Optagstal giver hak i tuden til regeringen - færre akademikere giver ikke flere sygeplejersker

Årets studenteroptag på universiteterne er faldet, og det er helt efter planen. Regeringens krav om dimensionering har sat skarpe grænser for, hvor mange der må optages på akademiske bacheloruddannelser. Derfor endte optaget på 26.538, hvilket er fem procent lavere end sidste år.

Formålet med sektordimensioneringen er ifølge regeringen at skabe ”balance” i uddannelsessystemet – herunder især at få flere til at vælge en af de såkaldte velfærdsuddannelser. Men optaget på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er stort set uændret siden sidste år, og dermed falder det samlede optagstal for de videregående uddannelser til lige under 60.000 – det laveste tal i 14 år.

”I dette første optag med sektordimensionering er der umiddelbart ikke noget, der tyder på, at regeringen kommer tættere på sin målsætning om at flytte ansøgere fra universitetet over til de fire, store professionsbacheloruddannelser. I så fald skulle optaget på disse være steget, og det er det ikke.”

Sådan konstaterer Mads Fjord Jørgensen, chef for videregående uddannelser i Tænketanken DEA. Han henviser til uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, hvis optag alle er faldet mellem et og otte procent.

Få søger på tværs

Det er dog ikke fordi, de unge ikke vil uddanne sige. Søgningen til universiteterne har faktisk været større end nogensinde før, og næsten alle universiteter melder da også om skærpede adgangskvotienter og mange kvalificerede ansøgere, der må afvises.

De afviste ansøgere har efterfølgende haft mulighed for at søge ind på andre uddannelser med ledige pladser. Men der er ikke grund til at tro, at mange universitetsansøgere har søgt over mod det store velfærdsuddannelser. 

En analyse af studerendes søgemønstre, som DEA udgav denne sommer, viser, at hvis sektordimensioneringen havde været trådt i kraft i perioden fra 2019 til 2024, så var det kun 4 pct. af de afviste ansøgere fra universitetet, som også havde søgt sygeplejerske-, lærer-, pædagog-, eller socialrådgiveruddannelsen. Halvdelen havde kun søgt andre bacheloruddannelser på universitetet, og 32 procent havde slet ikke søgt andet.

”Vores analyse viser, at der ikke er stor gruppe, der søger universiteterne og også søger de fire store professionsbacherloruddannelser. Så det viser jo, at det er en svær opgave, regeringen har sat sig selv på,” siger han. 

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund mener, det er for tidligt at vurdere effekten af regeringens tiltag allerede nu.

”Store reformer tager tid, og jeg tror på, at kombinationen af de forskellige ting, vi har gjort, kommer til at få en effekt. Lønløft, sektordimensionering og kvalitetsløft af uddannelserne,” udtaler hun til Politiken efter årets optag.

Hun refererer til en aftale, Folketingets partier indgik i foråret om at afsætte 2 mia. årligt til kvalitetsløft af professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Færre vil tage videregående uddannelse

Mads Fjord Jørgensen er for så vidt enig i, at regeringen over tid vil kunne løfte optaget på velfærdsuddannelserne. Han tror bare ikke, det er dimensionering af universiteterne, der bliver nøglen.

”Hvis de kommer til at lykkes, bliver det i højere grad på grund af reformen, der skal gøre de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser mere attraktive. Men det tager jo tid.

Reformen blev først vedtaget her i foråret. Nu skal den implementeres i de kommende år, og så vil det sandsynligvis tage noget tid før det sætter sig i de unges oplevelser af de her uddannelser,” siger han.

Dimensioneringen af bacheloruddannelserne vil som bekendt fortsætte frem til 2029, hvor der vil ske yderligere beskæringer. Og hvis reformen af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser først vil få effekt om en håndfuld år, som Mads Fjord Jørgensen gætter på, er spørgsmålet om Danmark ser ind i en periode, hvor færre begynder en videregående uddannelse.

”Ja, det kan godt være risikoen. I forvejen har vi en situation, hvor unge generelt tager flere sabbatår end tidligere. Så når man skærer universitetspladserne, og effekten af kvalitetsløftet først kommer om nogen år, så kan der godt være nogen, der kommer til at udskyde deres uddannelse længere tid end ellers,” siger Mads Fjord Jørgensen.

Arbejdsgivere tager sig til hovedet

Trods ønsket om at mindske universitetsoptaget, har søgningen til universiteterne været rekordhøj, og stort set alle universiteter melder, hvordan de må afvise tusindvis af kvalificerede ansøgere. 

Optagstallene modtages med stor kritik fra erhvervslivet, der i stigende grad har været kritisk over for dimensionering af universitetsuddannelserne, særligt på de områder, hvor erhvervslivet mangler arbejdskraft. 

I en rektion peger Dansk Erhverv på, at fremskrivninger fra Finansministeriet viser, at der om ti år vil være for mange uddannede pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere.

”Vi uddanner til fremtiden, og derfor må vi også have det lange lys på i uddannelsespolitikken. Vi har behov for bedre analyser og en langt grundigere udvikling af fremtidens uddannelsesudbud. Vi må tilbage til det sunde princip, at vi uddanner efter behovet på arbejdsmarkedet, og ikke unødigt straffer en sektor som for eksempel universiteterne,” lyder det fra Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.