og flere engelsksprogede uddannelser er allerede blevet lukket, så de frygter, at fusionen kun er begyndelsen”, siger hun.

IP-bestyrelsesmedlem: Vi havde en åben drøftelse

Antje Gimmler, professor, leder af Center for Anvendt Filosofi og bestyrelsesmedlem valgt af de videnskabelige medarbejdere, skriver i en mail til Forskerforum, at hun lige efter nytår blev informeret om et ekstraordinært bestyrelsesmøde og også fik sendt bilag, som præsenterede sammenlægning af SAMF og HUM. Inden mødet diskuterede medarbejder- og studenterrepræsentanterne i bestyrelsen sagen og blev enige om, at en sammenlægning kunne være en mulighed.

“På selve bestyrelsesmødet var der en åben drøftelse, dvs. at medarbejderrepræsentanterne har fremlagt deres synspunkter. Det er fx vigtigt for os, at de økonomiske rammebetingelser for SSH Fakultetet understøtter de ambitioner, der er forbundet med det nye fakultet”, skriver hun.

Ifølge Antje Gimmler var holdningen hos de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at det var bedre at træffe en hurtig beslutning og give medarbejderne mulighed for indflydelse i den kommende proces med sammenlægningen i 2021 end at diskutere og drøfte sagen inden beslutningen i en længere periode. Argumentet var, at det ville skabe meget usikkerhed og rygter.

“På selve bestyrelsesmødet var der en åben drøftelse, dvs. at medarbejderrepræsentanterne har fremlagt deres synspunkter. Det er fx vigtigt for os, at de økonomiske rammebetingelser for SSH Fakultetet understøtter de ambitioner, der er forbundet med det nye fakultet”, skriver hun.

Ifølge Antje Gimmler var holdningen hos de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at det var bedre at træffe en hurtig beslutning og give medarbejderne mulighed for indflydelse i den kommende proces med sammenlægningen i 2021 end at diskutere og drøfte sagen inden beslutningen i en længere periode. Argumentet var, at det ville skabe meget usikkerhed og rygter.

Rektor vil ikke afvise at nedlægge uddannelser

Rektor Per Michael Johansen meddeler gennem sin presserådgiver, at han ikke ønsker at medvirke i et interview, da han foretrækker at tage dialogen direkte med tillidsrepræsentanterne. Det er allerede sket i HSU den 5. februar, hvor der ifølge presserådgiveren var en god og konstruktiv dialog.

I en nyhed på AAU’s hjemmeside løfter rektor dog noget af sløret for processen frem mod fusionen i 2022.

Rektor skriver blandt andet, at der er nedsat en styregruppe bestående af ham selv, prorektor Inger Askehave, dekan Rasmus Antoft (SAMF), dekan Henrik Halkier (HUM), dekan Mogens Rysholt Poulsen (ENG) og universitetsdirektør Søren Lind Christiansen, som har det overordnede ansvar for etableringen af det nye SSH-fakultet.

Styregruppen skal etablere arbejdsgrupper med repræsentanter for både medarbejdere og ledelse, som får til opgave at vurdere, om de forskellige fagområder “skal udvikles yderligere eller have en anden tyngde”. Arbejdsgruppernes analyse skal efterfølgende drøftes i styregruppen.

“Men jeg kan ikke afvise, at analysen også vil føre til, at forskningsområder eller uddannelser nedlægges. Det er planen, at der vil være en afklaring på dette frem mod sommeren”, skriver Per Michael Johansen på aau.dk og fortsætter:

“Jeg er naturligvis klar over, at en udmelding som denne kan skabe utryghed blandt medarbejderne. Målet for sammenlægningen er ikke afskedigelser, men at alt bliver status quo, er heller ikke sandsynligt. Det kan under sammenlægningsprocessen vise sig, at nogle faglige områder har for mange ressourcer, mens andre har for få, ligesom der kan opstå nye opgaver, mens andre kan falde bort”. Han forventer, at et eventuelt behov for personaletilpasninger vil være afklaret i efteråret 2021.

Frederik Hertel siger, at medarbejderne burde have været inddraget, inden beslutningen om sammenlægningen blev truffet, og der er også utilfredshed med, at styregruppen udelukkende består af medlemmer fra ledelsen. I det mindste håber han, at resten af processen frem mod fusionen bliver transparent og inkluderende med en klar procesplan, som seriøst forholder sig til de involverede parters viden og de forskellige synspunkter.