Universiteter afviser rekordmange unge til STEM og IT – trods akut mangel på kompetencer

Trods massiv mangel på STEM- og IT-kompetencer må de danske universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler i år afvise 1.836 kvalificerede ansøgere til netop de uddannelser, som giver de kompetencer, erhvervslivet efterspørger.

Det sker samtidig med, at erhvervslivet og politikerne råber på flere ingeniører, dataloger og naturvidenskabelige kandidater. Baggrunden er, at regeringen, bakket op af et bredt flertal i Folketinget, har besluttet, at optaget på akademiske bacheloruddannelser skal reduceres med cirka 10 procent i perioden 2025–2029.

Samtidig skal universiteterne enten udflytte en del af deres uddannelser fra de fire store byer, men reelt har det ligeledes reduceret antallet af studiepladser – også på uddannelser med høj beskæftigelse.

Resultatet er, at unge, der opfylder adgangskravene til at blive optaget på STEM- og IT-uddannelser, får et nej, mens virksomhederne mangler arbejdskraft.

Antallet af udbudte STEM- og IT-uddannelsespladser er således faldet med 332 fra 2022 til 2025, og 1.836 kvalificerede ansøgere er blevet afvist i år, viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som ministeren Christina Egelund har præsenteret for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg på baggrund af spørgsmål fra Peter Kofod (DF).

Men ifølge Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri (DI), undervurderer de officielle tal fra ministeriet sandsynligvis det reelle antal afviste kvalificerede ansøgere til STEM- og IT-uddannelser. Han mener, at det sandsynligvis skyldes, at ministeriet benytter en anden opgørelsesmetode end universiteterne og DI normalt gør.

Mikkel Haarder peger på, at det ser ud til, at ministeriet kun tæller ansøgere med, hvis de ikke er blevet optaget på nogen anden uddannelse.

Men undersøgelser fra EVA viser, at studerende, der ikke bliver optaget på deres førsteprioritet, har et markant højere frafald. En DI-analyse viser desuden, at halvdelen af de afviste på deres førsteprioritet på STEM-området ikke starter på en anden uddannelse, men i stedet tager et sabbatår.

”Formålet med opgørelsen bør være at finde ud af, hvor mange potentielle studerende vi er gået glip af på IT- og STEM-uddannelserne. Derfor bør man opgøre antallet af afviste kvalificerede førsteprioritetsansøgere – ikke kun dem, der ikke er kommet ind på nogen uddannelse overhovedet,” siger Mikkel Haarder.

Trist og absurd

Uanset det præcise antal er det absurd at begrænse optaget, når der er kvalificerede ansøgere, mener Janne Gleerup, formand for den akademiske fagforening DM:

”I mange år er der blevet arbejdet benhårdt på at få flere unge – ikke mindst unge kvinder – til at søge mod STEM-uddannelserne. Nu er det rent faktisk lykkedes, og så lukker man dørene til uddannelserne. Det er helt absurd, når de leverer kandidater, som arbejdsmarkedet i den grad efterspørger. Politiske aftaler som udflytningsaftalen og kandidatreformen mangler fuldstændig blik for, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Det giver ingen mening at begrænse optaget på STEM-fagene så meget, at man må afvise studerende i hobetal, når arbejdsmarkedet hungrer efter STEM-kompetencer. Vi smider guld på gaden, og det er dyrt for Danmark,” udtaler hun.

For at imødekomme manglen på STEM-kompetencer har både staten, universiteter og civilsamfundet iværksat en række initiativer, der skal styrke interessen for naturvidenskab og teknologi gennem hele uddannelseskæden.

Teknologipagten, lanceret i 2018, er regeringens store satsning i samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Målet er, at 20 procent flere danskere gennemfører en STEM-uddannelse inden 2028. Pagten støtter projekter, der spænder fra grundskole til universitet, og som skal gøre teknologiske fag mere attraktive.

Også civilsamfundet spiller en rolle. NGO’en High5Girls arbejder målrettet på at få flere piger til at vælge STEM gennem camps, workshops og mentorordninger med kvindelige rollemodeller. Et andet eksempel er Videnskabsklubben, hvor børn i 4.–6. klasse kan “gå til videnskab” i fritiden – uden karakterer, men med fokus på leg og nysgerrighed. På samme måde tilbyder Naturvidenskabernes Hus undervisningsforløb og events som Naturfagsmaraton og Science Day, hvor elever møder virkelige problemstillinger og virksomheder.

Universiteterne har desuden iværksat egne tiltag, herunder mentorprogrammer og netværk for kvinder i tekniske fag samt rekrutteringskampagner rettet mod gymnasier.

Mikkel Haarder fra DI fortæller, at han selv har siddet med i flere sammenhænge som Naturvidenskabernes Hus og Videnskabsklubben, så han er dybt frustreret over, at STEM-optaget nu begrænses netop nu, hvor indsatsen ser ud til at lykkes.

