Efter oksekødsrapport: Aarhus Universitet finder fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter

En intern undersøgelse på Aarhus Universitet har afsløret, at den omstridte oksekødsrapport, som AU måtte trække tilbage, fordi den var delvist skrevet af de landbrugsorganisationer, der var med til at betale for den, langtfra er det eneste tilfælde, hvor det ikke har været deklareret grundigt nok, hvordan samarbejdet med erhvervsinteresser er foregået, og hvem der har betalt for hvad.

AU har gennemgået 55 rapporter udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – de sidste fem år, hvor forskerne har haft eksterne samarbejdspartnere, og i 34 tilfælde har universitetet fundet, hvad man kalder mindre fejl og mangler.

For eksempel er finansieringen nævnt, men ikke tilstrækkeligt grundigt, eksterne medforfattere er anført, men deres bidrag er ikke tydeligt nok deklareret, og eksterne parter er takket, uden at man kan se deres bidrag eller rolle i forbindelse med forskningsprojektet. De 34 rapporter er derfor nu blevet suppleret med et digitalt indstik med en beskrivelse af samarbejdets karakter, skriver AU i en pressemeddelelse.

Kritisable fejl i tre rapporter

I tre rapporter er manglerne så alvorlige, at Kurt Nielsen, prodekan for videnudveksling på fakultetet Science and Technology, kalder dem kritisable.

I ét tilfælde er det fx ikke deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra SEGES, der er en del af landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

I to andre tilfælde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt. I den ene af dem mangler der forord, så man ikke kan se finansiering og samarbejdspartens rolle i projektet.

”Det er vigtigt at understrege, at det er kritisabelt, når der kan sås tvivl om vores integritet og armslængde. Samarbejdet har ikke været transparent nok, og så sætter man som forsker ikke et tilstrækkeligt værn op om sit arbejde. Alt er nu tydeligt deklareret, og vi lærer af det. Det må ikke ske igen. Det er dog også vigtigt for mig at understrege, at forskerne står fuldt på mål for deres metoder, resultater og konklusioner”, udtaler Kurt Nielsen.

Det må ikke smutte

Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant på AU og formand for DM Viden, hæfter sig først og fremmest ved, at der ikke er fundet fejl i forhold til selve indholdet i det, der er gennemgået.

Han er enig i at den manglende deklaration i en række af rapporterne er kritisabel, både de tre universitetets opgørelse fremhæver, og nogen af dem der senere er fremhævet i pressen. Men han hæfter sig også ved at der er meget stor variation.

”Der er også mange småfejl der heller ikke burde være der. Det må ikke smutte, men mange forskere vil – hvis de er helt ærlige – kunne finde mange tilsvarende ting i deres egen produktion”, siger Olav W. Bertelsen.

Som eksempel på noget mere bagatelagtigt nævner han en rapport om aktuel minkforskning, som er en samling af indlæg fra en temadag målrettet branchen. Her er en af fejlene, at det fremgår af kolofonen, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri var rekvirent på rapporten, hvilket ikke var tilfældet.

”Jeg vil anbefale alle forskere at læse de digitale indstik til rapporterne og se, hvad der er rettet. Det er en god måde at lære, hvor opmærksom du skal være på detaljerne, når du samarbejder med eksterne parter”, siger han.

Olav W. Bertelsen slår fast, at det ikke skal opfattes som et forsvar af det, der er foregået. Det er ikke længere nok, at det faglige er i orden, når man samarbejder med omverdenen, og det må forskerne acceptere, siger han.

”Vi er nødt til at være opmærksomme på det her. Det er vanskeligt og irriterende at skulle være så præcise, men så snart der er penge involveret, skal der være en klar kontrakt, en klar beskrivelse af, hvordan samarbejdet er foregået, og al kontakt med dem, der har givet pengene, skal journaliseres. Det bliver megabesværligt, men der er intet at gøre”, siger han.

Utroværdig undersøgelse

Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen "Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed", kritiserer derimod undersøgelsen for at være uigennemskuelig, mangelfuld og problematisk.

Han får støtte fra Vagn Lundsgaard Hansen, professor emeritus på DTU og tidligere medlem af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, samt Alex Dubgaard, der er lektor emeritus i miljø- og klimaøkonomi på Københavns Universitet.

De tre kritiserer i Dagbladet Information AU for 1. at undersøge sig selv, 2. for at undersøgelsen bygger på forskernes egne forklaringer og ikke på en egentlig gennemgang af rapporterne og 3. for ikke at have offentliggjort nogen dokumentation for undersøgelsen og dens metode.

De mener også, at universitetets skelnen mellem ’alvorlige’ og ’mindre’ fejl og mangler er problematisk og i strid med ’Den danske kodeks for integritet i forskning’.

”Når man ser på flere af rapporterne i den mindre alvorlige kategori, så er det en helt misvisende betegnelse. Jeg mener, at der i flere af de rapporter, som universitetet kalder mindre væsentlige fejl, er tale om ret alvorlige fejl,« siger Heine Andersen til Information.

Han nævner som eksempel, at eksterne samarbejdspartnere i en række tilfælde har fået lov til at komme med rettelser til rapporterne før publicering, men det oplyses i mange tilfælde ikke, hvad der konkret er blevet ændret eller tilføjet.

Konstitueret dekan Lars Henrik Andersen udtaler til Information, at undersøgelsen er foretaget af rådgivere fra dekanatet, som har spurgt forskerne på DCA, hvorvidt problemerne med oksekødsrapporten også var at finde i andre rapporter. Han understreger, at rådgiverne ikke selv har læst rapporterne og tjekket efter eventuelle fejl. Han forklarer det med, at AU ville processen skudt i gang så hurtigt som muligt, så man hurtigst muligt kunne få overblik og rette op.

AU på vej med tiltag

Prodekan Kurt Nielsen konkluderer, at der ikke har været en tilstrækkelig klar systematik i forhold til indgåelse af kontrakter med eksterne parter.

”Det skal være en integreret del af processen omkring eksternt samarbejde, at der bliver indgået en kontrakt, som fastlægger rammerne for samarbejdet og tydeliggør forskernes uafhængighed til og med publicering. Det må vi konstatere ikke har været tilfældet hidtil, og det indskærper vi nu over for alle, at vi skal være konsekvente med”, siger han.

AU vil også indføre et system, hvor kommentering fra eksterne parter lægges åbent ud sammen med mailkorrespondancen i forbindelse med forskningsprojekterne.

Desuden skal kvalitetssikringen af DCA’s publikationer være mere ensartet, og man arbejder på at udvikle en form for manual/guideline, der skal gøre det nemmere at få forskerne til at værne om deres forskningsintegritet.