Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ansatte og studerende beholder indflydelse på universitetsbestyrelser

Sofie Lippert fra SF

Sofie Lippert, der er forskningsordfører for SF, på folketingets talerstol ved 1. behandlingen af lovforslaget. © Foto: Screendump fra ft.dk

Af Claus Baggersgaard
Del artikel:

De ansatte og studerende stod til at miste det ene af to medlemmer af det udvalg, der udpeger nye eksterne medlemmer til universiteternes bestyrelser, men protester har fået ministeren på andre tanker.

De ansatte og studerende har vundet en sjælden, men kærkommen sejr i deres kamp for at få medindflydelse på ledelsen af deres respektive universiteter.

Regeringen ville med et nyt lovforslag forenkle proceduren for udpegningen af nye eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser. Det betød, at hvor der før var et indstillings- og et udpegningsorgan, skulle der fremover kun være et udpegningsudvalg med syv medlemmer, hvoraf fire er eksterne, altså personer udefra. De interne, altså ansatte og studerende, ville kun få én plads i udvalget mod to i dag.

Det førte til protester, blandt andet fra fagforeningen DM, der organiserer cirka 5.000 forskere og undervisere på universiteterne, og fra Danske Studerendes Fællesråd. 

Denne ændring er et stort skridt i retning af mere inkluderende beslutningsprocesser

Brian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet

Det ser ud til at have virket. Politikerne har i hvert fald besluttet, at de interne beholder deres to pladser i udvalget, og det glæder Brian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet. Han kalder det en vigtig sejr for inddragelse og dialog på universiteterne.

"Et medlem, der repræsenterer de studerende, og et medlem, der repræsenterer de ansatte. Denne ændring er et stort skridt i retning af mere inkluderende beslutningsprocesser og sikrer, at både ansatte og studerende får en stemme, når det gælder udpegning af bestyrelsesmedlemmer," udtaler han og sender samtidig en stor tak til Sofie Lippert (SF) og Stinus Lindgreen (RV), som spillede en central rolle i at bringe denne problemstilling ind i behandlingen af lovforslaget.

Ni i stedet for syv medlemmer

Ifølge den endelige lovtekst kommer udpegningsudvalget fremover til at bestå af ni medlemmer: formanden for universitetets bestyrelse, fem eksterne medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab og som ikke må være medlemmer af universitetets bestyrelse eller være ansatte eller studerende på universitetet, samt et medlem af bestyrelsen, som repræsenterer de ansatte, et medlem af bestyrelsen, som repræsenterer de studerende, og et eksternt medlem af bestyrelsen.

Forslaget om at sikre de studerende og ansatte repræsentation ved at øge antallet af medlemmer af udpegningsudvalget fra syv til ni blev stillet af Sofie Lippert fra SF:

"Ministeriet begrunder bl.a. den foreslåede model med, at der skal være et ulige antal medlemmer i udpegningsudvalget, og at antallet af medlemmer i udpegningsudvalget skal begrænses. Men ved blot at udpege ét ekstra internt medlem og ét ekstra eksternt medlem vil man stadig sikre et ulige antal medlemmer og i alt lande på ni, som jo kun er to mere end syv. Der vil jo i det hele taget stadig være tale om en væsentlig forenkling, fordi man med lovforslaget går fra to organer til ét. Vi vil derfor stille det ændringsforslag, som flere medlemmer her i salen allerede har omtalt, og som medfører, at både studerende og ansatte repræsenteres i udvalget, og at der samtidig udpeges et eksternt medlem mere for at sikre det ulige antal," sagde hun under 1. behandlingen af lovforslaget.

Stinus Lindgreen, forskningsordfører for De Radikale, sagde, at partiet er bekymret for legitimiteten af bestyrelsen, hvis man gik fra to til ét internt medlem af udpegningsorganet.

Det er en bekymring, vi skal tage meget alvorligt og rette op på

Stinus Lindgreen, forskningsordfører for De Radikale

"Noget af det, der er blevet peget på adskillige gange – ikke kun af Forskerbevægelsen, men også af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Videnskabernes Selskab, der har lavet en hvidbog om det for et par år siden – er, at der er en bekymring i forhold til legitimiteten, og at der er en for stor afstand mellem de ansatte og de studerende og bestyrelsen. Det er efterhånden veletableret, at det er en bekymring, der er derude, og det er for mig at se en bekymring, vi skal tage meget alvorligt og rette op på. Dette lovforslag vil kun gøre den legitimitet mindre, og det vil øge afstanden for de ansatte og de studerende til det organ, der bestemmer i forhold til universiteterne," sagde han under 1. behandlingen af lovforslaget.

Støtte fra ministeren

Også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund erklærede sig under folketingsbehandlingen af lovforslaget villig til at diskutere sammensætningen af udpegningsudvalget.

"I virkeligheden synes jeg så, at det her er et eksempel på, at folkestyret da faktisk arbejder, og at lovbehandlingen i Folketingssalen faktisk giver mening, fordi vi taler om ting og drøfter holdninger, som vi har. Så det er jeg meget åben for at drøfte videre. Og som med alt andet politik er det jo en afvejning af ét hensyn, nemlig det, der er rejst af SF og Radikale Venstre og andre, over for et andet hensyn, nemlig størrelsen på det organ. Lad os tale om det," sagde hun.

Lovforslaget blev vedtaget med støtte fra S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT og løsgængeren Jeppe Søe. Kun imod stemte Theresa Scavenius, der også er løsgænger.