Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ph.d.-studerende i coronaklemme – kan ikke få analyseret afgørende prøver

Giulia tog en selfie i isotoplaboratoriet på EastGRIP i sommeren 2019. En del af iskernen smeltes og isotopforholdene i smeltevandet måles med laserspektroskopi for at afsløre fortidens temperaturer.

Giulia tog en selfie i isotoplaboratoriet på EastGRIP i sommeren 2019. En del af iskernen smeltes og isotopforholdene i smeltevandet måles med laserspektroskopi for at afsløre fortidens temperaturer. © Privat

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

Italienske Giulia Sinnl skriver ph.d. på Center for Is, Klima og Geofysik på KU, men på grund af coronapandemien kan hun ikke få analyseret iskernerne fra den grønlandske indlandsis, der danner hele grundlaget for hendes forskningsprojekt. Nu frygter hun ikke at kunne aflevere til tiden eller at måtte sadle helt om med kun et år tilbage.

Italienske Giulia Sinnl forsøger at holde modet oppe isoleret hjemme på værelset. Hun skriver ph.d. på Center for Is, Klima og Geofysik på Københavns Universitet. Nærmere bestemt er hun en del af The East Greenland Ice-core Project (EastGRIP), hvor de henter iskerner op fra en isstrøm 2,6 km nede i den grønlandske indlandsis. Ved at analysere sammensætningen af isen kan de følge ændringerne i jordens klima tusinder af år tilbage i tiden.

Hun fortæller, at hun på en måde er en af de heldige ph.d.er og postdocs på projektet, da hun hentede sine iskerner op fra dybet sidste sommer. De opbevares nu i en kæmpe fryser i Glostrup sammen med cirka 100 tons isprøver fra tidligere boringer.

Andre ph.d.er og postdocs skulle have været på Grønland denne sommer, men det er aflyst på grund af coronapandemien, så nu står de uden prøver og kan ikke komme videre med deres projekt.

Selv er hun i den frustrerende situation, at hun ikke kan få analyseret iskernerne, da hun skal bruge et særligt instrument i Lund i Sverige, og efterfølgende skal prøverne videre til yderligere analyser i Zürich i Schweiz.

Giulia Sinnl forklarer, at laboratoriet i Lund har specialiseret sig i målinger af den radioaktive isotop beryllium-10, så hun har ingen alternativer.

Ved hjælp af beryllium-10-analysen kan hun måle solaktiviteten i en periode for cirka 20.000 år siden, hvor der var stor vulkansk aktivitet og derfor store mængder aske i jordens atmosfære.

“Perioden er underbelyst, og det debatteres ivrigt, hvad der skete med klimaet på det tidspunkt. Jeg forventer nogle virkelig interessante resultater, så det er virkelig frustrerende. Det er umuligt at gennemføre mit ph.d.-projekt uden beryllium-10-analysen, og det hele var planlagt, siden jeg startede mit ph.d.-forløb for to år siden”, siger hun.

Traf hurtig beslutning

Giulia Sinnl fortæller, at hun var hjemme i Italien på familiebesøg indtil den 10. marts, da det ene land efter det andet begyndte at lukke grænserne, og så traf hun en hurtig beslutning og købte en flybillet til Danmark. Hun tænkte, at hun havde bedre muligheder for at arbejde videre på sin ph.d. her end i Italien.

“Situationen er trods alt bedre i Danmark. I Italien er det langt mere drastisk. Her kan du få en bøde for overhovedet at gå ud”, siger Giulia Sinnl, der er i daglig kontakt med sin familie i Rom.

Den danske regering har givet tilladelse til en delvis åbning af laboratorierne på de danske universiteter, men det hjælper ikke på hendes situation, og selv om Danmark, Sverige og de øvrige europæiske nationer åbnede samfundet og grænserne i morgen, var det ikke engang sikkert, at hun ville kunne komme videre med sit ph.d.-projekt.

“Hele den videnskabelige verden er sat på pause, og jeg frygter en slags kædereaktion, når der bliver åbnet igen. Andre forskere bruger også udstyret i Lund, så du skal booke tid, og der vil givetvis være lang ventetid for at få plads i laboratoriet”, siger hun.

Frygter for karrieren

Giulia Sinnl prøver at undgå at gå i panik og holder sig i gang ved at arbejde videre med andre ting såsom at skrive teoriafsnit osv., men situationen er alvorlig.

“Jeg laver, hvad jeg kan, hjemmefra, men jeg skal snart have analyseret de prøver, så ja, jeg er stresset. Hvis det hele går galt, må jeg prøve at finde et andet fokus for mit projekt, men jeg ved ikke, hvad det skulle være, da vi allerede har investeret en masse tid på det her projekt, og jeg kun har et år tilbage”, siger hun.

Hun tilføjer, at hun får god støtte af sin vejleder, der ringer dagligt og diskuterer situationen. De holder også virtuelle morgenmøder og kaffepauser i deres forskningsgruppe.

“Jeg har en oplevelse af, at vi står sammen og nok skal komme igennem det her, men selvfølgelig frygter jeg, hvad det kan komme til at betyde for karrieren, hvis jeg må lave et andet eller et amputeret projekt. Det er også vigtigt for din karriere at kunne præsentere resultaterne af dit arbejde, men alle konferencer er jo aflyst”, siger Giulia Sinnl, der håber at få dispensation til at gennemføre sit ph.d.-projekt, hvis hun bliver forsinket som følge af coronapandemien.