AU-professor Stiig Markager ligger i strid om ord og tal med organisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det er ikke en miljøkamp. Det handler om fakta og pligten til at bidrage med sin ekspertviden, slår han fast.

“Jeg har en forpligtelse over for samfundet, som har betalt min uddannelse og betaler min løn som professor. Samfundet har betalt for det, jeg ved om det her. Derfor har jeg en forpligtelse til at bidrage til debatten. Ikke til at sige, at jeg synes, vandet skal være rent. Men til at forklare, hvorfor der kommer flere alger i vandet, mere iltsvind etc., og hvilke konsekvenser det har”.

Det har Stiig Markager, der er professor i Biogeokemi og Økologi, gjort en hel del gange. Både når pressen selv har henvendt sig og på eget initiativ med debatindlæg i den skrevne presse. Og i april blev det altså for meget for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der gennem en advokat lod Stiig Markager forstå, at han kunne se frem til at blive trukket i retten for injurier, hvis han ikke dokumenterede sine udtalelser eller trak dem tilbage.

Forsker, ikke aktivist
Stiig Markager har advaret generelt mod landbrugets påvirkning af vandmiljøet, og på baggrund af den seneste såkaldte NOVANA-rapport har han påpeget, at kvælstofudledningen har været stigende de seneste år, og at der således skal skrappere midler til, hvis Danmark vil leve op til egne målsætninger om miljøtilstande i fjorde og åbne havområder.

Men Stiig Markager er ikke miljøforkæmper. Det slår han fast.

“Nej, jeg er først og fremmest forsker, der afdækker nogle sammenhænge. Som for eksempel at det har en række konsekvenser for miljøtilstanden, hvis man udleder en vis mængde kvælstof. Så er det et politisk valg, om de konsekvenser er acceptable. Men når for eksempel landbrugets interesseorganisationer går ud og siger, at det ikke er kvælstof, der har skabt de effekter, eller at det skyldes kvælstof fra andre lande, så føler jeg, at jeg har en forpligtelse som naturvidenskabelig forsker til at sige, at det er forkert”.

Risikerer man at blive set som partshaver, hvis man som forsker er for aktiv i den offentlige debat?
“Den problemstilling er helt relevant. Men du vil ikke sige det samme om for eksempel økonomisk forskning. Man forventer, at den økonomiske forsker giver anvisninger og deltager i den fordelingspolitiske debat. Situationen er bare, at vi står med nogle markante samfundsmæssige udfordringer i forhold til miljøet. Og vil man som naturvidenskabelig forsker ikke gå ind i den debat, så synes jeg egentlig, man svigter sin opgave”.

Nej til faglig spændetrøje
Kan det være svært at adskille holdninger og faglighed?
“Man kan godt være fristet, så det er vigtigt at være skarp i sin skelnen. Men som forsker kan man godt have den vinkel, at nogle bør tale naturens sag. For eksempel med hensyn til biodiversitet, hvor mange argumenterer for, at man skal frede områder for at bevare arter. Der skal man bare være tydelig med, at man er ude i nogle etiske synspunkter”.

I forbindelse med debatten om kvælstofudledningens omfang har Stiig Markager fået kritik fra sin AU-professorkollega Jørgen E. Olesen for at udtale sig om et område, som ikke er hans speciale. Stiig Markager mener på sin side, at han som professor i økologi og forsker i havets kredsløb er fuldt kompetent. Men når det er sagt, mener han ikke, at man som forsker er forpligtet til kun at udtale sig snævert på baggrund af eget speciale.

“Hvis jeg kun kan sige noget helt specifikt om havmiljøet, så skal vi have otte biologer, fem økonomer og så videre siddende, før vi kan sige noget som helst, for det er jo et sammensat og komplekst problem. Så jeg mener, det rigtige er at angive, præcis hvad ens forskningsmæssige faglighed er. Og så må folk tro på det, man siger, ud fra hvor troværdig de mener, man er”, siger Stiig Markager, der samtidig ikke kan dy sig for at bemærke, at Jørgen E. Olesen i april selv var godt ude over eget fagspeciale, da han i en kronik opfordrede til etbarnspolitik i Afrika af klimamæssige hensyn.

