RUC – nu lidt mere som de andre

RUC – universitetsfamiliens utilpassede teenager, der satte en ære i at gå sine egne veje – er ved at blive indhentet af voksenlivets krav om konformitet. Først blev basisuddannelserne ændret, og nu står et andet af RUC’s særkender – de såkaldte kombinationsuddannelser, hvor kandidatdelen består af to fag – til at ryge helt ud.

Ledelsen har annonceret en “kandidatreform”, som skal forvandle et stort antal kombiuddannelser til omkring 30 fastlagte kandidatuddannelser, der stadig er tværfaglige, men altså ikke tofaglige.

Mens basisuddannelserne røg på grund af Bologna-processens harmonisering af de videregående uddannelser, er det i højere grad den bitre nød, der nu får RUC til at sløjfe kombinationsuddannelserne. De senere år har nemlig vist et foruroligende fald i kandidatstuderende på det lille universitet. Yderligere bliver RUC presset af Akkrediteringsrådet, der før jul gav institutionen en “betinget positiv akkreditering” og blandt andet pegede på problemer omkring frafald og dimittendledighed.

Det har fået rektor Hanne Leth Andersen til at trække den helt store hammer op af værktøjskassen.

“Vi troede, kombiuddannelserne kunne overleve. Men vi må nok sande, at integrationen mellem de to fag ofte er ret begrænset. Og med den struktur, vi har nu, kan vi ikke sikre tværfaglighed og sammenhængende uddannelse godt nok alle steder”, siger hun.

Svært at skifte til RUC

Antallet af nyindskrevne kandidatstuderende er på to år gået fra 1.486 til 1.363, altså et fald på næsten ti procent. Hanne Leth Andersen mener, at det blandt andet skyldes, at det er for svært for bachelorer fra andre universiteter at komme ind på en kombiuddannelse.

“Vi har en del studerende, der vælger at skifte til et andet universitet efter bacheloren, og det er helt naturligt i kraft af Bologna-implementeringen. Men vi har bare svært ved at få lige så mange ind. RUC har det, jeg kalder “høje toldmure”. Man skal kunne honorere optagelseskravene på to forskellige fag, hvor man på andre universiteter søger ind på ét fag. Og jeg tror ikke, der er nogen anden vej væk fra det end at droppe kombinationsuddannelserne. Vi kan se, at vi får studerende ind på de fagintegrerede uddannelser”, siger hun med henvisning til de 13 kandidatuddannelser, der ikke består af kombinationer.

Ifølge Hanne Leth Andersen har de strammere krav, der generelt er omkring universitetsuddannelser i dag, fjernet grundlaget for kombinationsuddannelserne.

“At kunne kombinere sin uddannelse fuldstændig frit har været helt fantastisk, så længe man kunne bruge ubegrænset tid, og kvalitetssikringen skete for hvert af de to fag og ikke den samlede uddannelse. Men strukturen er blevet mere og mere stram for de studerende, så nu tager vi alt det gode fra kombiuddannelserne – tværfagligheden, den problembaserede læring og alle RUC’s forskningsmæssige styrker – og skaber noget nyt. Og i virkeligheden vil de studerende få mere valgfrihed, fordi vi med større uddannelseshold vil kunne udbyde flere kurser. Så vi tager vores arvesølv med over”.

Studieleder: Kombi giver værdi

Det er dog langtfra alle, der er enige med ledelsen i, at det er nødvendigt at gøre op med kombinationsuddannelserne, som er et unikum i den danske universitetsverden. En af de mest udtalte kritikere er professor MSO Kristine Niss, der er formand for kandidatstudienævnet for de naturvidenskabelige fag.

“Kombiuddannelserne har rigtig meget værdi, fordi de giver en masse forskellige former for tværfaglige løsninger, men også ved at de studerende bliver blandet og møder andre, der ikke læser det samme som dem selv. Det udvider deres horisont og giver diversitet i vores miljø”, siger Kristine Niss.

