Religionsforsker: “Forskning i islam er betændt og politiseret ud over alle grænser”

“Forskning i islam er betændt og politiseret ud over alle grænser, så forskerne inden for området ved, at de skal passe på, hvad de siger, fordi de kan få røven på komedie. Jeg har selv prøvet at havne i fedtefadet”.

Sådan siger Tim Jensen om et af de forskningsområder, der har optaget ham i mere end 30 år. Han er lektor og studieleder ved Religionsstudier på Syddansk Universitet og præsident for IAHR, International Association for the History of Religions, der er en paraplyorganisation for 49 nationale og regionale religionsvidenskabelige selskaber viet til det akademisk-videnskabelige studium af religion.

Der har været forholdsvis stille om Tim Jensen siden Muhammed-krisen i 2006. Han har valgt at holde mund, men sagen om rapporten “Magt og (m)ulighed”, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har fjernet fra Integrationsministeriets hjemmeside, får ham nu til at reagere. Rapporten er blevet stemplet som ubrugelig og af videnskabeligt dårlig kvalitet af flere politikere, fordi forskerne angiveligt anbefaler koran- og arabiskundervisning som en måde at bekæmpe social kontrol. Det har forskerne dog selv afvist er tilfældet.

Han ser sagen som en del af en større tendens til, at politikerne, ikke mindst efter Muhammed-krisen, forsøger og delvist er lykkedes med at intimidere forskerne til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat ved at hænge dem ud i medierne og ved at true dem til tavshed.

“Jeg er så gammel nu, at jeg godt tør sige fra, da jeg ikke længere har noget i klemme. Der burde være større protester fra alle forskere, ikke kun islamforskere, da det er et direkte angreb på den frie forskning. Men jeg frygter, at mange er bange for ikke at få forskningsmidler og for at blive hængt ud i pressen, hvis de står frem”, siger Tim Jensen.

En islamfjendtlig diskurs

Han mener, at dansk politik i årtier har været drevet af en islamfjendtlig diskurs i en sådan grad, at det nærmer sig islamofobi.

“Der er et ensidigt politisk fokus på muslimer, og der eksisterer en forudfattet mening om, at kernen i islam og i muslimske fædres børneopdragelse er undertrykkelse. Alle nyere love i Danmark, der begrænser religionsfriheden, er i bund og grund rettet mod muslimer, og politik i Danmark er drevet af en delvis irrationel frygt for islam. Jeg og især islamforskere er utroligt trætte af hele tiden at få at vide, at vi ikke forsker i islam på den måde, som politikerne ønsker”, siger Tim Jensen.

Han tilføjer, at den seneste sag eksemplificerer, at politikerne dybest set ikke ønsker at blive klogere på, hvad forskningen kan vise om effektiv integration af religiøse minoriteter. En forskning, der ellers kunne og skulle give dem et oplyst grundlag at træffe beslutningerne ud fra.

“Jeg har i årevis sammen med andre argumenteret for, at den måde, “vi” taler om muslimer og udsteder forbud rettet mod dem på, sandsynligvis kan virke stik mod hensigten, hvis målet er at skabe integration, fordi en del reagerer ved at vende samfundet ryggen, men så snart det handler om mennesker med en muslimsk baggrund, vil politikerne ikke høre. De vil ganske enkelt ikke lytte, fordi det ikke passer til deres egen holdning om, hvordan de mener, at man frelser de her unge kvinder fra social kontrol. Gang på gang får islamforskere og andre, der studerer islam, at vide, at de ikke forsker i islam på den rigtige måde, dvs. den måde og med de resultater, som politikerne ønsker”, siger Tim Jensen.

Jyllands-Posten klagede til rektor

Tim Jensen opfatter det alligevel som sin pligt at dele sin viden og prøve at nuancere den politiske debat, selvom han før er havnet i fedtefadet, som han udtrykker det.

Det skete i forbindelse med Muhammed-tegningerne og andre tegninger af profeten Muhammed. Han siger, at han udtalte sig om Jyllands-Postens trykning af tegningerne på en måde, som avisen opfattede som “løgnagtig” og udelukkende baseret på hans private politiske synspunkter. Jyllands-Posten klagede til Tim Jensens rektor, og sagen blev indbragt for et forskningsetisk udvalg på SDU. Udvalget realitetsbehandlede dog ikke sagen, og dermed “frikendtes” Tim Jensen for anklagerne, husker han.

Også Naser Khader, der på daværende tidspunkt var integrationsordfører for Radikale Venstre, sendte en mail til daværende rektor for SDU, hvori han beskyldte Tim Jensen for at mangle forskningsbelæg for kritiske udtalelser om Naser Khader og organisationen Demokratiske Muslimer. Heller ikke denne klage fik dog ansættelsesmæssige konsekvenser for ham.

Blacklistet efter Muhammed-krisen

Som et andet eksempel på, at politikerne vil styre islamforskningen og til tider også helst begrænse forskeres deltagelse i den offentlige debat, nævner Tim Jensen finansloven fra 2006, hvor Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fik afsat en pulje på 10 mio. kr. “målrettet islamkritisk terrorforskning”, som det fremgik af aftaleteksten.

Jesper Langballe fra DF langede kraftigt ud efter islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen og hans kolleger og anklagede dem for at vende det blinde øje til islams dystre sider.

“De prøvede at styre forskningen og bevillinger på en måde, der på daværende tidspunkt var uhørt i Danmark, og Jørgen Bæk Simonsen, Mikael Rothstein og jeg selv fik klar besked om, at vi ikke behøvede at bruge tid på at søge om midler fra den pulje. Efter denne hændelse og mine erfaringer fra Muhammed-krisen måtte jeg sige til mine kolleger, at de ikke skulle skrive mig på som medansøger på forskningsansøgninger, fordi jeg var “besmittet”. De ville muligvis ikke få penge, hvis mit navn stod på”, siger Tim Jensen.

Han tilføjer, at han som statsansat forsker gerne vil have lov til at gøre det, som han får sin løn for, nemlig at forske og formidle sine resultater.

“Det chokerer mig, at politikerne putter skattekroner i forskning, og så vil de ikke have, at resultaterne bliver delt med omverdenen, hvis de viser ting, som ikke passer dem”, siger han.