“Relevant forskning er politisk”
Der er nu gået mere end tre måneder, siden Stiig Markager modtog brevet fra Bæredygtigt Landbrugs advokat. Men der er ikke kommet nogen stævning. Det kan der ifølge Stiig Markager være to grunde til:

“Enten har de fundet ud af, at det er en umådelig dårlig ide at lægge sag an, fordi de ikke har en chance for at vinde sagen. Eller også har de opnået det, de ville, nemlig at sende et signal til forskere og forskningsverdenen om, at de holder øje med os”, siger Stiig Markager.

Stiig Markager mener, at man som forsker er forpligtet til at bidrage med viden til den offentlige debat. Men samtidig har han selv oplevet omkostningerne. Og hvis en ung forsker skulle spørge ham om råd, vil han ikke nødvendigvis anbefale at gå ind i en kontroversiel debat.

“Jeg ville sige, at du skal være klar over, at det her tager meget lang tid, og at du kan blive mødt af mennesker med en masse ressourcer til at gå i kødet på dine argumenter, måske flere ressourcer, end du selv har. Så du skal overveje, om det er det, du vil bruge din tid på”.

Det lyder næsten som en opfordring til at lade være?
“Det kan det også godt være. Omvendt vil jeg sige, at det er det her, der gør det, vi laver, interessant. Hvis det ikke bliver brugt til noget, er det ikke specielt interessant. Relevant forskning er altid politisk”.

Opbakning til Stiig Markager
Stiig Markagers leder på Institut for Bioscience, Peter Henriksen, er chokeret over Bæredygtigt Landbrugs trusler om sagsanlæg, som i hans øjne kun har til formål at lukke munden på Stiig Markager.

“Vi har før fået kritik fra og haft drøftelser med Bæredygtigt Landbrug, men vi har ikke oplevet, at de truede med advokater, så det opfatter jeg som en kraftig optrapning. Vi ser det her som et direkte forsøg på at stække vores medarbejderes ytringsfrihed”.

Peter Henriksen orienterede sin dekan om sagen, og der var enighed om at give fuld opbakning til Stiig Markager og hans ret til at ytre sig, også hvis sagen skulle ende i retten.

“Men jeg kan ikke i min vildeste fantasi tro, at det ender med en retssag”.

Dokumentation: Stigende kvælstofudledning

Grafikken viser de tal, som Stiig Markager baserer sine udtalelser om signifikant stigende kvælstofudledning på. Det er tal, som Bæredygtigt Landbrug hele tiden har efterlyst, men som han konsekvent har nægtet at sende til dem. en helt bevidst trodsighed.

"Vi har en historie i forhold til Bæredygtigt Landbrug, hvor det aldrig ender. De tvister tingene og kommer med nye spørgsmål. når folk henvender sig på den måde og i øvrigt har den historie, er det ikke udgangspunktet for et tillidsfuldt samarbejde”, forklarer Stiig Markager. Et synspunkt, som hans institutleder, Peter Henriksen, i øvrigt også giver udtryk for over for Forskerforum.

Stiig Markager skriver selv følgende forklaring: Figuren viser udledningerne af kvælstof fra dansk land til havet fra 2010 til 2017, korrigeret for variation i nedbør, baseret på de officielle tal for Danmarks påvirkning af havet. Linjen viser en gennemsnitlig stigning på 699 ton pr. år for perioden. Sandsynligheden for at få denne sammenhæng ved en tilfældighed er mindre end 0,06 procent (p = 0.00058) eller 1 ud af 1.715, dvs. at stigningen er statistisk signifikant og viser, at der er sket en ændring i landbrugspraksis i perioden, som har forværret miljøtilstanden. Startåret, og måden for hvordan man korrigerer for nedbør, påvirker resultatet, men kvælstofudledningerne er i alle tilfælde signifikant stigende fra 2010 til 2012 og frem til 2017.

