Arbejdsdage på 2-3 timer

Mia Mathiasson er en af de ph.d.-studerende, der ikke er blevet ramt på dataindsamling, udlandsrejser eller laboratorietid, og som derfor kunne se ud til at være sluppet for forsinkelser. men det er hun ikke, for hjemmearbejde er bare ikke det samme som et kontor på universitetet. Og slet ikke med små børn.

“Jeg arbejder hjemmefra med et barn på 6 måneder og en på 3½ år. og selv om min kæreste er hjemme på barsel, mærker jeg det kraftigt, for jeg har ikke kunnet trække mig fra hjemmet”, fortæller hun.

Hun vurderer, at hun på en god dag har kunnet lægge 4-6 timers arbejde. På de dårlige er det ikke blevet til mere end 2-3 timer.

“Hvis man har haft en 3½-årig, ved man godt, at det i perioder bare er: mor, mor, mor. dertil kommer de praktiske udfordringer med, at man ikke har en ordentlig arbejdsplads og kontorfornødenheder. Og så det ret afgørende element, at man mangler en dagligdag, nogle at mødes med og den faglige sparring”.

Mia Mathiasson er ansat ved Institut for Kommunikation på KU, og hendes projekt er et historisk studie af arrangementer på folkebiblioteker gennem tiden. Hun har samlet sine data, har overstået kurser og udlandsophold og skal “bare” skrive afhandlingen færdig. men selv for hende er der ting, coronakrisen har besværliggjort.

“Jeg har en masse kilder fra småtrykssamlinger, som ikke er digitaliserede. Nogle gange har jeg brug for at tjekke noget, og havde jeg kunnet gå på biblioteket, kunne jeg have ordnet det med det samme. Nu bliver det en masse løse ender, der bygger sig op”.

Den begrænsede arbejdstid gør, at hun allerede nu kan se, at tidsplanen er skredet. Afhandlingen skal afleveres 3. oktober, og hun håber, det kan lade sig gøre. Men hun er ikke sikker.

“Der bliver i hvert fald ikke nogen sommerferie for mit vedkommende. Jeg satser på at overholde deadline, og jeg vil kæmpe for det, men der er en reel risiko for, at det ikke lykkes”.