Minister fjerner omstridt integrationsrapport

Først havnede rapporten “Magt og (m)ulighed” i nederste skuffe i udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) skrivebord, og nu har han også fået rapporten fjernet fra Integrationsministeriets hjemmeside.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har ellers betalt to RUC-forskere to mio. kr. for at udarbejde rapporten, der har til formål at komme med forslag til redskaber, der kan modvirke negativ social kontrol i minoritetsmiljøer, men en af forskernes anbefalinger er åbenbart ikke socialdemokraternes kop te.

En anbefaling om, at man “ikke per automatik bør dømme religion eller andre identitetsunderstøttende aspekter ude, men bør se på og inddrage dem som potentielle ressourcer, der kan styrkes og anvendes i kampen for øget selvbestemmelse og ligeværd”, er blevet udlagt, som at forskerne støtter arabisk- og koranundervisning. Det fik Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, til at sige, at rapporten næppe var blevet bestilt, hvis man havde kendt resultatet.

Nu er rapporten altså blevet fjernet efter pres fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der på et samråd den 8. september sagde: "Med den debat, vi har, er det helt tåbeligt, at det står som et officielt dokument på den hjemmeside".

Mattias Tesfaye kalder selv i et svar til Altinget situationen "meget usædvanlig", men han begrunder skridtet med, at han ikke ønsker at skabe usikkerhed om regeringens politik.

“Jeg ønsker derfor ikke, at danskerne skal blive forvirrede over, om regeringen bakker op om forskernes anbefaling om at anvende arabisk- og koranundervisning som led i at dæmme op for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Det gør vi bestemt ikke”, skriver Mattias Tesfaye i et svar til Altinget.

Kan være i strid med loven

Ifølge Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er ministerens handling ikke blot usædvanlig, den kan også være i strid med forvaltningsloven og det såkaldte magtfordrejningsprincip.

“Man har altid haft den praksis i ministeriet, at når man bestiller en rapport, så ligger den på ministeriets hjemmeside for tid og evighed. Så for første gang har de fjernet en rapport, ikke fordi der var en fejl i den, det har ministeren erkendt, men fordi han ikke kan lide anbefalingerne i rapporten”, siger Sten Bønsing.

Det har Ombudsmanden ellers tidligere fastslået som ulovligt helt tilbage i 1984. Det er nemlig ikke en saglig begrundelse, at man ikke kan lide rapporten, forklarer Sten Bønsing, der vurderer, at Mattias Tesfaye kan blive tvunget til at lægge den uønskede rapport tilbage på hjemmesiden.

Heine Andersen, professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen “Forskningsfrihed – ideal og virkelighed”, siger, at det er uforståeligt, at ministeriet har bestilt og betalt en rapport for skatteborgernes penge for derefter at fjerne den.

“Det er imod god skik og almindelig praksis. Det er alvorligt, fordi man ikke kan få andet indtryk, end at det er en politisk beslutning, da regeringen ikke har kunnet påpege fejl eller brud på god videnskabelig praksis i rapporten. Det er til stor skade for vidensniveauet i samfundet og for forskningsfriheden at fjerne den”, siger han.

Heine Andersen tilføjer, at konsekvensen kan blive, at forskere jages væk fra politisk følsomme områder som integration, fordi de ikke vil risikere at blive hængt ud i medierne.

“Lige præcis forskning i etniske minoriteter er der ikke mange, der har lyst til at give sig i kast med, fordi man bliver svinet til af politikerne, ikke kun som her af en regering, men også af mere ekstreme nationalkonservative og islamistiske grupper, hvor der ligefrem kan være trusler. Så det er et meget tyndt befolket forskningsområde, og sådan en sag her bidrager til, at de, der ikke på forhånd har tænkt sig at skrive det, som politikerne forventer, holder sig væk”, siger han.

Politikere kan ikke rekvirere resultater

Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, siger, at man altid skal passe meget på med at blande forskning og politik, men det virker, som om det netop er, hvad der er sket i denne sag.

“Situationen er, at SIRI har bestilt en rapport, som jeg kan forstå på forskerne, at styrelsen har modtaget med tilfredshed, og nu må den ikke længere ligge på ministeriets hjemmeside. Det er problematisk, da det virker, som om forskerne skal levere de “rigtige” resultater, for at politikerne vil bruge dem. Styrelsen har rekvireret en opgave, som det er aftalt med forskerne, hvordan de skulle løse, men styrelsen kan altså ikke rekvirere de resultater, som politikerne ønsker”, siger RUC-rektoren.

Mattias Tesfaye har efterfølgende udtalt, at SIRI har oplyst, at de i styrelsen bl.a. var kritiske over for den del af rapporten om adgang til undervisning i islam, men ifølge Hanne Leth Andersen er det ikke en kritik, der er blevet videreformidlet til de to forskere eller til hende.

Hun understreger, at politikerne er fri til ikke at kunne lide konklusionerne og vælge at følge en anden politisk kurs, men det er forskernes rolle at give dem et så godt vidensgrundlag som muligt at træffe beslutningerne ud fra.

Derudover er det problematisk, at politikere er gået efter at nedgøre forskernes faglighed, mener hun. Blandt andet har S-ordfører Rasmus Stoklund sagt til Forskerforum, at selv han som lægmand kan se, at rapporten indeholder store metodiske fejl og mangler. Han mener, at forskerne er nået frem til en forkert konklusion på et meget begrænset datagrundlag, da den bygger på interviews med 53 ressourcestærke muslimske unge.

“Vi oplever desværre ind­imellem, at politikerne stiller sig til dommer over, hvad der er god forskning, uanset om de har en forskningsbaggrund eller ej. Jeg må understrege, at der er tale om kvalitetssikret forskning, som RUC står inde for, og som er udført at respekterede forskere ved hjælp af anerkendte videnskabelige metoder. Jeg synes, at det er meget voldsomt, at politikere åbenbart vil til at bestemme, hvilke videnskabelige metoder vi må benytte. Det er ikke ligefrem stimulerende for, at forskere vil give sig i kast med den slags opgaver en anden gang”, siger Hanne Leth Andersen.

De to forskere bag rapporten, Lise Galal og Louise Lund Liebmann, har tidligere udtalt i Weekendavisen, at de ikke afviser eksistensen af negativ social kontrol, som det er blevet påstået, og de anbefaler heller ikke, at myndighederne skal udføre koran- og arabisk­undervisning.

“Det ærgrer os naturligvis, at vores tekst bliver udlagt sådan. Misforståelsen tager fokus fra den relevante indsigt, at nogle anvender viden om islam som redskab til at afvise en undertrykkende æresopfattelse og til at forhandle frihed”, skriver de.