Ninas familie straffes, fordi hun gjorde ”det rigtige”

Hvis du virkelig ønsker at være forsker, må du til udlandet og samle erfaring. Ellers kan du glemme det.
Så klart lød budskabet, da Nina Molin Høyland-Kroghsbo i sin tid var til karrieredag for ph.d.-studerende på KU for at høre om muligheden for en videre karriere inden for forskningen. Og de ord lå i hovedet, da hun overtalte sin mand til at opsige sit gode job, tage deres dreng ud af vuggestuen og flytte med hende til USA, så hun kunne arbejde som postdoc ved Princeton universitetet. 

Men i dag, hvor hun er tilbage i Danmark og lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU, står hun pludselig i den situation, at hendes valg om udlandsophold kan blive et stort problem for familien.
For når de nye strammede regler om kontanthjælp træder i kraft den 1. juli, vil alle danskere, der har opholdt sig uden for EU/EØS i mere end et år, blive dårligere stillet, hvis de skulle få behov for kontanthjælpsydelser. Det gælder altså både Nina Molin Høyland-Kroghsbo selv, hendes mand og søn.

”Jeg synes det er meget uretfærdigt, at min familie skal rammes på deres basale rettigheder af konsekvenserne af mine valg. I forvejen blev de jo ramt af alt det her med at flytte rundt. Og nu kommer det her, som kommer til at følge min søn ind i voksenlivet."

”Jeg gjorde alt det rigtige”

Mere konkret betyder reglerne, at hjemvendte danskere for at få den normale, høje kontanthjælpssats skal have arbejdet på fuldt tid 2½ år inden for en ti-årig periode.

Det behøver man ikke, hvis ikke man har boet i udlandet.

For mange er et det hypotetisk problemstilling, men for Nina Molin Høyland-Kroghsbos familie kan det sagtens blive aktuelt.

”Min dreng er neurodivergent, og ser man på statistikkerne, er han i en højere risiko for ikke at kunne tage eller holde på et almindeligt job. Derfor er det en reel bekymring, at han kan få brug for de ydelser,” fortæller hun.

Nina Molin Høyland-Kroghsbo var på Princeton i sammenlagt 3½ år. Først på en postdoc-bevilling fra DFF og siden med midler fra Lundbeck Fonden.  

”Jeg gjorde alt det rigtige på papiret. Jeg fik nogle prestigefyldte bevillinger, forskede på et fint universitet, og fik en fantastisk oplevelse for livet – personligt og fagligt. Og det netværk, jeg fik der, er jo det, jeg trækker på i dag. Mine forskningssamarbejder, erfaring med patentansøgninger og alt sådan noget havde jeg jo ikke haft, hvis jeg var blevet hjemme. Så havde jeg nok været i biotek-industrien, men ikke på universitetet,” siger hun.

I det lys er det helt skævt, at udlandsarbejdende danskere, og deres børn, skal rammes med dårligere vilkår i kontanthjælpssystemet, synes hun.

”Det rammer jo direkte på den motivation, der burde være for at tage ud og blive klogere og dygtigere. Jeg står selv her som vejleder for yngre forskere. Og spørgsmålet er, om jeg skal råde dem til at tage til udlandet for at dygtiggøre sig og forbedre deres CV til en akademisk karriere, eller jeg skal tage i betragtning, at det kan komme til at gå ud over deres børn. Jeg synes, det er et dilemma, som jeg ikke helt kan overskue som vejler.”

Risiko for mere kønsskævhed

Dem, som vil have flest overvejelser omkring familie og børn, er oftere kvinder, siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo.

”I forvejen er det især kvinderne, der har svært ved at lokke deres mænd med til udlandet. Og når det så oven i købet kan blive til ulempe for deres børn og især sårbare børn, så tror jeg, det her er noget, der kommer til at ramme på diversiteten i forskningen fremadrettet. Det er jeg helt sikker på.”

Om hun selv ville have fravalgt udlandsopholdet, hvis hun havde vidst, at det ville give dårligere muligheder for at få kontanthjælpsydelser, kan hun ikke svare på. Men beslutningen ville helt sikkert have været sværere. 

”Jeg vidste jo ikke dengang, at mit barn var neurodivergent og måske kunne få brug for lidt ekstra støtte i fremtiden. Så jeg synes, det er svært at sige. Men jeg tror i hvert fald, jeg ville have haft mere ondt i maven over at gøre det. Og jeg tror også, det havde været sværere at overtale min ægtefælle, hvis man kan se, at der er yderligere konsekvenser for familien end det, at man skal sige sit job op og flytte.”

Nina Molin Høyland-Kroghsbo fik også en datter under Princeton-opholdet – fem måneder før familien vendte hjem. Dermed er datteren  undtaget fra også at blive ramt af regelstramningen. Ifølge Beskæftigelsesministeriet gælder der en undtagelse for børn, der er indrejst inden seks måneder efter fødslen, hvis moderen tidligere har boet i Danmark.