Humaniora og samfundsvidenskab risikerer at komme i klemme i den grønne omstilling

Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning kan blive de store tabere, når Danmarks udledning af klimagasser skal nedbringes med 70 procent inden 2030, som den nye socialdemokratiske regering har besluttet sammen med partierne i rød blok.

For det tyder på, at S-regeringen vil satse massivt på forskning i grønne teknologiske løsninger for at nå målet, hvilket betyder, at der skal kanaliseres flere midler til de naturvidenskabelige og tekniske forskningsdiscipliner.

I partiets klimapolitik står der blandt andet, “at vi skal være mere strategiske i, hvordan vi bruger de midler, vi har til forskning”.

Konkret foreslår S at afsætte en grøn forskningsmilliard årligt til forskning i energiteknologi og -løsninger og på en national satsning på forskning inden for lagring og konvertering af energi.

Samtidig er det kommet frem, at pengene til den grønne satsning, i hvert fald i 2020, skal findes ved at øremærke midler til formålet inden for de eksisterende offentlige budgetter til forskning.

Det fik flere af partiernes forskningsordførere til at opfordre til også at huske at tilgodese humaniora og samfundsvidenskab på det årlige uddannelses- og forskningspolitiske topmøde på DTU den 2. oktober.

Liberal Alliances Henrik Dahl advarede mod at putte alle pengene i en sektor og udsulte andre forskningsområder.

“Vi har også et ansvar over for humaniora og samfundsvidenskab, og vi skal passe virkelig meget på med at definere projekterne til et for smalt formål”, sagde LA-ordføreren.

Dansk Folkepartis ordfører, Henrik Thulesen Dahl, udtrykte også bekymring for, at vi er i færd med at styre alle vores forskningsmidler over i det grønne.

“Det løser ikke noget, hvis vi glemmer alle de andre ting. Vi skal huske på, at klima er blot et af 17 verdensmål”, sagde han til topmødet.

Grøn milliard tages fra andre områder
Problemet er, at den grønne forskningsmilliard skal komme ved at øremærke midler fra forskningsreserven, der udgør 1,9 milliarder kroner i 2020. Det er penge, der alligevel skulle bruges på forskning, så der er tale om en omfordeling af det eksisterende offentlige forskningsbudget og ikke om en ekstra milliard, som regeringen skrev i sin pressemeddelelse. Frygten er derfor, at der bliver færre penge at søge inden for humaniora og samfundsvidenskab, når der skal satses på at udvikle grønne klimaløsninger.

“Den grønne milliard er fremkommet ved en prioritering af forskningsreserven på bekostning af andre mulige forskningsområder”, siger senioranalytiker ved tænketanken Kraka Niels Storm Knigge til Information.

David Budtz Pedersen, professor mso i forsknings- og innovationspolitik på Aalborg Universitet, er enig: “Ved præsentationen af finanslovsforslaget kunne man have fået indtryk af, at det er penge, der bliver lagt oveni. Det er det ikke. Når sandhedens time kommer, så er det penge, der tages fra andre steder. Det kan godt vække bekymring i det danske forskningslandskab”, siger han til Information.

Budtz har i øvrigt kaldt det paradoksalt, at nedprioriteringen af humaniora sker i en tid, hvor nogle af de største globale udfordringer er menneskeskabte. Uanset om det handler om klimakrisen eller voldelig højrepopulisme, er menneskelig adfærd både årsagen og løsningen.

Intet nyt under solen
Det er et veldokumenteret fænomen, at langt de fleste forskningsmidler allerede i dag går til naturvidenskabelig (nat), teknisk (tek) og sundhedsvidenskabelig (sund) forskning.

Blandt andet viser en analyse fra marts 2019 foretaget af tænketanken DEA, at der er en meget stærk grad af koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler inden for netop de natur- og sundhedsvidenskabelige samt tekniske områder. Det er penge, som forskere søger i konkurrence fra offentlige og private fonde, foreninger, virksomheder og internationale organisationer.

DEA-analysen viser, at 84 procent af bevillingsmodtagerne er fra tek/nat/ sund og 16 procent fra hum/samf. Forskere fra tek/nat/sund får 89 procent af bevillingerne og 94 procent af de bevilgede penge, mens forskere fra hum/ samf får 11 procent af bevillingerne og kun modtager 6 procent af pengene.

1 procent af BNP til forskning
På det uddannelses- og forskningspolitiske topmøde på DTU var Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær, ikke meget for at erkende, at milliarden til grøn forskning ikke er nye penge.

Et bredt politisk flertal har besluttet at bruge, hvad der svarer til 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig forskning. EU har en målsætning om, at medlemslandene skal bruge 3 procent af BNP, men de to øvrige procent kommer fra erhvervslivet.

Når den danske økonomi vokser, skal der derfor bruges flere penge på forskning. Regeringen lægger i finanslovsforslaget derfor op til, at det offentlige forskningsbudget i 2020 skal stige med 300 millioner til i alt 23,7 milliarder i 2020, men det var også sket, hvis blå blok havde vundet valget. I 2019, det sidste år med VLAK-regeringen, steg forskningsbudgettet således med cirka 160 millioner kroner.

“Jeg tror ikke, at vi har lovet, at der vil være nye penge, men jeg, Socialdemokratiet og regeringen har en ambition om at bruge flere penge på forskning, og vi vil gerne op på 1,5 procent af BNP. Den grønne milliard er nye penge, i den forstand at BNP vokser, og at de ikke tages fra eksisterende områder. Vi sparer ikke på anden forskning, men det er ikke ud over den ene procent”, sagde Kasper Sand Kjær.

Grøn forskning er også humaniora og samfundsvidenskab
Han tilføjede, at grøn forskning for S er hele paletten, og at han gerne ser et indspil fra universiteterne i forhold til at sikre mere tværfaglig forskning, hvor alle discipliner er i spil.

Radikales forskningsordfører, Stinus Lindgreen, understregede også, at han ikke har et snævert fokus på naturvidenskabelige og tekniske område, når han snakker om forskning inden for det grønne.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde i sin tale, “at det er utrolig vigtigt, at vi tænker den grønne forskning bredt. Vi har brug for at få alle forskningsgrene i spil”.

“Vi har brug for humaniora, når vi skal have folk til at ændre adfærd og handle mere bæredygtigt. Vi har brug for CBS, når vi skal udvikle nye grønne forretningsmodeller. Og vi har brug for samfundsvidenskaben, når vi vil forstå, hvordan klimakrisen påvirker forskellige samfundslag og kulturer”, lød det fra ministeren.