KU ignorerer protester – inddrager 1. maj som fridag

Ledelsen på Københavns Universitet (KU) har valgt at ignorere alle protester fra de ansatte og har besluttet at fjerne 1. maj som betalt fridag. Det har universitetsdirektør Jesper Olesen meddelt Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i et kortfattet brev dateret den 23. oktober.

Det har ellers i en lang årrække været praksis, at de ansatte kunne holde fri  med løn, hvilket også fremgår af medarbejderguiden på KU. Ledelsen kalder det i et sagsnotat en kutyme, som både ledelsen og de ansatte har anset sig retligt forpligtet til at følge, men som kan opsiges med passende varsel, og det vil ledelsen altså nu benytte sig af. Derfor skal det være slut med turen i Fælledparken fra den 1. maj 2020.

Beslutningen er taget i strid med medarbejdernes ønsker. Og ledelsen har ikke ønsket at forhandle om sagen, siger fællestillidsrepræsentant for ACTAP på KU Signe Møller Johansen til Magisterbladet.

“Det er ekstremt demotiverende for medarbejderne, og det skader samarbejdet med ledelsen. Jeg havde indsamlet et hav af ideer fra medarbejderne, som jeg ville tage med til eventuelle forhandlinger, men ledelsen på Københavns Universitet vil ikke forhandle. De siger nærmest: “Vi hører, hvad I siger, men det er sådan her, det bliver”, siger Signe Møller Johansen.

Hun har tidligere i Forskerforum kaldt det “regnearksledelse” og en aggressiv ledelsesstil, der skaber mistillid, og som hun stærkt tvivler på vil have den ønskede effekt i form af højere produktivitet.

“Det er et brud på den psykologiske kontrakt mellem ledelsen og medarbejderne. Jeg er bange for, at medarbejderne bliver mindre effektive og fleksible. Hvis det er tilfældet, vinder Københavns Universitet ingenting ved beslutningen”, siger hun.

KU skal spare
KU har tidligere blandt andet begrundet beslutningen med, at universitetet må fremstå politisk neutralt og dermed ikke ønsker at sende det politiske statement, som betalt frihed 1. maj giver. Derudover har universitetsdirektør Jesper Olesen blandt andet til Forskerforum udtalt, at KU er økonomisk udfordret og derfor som andre offentlige institutioner må være sig omkostningsbevidst i forhold til omfanget af betalte fridage.

KU vurderede i september besparelsen ved at fjerne fridagen til at være 8 millioner kroner årligt. Den politiske begrundelse er dog fjernet i den nyhedsmail, som ledelsen har sendt ud til medarbejderne den 24. oktober, og nu er beløbet steget til 50 millioner kroner, som kan spares.

Jesper Olesen udtaler: “Jeg ved godt, at et bortfald af en betalt fridag ikke vil blive modtaget med tilfredshed, men én betalt fridag for alle KU’s ansatte svarer i runde tal til omkring 50 mio. kr. Set i lyset af universitetets økonomiske situation, og at KU i dag er det eneste danske universitet, hvor 1. maj er en betalt fridag, håber jeg, at der vil være forståelse for beslutningen”.

Strid om cirkulære
Uenigheden mellem ledelsen og medarbejderne handler i sidste ende om fortolkningen af det såkaldte Jens Otto Kragh-cirkulære fra 1963, der siger, at “tjenestemænd og andre, som er beskæftiget i statens tjeneste, på begæring skal have adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det”.

KU-ledelsen argumenterer med, at man ønsker en praksis, som er i overensstemmelse med gældende regler på området, og at man derfor lægger sig op ad Moderniseringsstyrelsens linje, hvorefter evt. bevilget frihed 1. maj sker for den ansattes egen regning.

KU skriver, at der i cirkulæret ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal ske løntræk mv. for den bevilgede frihed, men at Moderniseringsstyrelsen er af den opfattelse, at fritagelse for arbejdet den 1. maj sker uden løn.

Olav W. Bertelsen, formand for DM Viden og fællestillidsmand på Aarhus Universitet, mener, at denne fortolkning er åbenlyst forkert.

“Når noget ikke er nævnt, er det ofte, fordi det er en selvfølge, eller fordi dets modsætning ville være absurd. En medarbejder i staten kan til enhver tid få selvbetalt fri, hvis tjenesten tillader det. Cirkulæret ville derfor være meningsløst, hvis den ønskede betydning var, at medarbejderen selv skulle betale. Det kan undre, at nogen i Moderniseringsstyrelsen har lagt navn til denne absurde fortolkning, men sagen er nok, at man i Moderniseringsstyrelsen har den opfattelse, at man kæmper en stillingskrig mod medarbejdernes rettigheder”, skriver han i et debatindlæg.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer i fagmediet A4 Nu, at det er i strid med overenskomsten at fjerne den betalte fridag på KU.

“Hvis Københavns Universitet ikke har gjort indsigelser i løbet af de seneste 25 år, så kan medarbejderne slæbe universitetet i arbejdsretten”, siger Henning Jørgensen til A4 Nu.

Fælles-TR Signe Møller Johansen håber derfor, at de faglige organisationer tager kampen op.

“Jeg håber, at vores faglige organisationer kommer os til undsætning, og at de vil strække sig langt for at forfølge sagen juridisk. Det er en 0,5-procents lønnedgang uden nogen form for kompensation”, siger hun til Magisterbladet.