”Jeg synes, det er tankevækkende, at vi har en situation, hvor erhvervslivet har brug for unge mennesker, der tager STEM-uddannelser, og hvor vi så afviser en masse af dem. Vi har brugt de sidste 10 år på at fortælle de unge, at STEM er vigtigt – og nu står de i kø, men kan ikke komme ind. Det synes jeg er trist,” siger han.

Mikkel Haarder tilføjer, at der ikke står et bestemt antal ledige kontorstole og venter på nyuddannede kandidater, men manglen betyder, at danske virksomheder ikke udvider deres aktiviteter i Danmark og ikke lægger deres udviklingsafdelinger her. Dermed går vi glip af en masse vækst, som ellers kunne være realiseret.

”Jeg vil nødig sætte tal på, men der er ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv ville kunne opsuge langt flere med naturvidenskabelige uddannelser. Hvis du spørger virksomhederne, hvad den centrale væksthindring er, svarer de med én stemme, at det er mangel på STEM-kompetencer,” siger han.

DTU og ITU afviser ansøgere trods lav ledighed

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er det universitet, der i år har afvist flest kvalificerede ansøgere. Faktisk er tallet højere end nogensinde før.

Ifølge dekan for uddannelser og studiemiljø Lars D. Christoffersen skyldes det både et stigende antal ansøgere og et reduceret optag som følge af sektordimensioneringen:

"DTU kunne uden problemer optage og uddanne langt flere ingeniører, hvis de fik lov."

Universitetet har tidligere haft op mod 4.900 optagne om året, men skal nu ned på omkring 3.800 i 2030 – et fald på 1.100 pladser. Reduktionen risikerer tilmed at blive endnu større, for hvis det ikke lykkes DTU at udflytte 350 pladser, skal de i stedet nedlægges eller tiltrække 300 erhvervskandidatstuderende.

”I forbindelse med udflytningsreformen har vi lovet at udflytte omkring 350 pladser – en væsentlig del til Risø Campus i Region Sjælland. Vi arbejder på at etablere unikke uddannelser dér, tæt koblet til forskning og aktiviteter på Risø. Derudover har vi to uddannelser i Sisimiut i Grønland: 'Byggeri og arktisk byggeri og infrastruktur', hvor man begynder i Grønland og fortsætter i Ballerup, og 'Fiskeriteknologi', hvor man starter i Sisimiut og fortsætter i Hirtshals. Vi har også aktiviteter i Kalundborg og en ny uddannelse i maritimt og skibsteknisk design med udbud i Lyngby og i Frederikshavn,” forklarer han.

På IT-Universitetet i København er det ifølge rektor Per Bruun Brockhoff ikke nyt, at de må afvise kvalificerede ansøgere. Det gør de hvert år og altså også denne gang.

Det nye er, at de med udflytningsaftalen og kandidatreformen nu har fået et loft over, hvor mange de må optage, så de slet ikke kan vækste på nogen måde, hverken i bachelor- eller kandidatoptaget.

”Der er truffet en politisk beslutning om at uddanne færre på universiteterne, og det retter vi ind efter, men vi må også have lov til at påpege, at det er uhensigtsmæssigt for Danmark. Vores nyuddannede kandidater har super-jobudsigter. De bliver revet væk – og det er naturligvis dér, vi ville skrue op for optaget, hvis vi kunne. Der er stor efterspørgsel på IT-kompetencer – og ekstra høj i storbyerne, især i Københavnsområdet. Derfor er det uheldigt for Danmark, at vi ikke kan uddanne flere her, end rammerne tillader,” siger Per Bruun Brockhoff.

Han tilføjer, at den del af kandidatreformen, der handler om at skabe nye erhvervskandidatuddannelser, er spændende. ITU har to nye uddannelser i pipelinen, som de forventer bliver meget populære.

Lav mobilitet giver AAU et særligt ansvar

Hos Aalborg Universitet (AAU) fylder STEM markant. 

“STEM udgør mere end 40% af vores uddannelser, og det er på ingen måde vores ambition, at det skal blive mindre. Vi vil gerne fastholde og udbygge rekrutteringen til vores STEM uddannelser – også selv om vi oplever udfordringer med faldende ungdomsårgange, særligt i Nordjylland,” siger prorektor Anne Marie Kanstrup.

AAU har en særlig regional rolle, hvor universitetet dækker langt størstedelen af behovet for STEM-kandidater i Nordjylland. 

“Det er primært Aalborg Universitet, der uddanner til Nordjylland. Hvis man ser på, hvor de beskæftigede kommer fra, er det kun mellem 0–1% af kandidaterne, der er uddannet på universiteterne i Hovedstadsområdet som bliver ansat hos en arbejdsgiver i Nordjylland.

Mobiliteten fra øst til vest er lav” siger hun og tilføjer, at efterspørgslen efter på STEM- og IT-kompetencer er lige så stor i det nordjyske som i resten af landet.