Intet sagsanlæg, kun truslen

Et sagsanlæg skal presse Stiig Markager til at fremlægge dokumentation for sine påstande, forklarer Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup.

Der er gået mere end tre måneder siden den frist, Bæredygtigt Landbrugs advokat fastsatte for Stiig Markager for enten at dokumentere tre udsagn eller trække dem tilbage. Men selv om Bæredygtigt Landbrug flere gange i pressen har udtalt, at stævningen mod Stiig Markager var lige på trapperne, er der intet sket.

Men Bæredygtigt Landbrug er stadig indstillet på at trække Stiig Markager i retten, fortæller organisationens direktør, Hans Aarestrup.

“Nu har vi sagt, at vi gerne vil have de tre udsagn dementeret, ellers vil vi gå videre og prøve ved rettens vej. Det ligger stadig fast”, siger han.

BL: Vi vil bare have dokumentationen
Ifølge Hans Aarestrup er brevet fra advokaten og truslen om en retssag primært et forsøg på at presse Stiig Markager til at trække eller dokumentere sine udtalelser.

“Det triggede mig, at han kunne sige, at der er en signifikant stigende udledning af kvælstof, når en af NOVANArapportens forfattere samtidig siger, at usikkerheden er så stor, at de ikke regner med det. Så jeg har bedt Stiig Markager om den beregning, men har ikke fået den. Vi ved godt, at retssager er noget langhåret lort, men vi ved ikke, hvad vi ellers skal gøre for at få dokumentationen”, siger Hans Aarestrup.

I vil trække Stiig Markager i retten for æreskrænkelser, fordi han har udtalt sig om nogle miljømæssige konsekvenser af landbrugspakken. Hvordan hænger de to ting sammen?
“Alt det med æreskrænkelser er noget advokatsnak. Jeg vil bare gerne have beregningerne. Men vi har spurgt vores advokat, og han siger, at det er sådan, det er. Det forholder vi os til”.

Den offentlige debat er fuld af udsagn, som stritter i forskellige retninger. Er det ikke et vilkår for en åben debat?
“Hvis det havde været hr. hvem som helst, havde det været ligegyldigt. Men Stiig Markager er ansat i det institut, der udgiver NOVANA-rapporten, og så får hans ord en helt anden vægt. Hr. og fru Jensen ved jo ikke, at Stiig Markager ikke selv står bag den rapport”, siger Hans Aarestrup.

Forskere er blevet “lige politiske nok”
Det er langtfra første gang, at forskere er uenige om videnskabelige fortolkninger og drøfter deres uenighed offentligt. Skal de ikke have lov til det?

“Jo, det skal de. Det er helt fair. Men når han siger, at der er en signifikant stigning, så er det jo vigtigt. Og derfor efterspørger vi beregningerne bag”.

Selv om en eventuel retssag mod Stiig Markager ifølge Hans Aarestrup kun er et forsøg på at få afklaret nogle fakta, så tyder en udtalelse fra Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, på, at retssager er et redskab, man er klar til at bruge imod forskere over en bredere kam. Til DR udtalte han i juni: “Vi har et par andre forskere i kikkerten, som vi også overvejer at indlede retssager imod. Jeg vil ikke sige, hvem de er, men der er et par stykker, der er blevet lige politiske nok. Og det er vigtigt, at vores forskere ikke politiserer”.

I dag bakker Hans Aarestrup i forhold til den udtalelse.

“Jeg ved ikke, om formanden er blevet fejlfortolket. Men det har jo ikke nogen gang på jorden at anlægge retssager mod folk, fordi de ikke kan lide os. Så jeg kan bare sige, at det ikke er noget, vi gør hver dag, og vi har heller ikke gjort det over for Stiig Markager endnu. Folk er velkomne til at mene, at vi gør for lidt. Forskellen er, hvis de udtaler sig så bastant, at man faktisk kan få afgjort, om det er rigtigt, hvad de siger”.