Her er de universiteter, som vil oprette 1-årige overbygningsuddannelser

Universiteternes lyst til at oprette nye 1-årige overbygningsuddannelser som alternativ til den traditionelle 2-årige kandidatgrad må betegnes som lunken.

Blot tre universiteter ud af landets otte har søgt om opstartsmidler til i alt otte uddannelser. Københavns Universitet (KU) overvejer at oprette tre uddannelser, Copenhagen Business School (CBS) en enkelt og Syddansk Universitet (SDU) har søgt om midler til fire uddannelser.

Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse, siger, at KU har søgt om opstartsmidlerne for at undersøge om der overhovedet vil være en efterspørgsel blandt de studerende om at søge om optagelse og blandt arbejdsgiverne til at ansætte dem efter endt uddannelse. Det er altså slet ikke sikkert, at uddannelserne ender med at blive udbudt.

Så kan man konkludere, at I fortsat er skeptiske?

”Det kan du sagtens gøre. Vi kan ikke se, hvor der skulle være behov for en 1-årig grad. Vi ser fortsat 3+2, altså en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidat, som hovedvejen på KU. Vores 5-årige uddannelser fremhæves ofte som en af fordelene ved det danske system, fordi vi leverer kandidater af høj kvalitet”, siger Rie Snekkerup.

Vicedirektøren for uddannelse tilføjer, at et af problemerne med de nye 1-årige overbygningsuddannelser er, at de udgør en akademisk blindgyde, idet det afskærer de studerende fra efterfølgende at tage en 2-årige kandidatgrad på grund af uddannelsesloftet, og det afskærer også de studerende fra at gå videre og tage en ph.d.-grad, hvis de vil gå forskervejen.

Ifølge Rie Snekkerup vil KU lave en grundig undersøgelse af behovet, inden ledelsen beslutter, om den vil gå videre, og så skal de nye uddannelser også igennem KU’s interne kvalitetssikringssystem, før de overhovedet kan blive en realitet. Optag kan derfor tidligst blive fra 2021.

Del af verdensmålssatsning

Bjarne Graabech Sørensen, prorektor på SDU, siger, at universitetet har besluttet at oprette fire 1-årige uddannelser som et led i SDU’s satsning på at drive universitetet i overensstemmelse med FN’s 17 verdensmål.  Det afspejler sig også i de fire uddannelser: Bæredygtige vandressourcer, Klimatilpasning, Retfærdighed, Samfund og Institutioner/Justice Society and Institutions og Responsible Business Practice.

”Vi synes, at 1-årige overbygningsuddannelser med 60 ects-point passer godt til arbejdet med verdensmålene, da der næppe vil være behov for et 2-årig forløb til så specialiserede uddannelser”, siger han.

Bjarne Graabech Sørensen understreger, at SDU’s aftagerpaneler skal inddrages, og man skal også sikre sig, at der ikke allerede udbydes tilsvarende uddannelser før ansøgningen om oprettelse endelig kan sendes til ministeriet, hvilket formentligt først sker i sommeren 2020.

Bjarne Graabech Sørensen kan ikke svare på, om SDU med tiden vil udbyde flere 1-årige overbygningsuddannelser, men hovedsporet på SDU vil fortsat være en 3-årig bachelor efterfulgt af en 2-årig kandidatgrad.

”To år er i langt de fleste tilfælde passende, fordi den studerende får mulighed for at opbygge sin faglighed med en langt indløb og med seks måneder til at skrive speciale”, siger han.

En skjult spareøvelse

Det var et bredt politisk flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, der i december 2018 indgik aftalen ”Mere fleksible universitetsuddannelser.

Et af formålene var ifølge aftaleteksten at skabe flere muligheder for de studerende og samtidig skabe hurtigere veje til arbejdsmarkedet, hvor der er stor efterspørgsel.

Aftalen blev kritiseret fra flere sider. Blandet andet udtalte Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen, at det grundlæggende var en fejltagelse:

”Styrken ved universitetskandidater er den faglige progression og dybde, som udmøntes ikke mindst i specialeskrivningen, hvor den studerendes evner til kritisk tænkning og løsningsorienteret akademisk analyse står sin prøve. Jeg har ikke hørt om virksomheder eller erhvervsorganisationer, der efterspørger universitetsuddannelser uden den faglige ballast, som kandidaterne er kendt for i dag. Så jeg kan ærlig talt ikke se behovet for 1-årlige uddannelser”, sagde hun.

DM-formanden kaldte det også en skjult spareøvelse, da en 1-årig overbygning er billigere end en 2-årig kandidat. Lokkemidlet overfor universiteterne er et 30 procent højere taxameter til de 1-årige end til de øvrige uddannelser.

”Det er tydeligt, at regeringen vil lokke universiteter og studerende til at vælge de 1-årige uddannelser med et højere taxameter. Det lyder måske som en prioritering af uddannelserne, men det er i virkeligheden en spareøvelse, der går ud på at fjerne udgifter til den 2-årige kandidatuddannelse”, sagde Camilla Gregersen.

Flere af landets rektorer afviste også på forhånd at være interesseret i at udbyde den nye type uddannelser. Blandt andet udtalte DTU-rektor Anders Bjarklev, at han ikke kunne se noget formål med at gøre det og samme melding lød fra ITU’s daværende rektor Mads Tofte. Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet og prorektor for uddannelse, Inger Askehave, Aalborg Universitet sagde, at de ikke havde umiddelbare planer, mens RUC’s rektor Hanne Leth Hansen ikke umiddelbart kunne se, hvor uddannelsen ville passe ind, men hun ville dog spørge i fagmiljøerne.