AAU har i år oplevet et fald i optaget på civilingeniøruddannelserne, mens diplomingeniøruddannelserne er gået frem – en udvikling, der svarer til tendensen på landsplan.

“Det er en landsdækkende udvikling, men når civilingeniøruddannelser fylder meget på Aalborg Universitet, rammer tilbagegangen os relativt hårdere. Omvendt er vi glade for fremgangen på diplom, som også slår positivt igennem hos os,” siger hun.

Dimensioneringerne har på AAU været indfaset løbende siden 2015.

"I 2023 fik vi som alle andre universiteter pålagt rammer for maksimal tilgang. Vi monitorerer og arbejder løbende med at tilpasse vores portefølje af uddannelser og fordeling af pladser – ikke med en grønthøster ud over det hele – men med strategiske valg, så rammen bruges dér, hvor efterspørgslen er størst, og rekrutteringen er realistisk,” siger Anne Marie Kanstrup.

Det betyder også, at AAU har truffet strategiske fx om at lukke ned for humaniora og samfundsvidenskab på campus i København og udelukkende have studier indenfor STEM og IT. Desuden er der prioriteret plads til udvikling og universitetet har senest åbnet nye uddannelser indenfor bl.a. cybersecurity, design og anvendelse af kunstig intelligens, og bæredygtige bygggeprocesser.

Kun ledighedsdimensionering giver mening

Både Dansk Erhverv og Dansk Industri bakker op om ledighedsdimensioneringen, men kritiserer de mange andre politiske værktøjer og den samlede kompleksitet.

Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, siger:

“Ledighedsdimensioneringen har påvirket søgemønstrene og skabt et sundere universitetslandskab end før. Der er få uddannelser, der er blevet dimensioneret på baggrund af ledighedstal, som ikke burde have været det.”

Han fortsætter:

“Og så er der en stor del, hvor optaget er blevet begrænset på grund af politiske initiativer, som Dansk Erhverv er lodret imod – som sektordimensioneringen og udflytningen, som grundlæggende er et forkert værktøj at bruge. Det har været meget få vindere ved udflytningen, og vi kan se, at det er vigtigt for erhvervsudviklingen i regionerne, at hovedbyerne er stærke – det gælder ikke kun for Aalborg, men også for Aarhus og Odense. Det er uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder, som vi ikke forstår skulle nedlægges. Politikerne burde droppe de mange forskellige dimensioneringsværktøjer, de har indført, og udelukkende lade optaget afhænge af behovet for arbejdskraft – altså af ledigheden.”

Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, supplerer:

“Vi har ikke været særlig begejstrede for dimensionering, men ledighedsdimensionering giver mening. Den ledighedsbaserede dimensionering, der kom i 2015, har gjort, at der stort set ikke er universitetsuddannelser, der i dag producerer meget arbejdsløshed. Det har vi gjort både de unge og samfundet en tjeneste, synes jeg.”

Haarder er samtidig stærkt kritisk over for sektordimensioneringen og de mange parallelle ordninger:

“Sektordimensioneringen har intet med behov at gøre, men er blevet smurt tyndt ud uden hensyn til, hvor behovet er størst. Det er ikke en klog måde at planlægge på. Jeg savner en samlet plan i stedet for de lappeløsninger, vi ser nu. Jeg tror, der er otte-ni forskellige dimensioneringsordninger, og der er ingen, der har et samlet overblik. Jeg spurgte ind i ministeriet for et par år siden, om de kunne tilvejebringe et samlet overblik, men det har jeg ikke set endnu – jeg kunne stadig godt tænke mig at se det.”

Ministeren: “Optaget på STEM og IT er steget markant”

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fremhæver i sit svar til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, at optaget på STEM- og IT-uddannelser er steget betydeligt over de seneste år, både på universiteter og øvrige videregående uddannelser. Ifølge ministeren er tilgangen til STEM- og IT-kandidatuddannelserne siden 2014 steget med 50 procent, mens tilgangen til IT-kandidatuddannelserne alene er vokset med 62 procent. Til sammenligning er tilgangen til alle kandidatuddannelser i samme periode vokset med 16 procent. “STEM- og IT-uddannelserne udgør derfor en væsentlig større andel af uddannelseslandskabet end for år tilbage,” skriver ministeren.

Ministeren understreger, at der fortsat er gode muligheder for at blive optaget på STEM- og IT-uddannelser, også i efteroptagelsen, og at der på landsplan stadig er ledige pladser. Hun peger på, at universiteterne i implementeringen af sektordimensioneringen har taget hensyn til uddannelser med lav ledighed, og at optaget på IT- og STEM-uddannelser, som ikke er ledighedsdimensioneret, er steget med 1 procent eller uændret i forhold til sidste år.

Ministeren fastholder, at dimensioneringen er indrettet, så der tages hensyn til arbejdsmarkedets behov, og at universiteter med lav ledighed har fået mindre reduktion i optaget. Hun understreger, at balancen mellem forskellige uddannelsesområder og hensynet til både arbejdsmarked og geografi fortsat er et politisk mål.