Forskere står til at tabe spil om kontanthjælpsstramninger

Forskere, som har boet i udlandet i mere end et år, vil fremover blive dårligere stillet, hvis de på et tidspunkt får brug for at få kontanthjælp. Det samme gælder partnere og børn, der har været med under opholdet.
Det er konsekvensen af en stramning af kontanthjælpsreglerne, der træder i kraft 1. juli. Det politiske formål med stramningen var egentlig at få flere indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Men lovændringen har vist sig at få betydning for alle danskere, der har opholdt sig i udlandet for at arbejde, forske eller studere. 
For forskere er det en særligt absurd situation. For de opfordres fra alle kanter – lige fra universiteter over fonde og til det politiske niveau – til netop af rejse udenlands og opnå erfaring.

”Hele vores system er sat op til, at man skal tage på forskningsophold i udlandet – typisk i de år, hvor man er ung og har familien hos sig. Så vi beder altså unge forskere gøre noget, som i fremtiden kan stille deres børn dårligere end andres børn. Det er dybt besynderligt og meget, meget uheldigt,” siger Susanne Ditlevsen, præsident for Videnskabernes Selskab.
Regelændringen går ud på, at alle, der har opholdt sig i et land uden for EU/EØS i mere end 12 måneder, skal leve op til nogle særlige krav, for at kunne få den høje kontanthjælpssats, man ellers som udgangspunkt har ret til. Dels et opholdskrav om ophold i landet i ni ud af de seneste ti år, dels et beskæftigelseskrav om 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste ti år. 

Kan skade Danmark som videnssamfund

Selv om stramningerne bygger på en aftale lavet tilbage i 2023, kom der først offentligt fokus på sagen i år, hvor det blev kritiseret, at adoptivbørn fra udlandet også ville blive ramt. Det fik regeringen til at beklage og stille et ændringsforslag, der undtager adoptivbørn fra reglen.
Men hvis det står til oppositionen til venstre for regeringen, er det mange flere, der bør undtages. 
”Jeg synes hele forslaget skal sløjes. Det er en uretfærdig lov for alle, der er omfattet. Nu har regeringen så flyttet sig omkring de adopterede med det argument, at det er tale om etniske danskere. Men ud fra den argumentation er der andre, der bør undtages, herunder børn af forskere,” siger Samira Nawa, beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre.
Loven er ikke bare uretfærdig, den er også skadelig, peger hun på. For hvis folk bliver bange for at rejse til udlandet og arbejde eller forske, stikker vi en kæp i hjulet på vores internationale samarbejler.
”Potentielt er det noget, der vil stille Danmark ringere som videnssamfund, og dermed vil det skade vores samfundsøkonomi. Og den bekymring har jeg fået bekræftet efter førstebehandlingen af ændringsforslaget, hvor flere forskere har henvendt sig til mig og spurgt, om de bør skynde sig at vende næste hjemad, eller givet udtryk for, at de i hvert fald ikke vil stifte familie, hvis de tager til udlandet,” fortæller Samira Nawa.

”Hvorfor skal mine børn straffes?”

I den omtalt Folketingsdebat deltog Samira Nawas partikollega Stinus Lindgren, der selv har opholdt sig i New Zealand som forsker og havde familien med. 
”Mit spørgsmål til ministeren er egentlig bare: Hvad er det, jeg har gjort galt? Hvad har mine børn gjort galt? Hvorfor skal de straffes og åbenbart stå ringere stillet end alle andre danske børn, der er født i Danmark, bare fordi I laver en lov her og nu undtager én gruppe, men derved også viser, at de åbenbart er mindre værd?” sagde Stinus Lindgren under debatten.
I Stinus Lindgrens tilfælde er sagen yderligere skærpet, fordi hans søn er på autismespektret og derfor er i øget risiko for at få brug for kontanthjælpsydelser.

Men de argumenter var der angiveligt ikke meget imødekommenhed over for.
”Jeg synes godt nok, at Ane Halsboe (beskæftigelsesministeren, red.) virkede meget afvisende. Der blev i hvert fald ikke bidt på, at det skulle være nogen stor uretfærdighed, og jeg synes heller ikke, omsorgen og forståelsen for de børn, der kan blive ramt, var til stede. Så jeg kan godt være bekymret for, at regeringen ikke vil undtage forskerne,” siger Samira Nawa.
Også Videnskabernes Selskab og præsident Susanne Ditlevsen selv har fået henvendelser fra bekymrede forskere. Og det er især deres børns muligheder, de er urolige omkring.
”Jeg har fået adskillige henvendelser, for eksempel fra forskere, der nu sidder og ser tilbage på, hvornår de var i udlandet, og om deres børn er blandt dem, der er dårligere stillet. Det er jo en yderst ubehagelig situation, når det ikke har været en del af din beslutning. Og så 15 år senere opdager du måske, at du har et barn, som står i nogle problemer på grund af nogle beslutninger, du tog for længe siden,” siger Susanne Ditlevsen.

Forligskreds rykker sig, men ikke nok

Hvis konsekvensen bliver, at færre danske forskere vælger at rejse ud og arbejde i udlandet, vil det være utrolig skidt for Danmark som forskningsnation, mener hun.
”Vi kan ikke på nogen som helst måde gøre os håb om at være verdensførende forskningsmæssigt, hvis ikke folk tager ud og kommer hjem med nye ting, de lærer fra andre forskergrupper. Hvis ikke vi fuldstændig skal sættes af på perronen og blive en provinsiel parentes, så skal forskerne ud i verden. Derfor er det noget, forskermiljøet selv går op i, lige som det er noget, politikerne selv har sagt mange gange, at de ønsker.”
Undtagelsen af adopterede fra beskæftigelsespligten skal ske gennem et lovforslag, der ifølge planen skal endelig vedtages 11. juni. Der er dog lagt op til, at Beskæftigelsesudvalget inden vedtagelsen kan se på, om der er andre grupper, der skal undtages. Radikale Venstre vil sammen med Enhedslisten og SF forsøge at få undtaget så mange grupper, som de kan slippe af sted med.
”Vi har stillet en række forslag om undtagelsen af forskere, børn af forskere, sydslesvigere og flere andre grupper. Så håber vi, vi kan få forligskredsen til at acceptere nogle af dem,” siger Samira Nawa.
Hun er dog ikke optimistisk om muligheden for at få alle de ønskede grupper undtaget.
I et svar på et udvalgsspørgsmål skrev beskæftigelsesministeren den 22. maj, at forligskredsen er enig i at undtage personer, der er udsendte af den danske stat, samt deres familier. Hertil også børn af danskere, der vender tilbage senest seks måneder efter fødslen, samt i tilfælde hvor hjemrejsen har været forhindret af force majeure.
Derudover mener ministeren ikke, der er juridiske grunde for at lave undtagelser.
Ifølge et skøn foretaget af Sara Vergo, formand for Djøf, og Michael Bach Petersen, generalsekretær i organisationen Danes Worldwide, kan op mod en halv million mennesker blive direkte eller indirekte berørt af de nye regler.