Økonomien spiller en stor rolle i det kandidatpuslespil, der nu skal lægges om. Mange fag kører, som det er nu, med små hold, hvilket giver en relativ belastning af økonomien på RUC. Det problem anerkender Kristine Niss, men hun peger samtidig på, at det i dag er en praktisk og ressourcemæssig fordel for de enkelte fag at have samme kursuspakke, som gives til alle, der har faget som en del af deres kombiuddannelse. Hendes frygt er, at det vil kræve flere skræddersyede kurser, hvis fagene skal levere undervisning til flere fagintegrerede uddannelser.

Frygter “instrumentalisme”

RUC-ledelsen er kommet med oplæg til reformen, hvor man har skitseret dels nogle overordnede retningslinjer, dels fire faglige principper – “designprincipper” – for de nye uddannelser: problemorientering, projektarbejde, sammenhængende uddannelsesforløb og praksisorientering. Men hvor står der noget om akademisk højde? spørger Kristine Niss.

“Som jeg læser det i sin helhed, er det meget anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, næsten instrumentalistisk. Jeg tænker, at det er vigtigt med et højt akademisk fagligt miljø. Det skal ikke være elfenbensforskning, men det skal heller ikke være en tilgang, der siger: Løs problemer, og kom ud i arbejde. Og det er lidt sådan, jeg læser det – at alle aktiviteter skal have en praktisk karakter og et tydeligt praksisophæng”.

Mange af dine kolleger har budt kandidatreformen velkommen. Hvor stor en del af RUC repræsenterer du med dine bekymringer?

“Det er klart, at de gamle magisterfag er dem, der føler sig mest pressede. Men min oplevelse er, at mange er bekymrede, og også at de studerende er bekymrede for, at deres projekter bare bliver en konsulentopgave, og så er man færdiguddannet. De vil også gerne have akademisk højde”, siger Kristine Niss.

Grundlægger vil redde projektarbejdet
Professor Henning Salling Olesen har været på RUC siden 1972 og har været med til at udvikle den særlige uddannelsesstruktur, som nu ser ud til at få endnu et skud for boven. Alligevel mener han, at en reform er nødvendig. I hans øjne må man ofre kombiuddannelserne for at redde en anden af RUC’s pædagogiske grundpiller: projektarbejdet, som har lidt under de stadig strammere vilkår for uddannelsesområdet.

“Den mest centrale faktor er en øget belastning af lærerne, som fremkommer ved mange års små nedskæringer. Når man ikke kan overkomme det hele, så agerer man defensivt. Det betyder, at man prioriterer de opgaver, man kan udføre på fornuftig måde, for eksempel de fastlagte kurser, mens projektvejledning nemt kan blive nedprioriteret”, siger Henning Salling Olesen.

Samtidig peger han på, at rammerne for det kollektive arbejde blandt de studerende er blevet dårligere. Det skyldes blandt andet dårligere lokaleforhold på RUC, hvilket igen går ud over projektarbejdet.

“Hvis RUC ikke har plads til kollektive studier, og billetten i øvrigt koster 80 kr. – hvad er så salgsargumentet?” spørger han retorisk.

Bedre studiemiljøer
Projektarbejdet har brug for en revitalisering, og den skal komme ved at skabe stærkere fag- og studiemiljøer, hvilket man kan gøre på sammenhængende uddannelser, mener Henning Salling Olesen.

“Studerende i kombiuddannelser har to kandidatfag, der skal tilgodeses. Og i sådan et nomadesystem er der meget begrænsede muligheder for at orientere sig og udvikle fælles interesser med projektmakkere. Jeg tror, det er enormt vigtigt at etablere nogle stabile studiemiljøer, hvor man også som projektvejleder får en ekstra ansvarsfølelse ved at gå rundt med de samme studerende i to, tre og fire år”, siger Henning Salling Olesen, der helst så en helt gennemgribende reform, der også vedrørte bacheloruddannelserne.

Risikerer man ikke, at RUC mister sin særlige profil, hvis man fjerner kombiuddannelserne?

“Set udefra lyder det attraktivt, at man kan vælge to fag. Så det er ikke omkostningsfrit. Men man kan godt være tværfaglig på andre måder end ved at vælge mellem enkeltfag. For mig handler det om at genoprette det, der er RUC’s mest fornyende kvalitet – projektarbejdet – i stedet for at lade stå til og blive et traditionelt universitet.”