Voldsomme sparekrav på AU - Fakultet varsler massefyring

Der skal være færre medarbejdere på AU. Tre ud af fem fakulteter er så ramte af dårlig økonomi, at de er nødt til at finde store budgetbesparelser. På en række institutter er man i øjeblikket i gang med at afsøge, hvordan pengene kan findes, for eksempel i form af frivillige fratrædelser.

På Natural Sciences har man dog erkendt, at der bliver tale om fyringer – og en hel del af dem. Derfor har fakultetet sendt et varsel til det regionale beskæftigelsesråd om massefyring. Det kræves, når en virksomhed med over 300 ansatte forventer at fyre mindst 30 medarbejdere. Ved en massefyring træder forskellige regler i kraft om forhandlinger og afbødning af konsekvenser for de fyrede.

Ifølge Forskerforums oplysninger skal der i alt spares 37 millioner på Natural Sciences, og besparelserne skal findes på fire institutter: Biologi, Geoscience, Molekylærbiologi og Genetik samt Fysik og Astronomi. Fakultetet har gennemført en proces med tilbud om frivillige fratrædelser, og i de kommende uger skal der tages beslutninger om konkrete afskedigelser, som herefter skal varsles.

På BSS (Business and Social Sciences) er sparekravet lidt mindre, men dog alvorligt. Her oplyser fakultetsledelsen at det drejer sig om 20-22 millioner, der skal findes på årets budget. Det er først og fremmest Institut for Økonomi og Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Herning, der er ramt af sparekrav, og her kører der i øjeblikket runder med tilbud om frivillige fratrædelser. Bestræbelsen er at undgå fyringer, men ledelsen kan ikke udelukke, at det bliver konsekvensen.

”Vi bliver langsomt underbemandede”

De største sparekrav findes på Arts. Her ser fakultetet frem mod et budget, der i 2026 vil mangle 60 millioner. Ifølge ledelsen er man i gang med at finde besparelser, der skal bringe budgettet i balance. Herunder skal i alt 48 millioner ske gennem lønreduktioner.

En del af besparelserne er dog allerede fundet. Det er sket på DPU, der allerede i efteråret var igennem en sparerunde, hvor 22 medarbejdere stoppede, otte af disse blev fyret. Fratrædelserne gav en budgetbesparelse på omring 15 millioner kroner.

Resten af pengene skal altså findes på Arts’ to øvrige institutter: Kultur og Samfund (IKS) og Kommunikation og Kultur (IKK). Længst i den proces er IKS.

”Vi gik allerede i november i gang med en proces, hvor vi blev tilbudt frivillige fratrædelser. Og det har været en ret åben dialog, hvor man har kunnet diskutere muligheden for fratrædelse, uden at man så automatisk røg forrest i køen til en ufrivillig fratrædelse”, fortæller Nina Holm Vohnsen, der er TR i afdelingen for antropologi på IKS.

Samtidig foregår der et arbejde, hvor man ser på, hvordan man kan skabe yderligere besparelser og få tingene til at hænge sammen med mindre bemanding.

”Som jeg er orienteret er de greb, man fra ledelsens side ser på, dels at skrue op for den eksterne finansiering og dels finde besparelser på uddannelsesudbuddet – eventuelt ved at lukke fag eller sammenlægge undervisning. Vi er ikke blevet stillet i udsigt, at der skal fyres, men der er stillinger, som ikke bliver genbesat, så i realiteten bliver vi underbemandede. Og hvis det ikke skal gå ud over vores forskningstid, så må den tid vi står i undervisningslokalerne og bruger sammen med de studerende reduceres. Derfor er opgaven at organisere tingene, så vi bruger færre ressourcer, men stadig kan levere ordentlig undervisning”, siger hun.

Mange uheldige faktorer

På IKK er spareprocessen kun i sin opstart, selv om medarbejderne har kendt til den dårlige økonomi siden sommeren sidste år.

”Vi har hele tiden fået at vide, at der ville komme besparelser i forskellige tempi, og at IKK vil være de sidste. Men nu er vi blevet indkaldt til ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget, så nu bliver det nok mere konkret”, fortæller Marie Lund, der er fælles-TR på instituttet.

Marie Lund er dog optimistisk i forhold til at kunne undgå fyringer.

”Jeg har en forhåbning og formodning om, at det kan ske uden afskedigelser. IKK er et meget stort institut, så vi har bedre tid at løbe på. Men der skal skæres ned på aktiviteter, så vi kan tilpasse os de færre medarbejdere der bliver, når nogen går på pension, og stillingerne ikke genbesættes en til en”, siger hun.

Det er et sammenfald af uheldige faktorer, der har skabt den dårlige økonomiske situation på AU. Inflationen og stigende energipriser har givet en generel belastning af udgiftskontiene. Alle tre fakulteter melder også om et stigende antal studerende, der tilmelder sig uddannelser, men aldrig møder op. Og hertil kommer så uddannelsesdimensioneringen og udflytningsaftalen, som også trækker økonomien ned.

Endelig er AU blevet ramt af de dårlige finansielle markeder, som krigen i Ukraine har medført. Universiteterne er forpligtet til at anbringe bevilgede fondsmidler i værdipapirer, hvilket i 2022 viste sig at være en decideret dårlig forretning. Dermed blev universitetskassen belastet fra en helt uventet front.

Fakulteterne Health og Technical Sciences er ikke ramt af sparekrav. Tech var dog i 2021 igennem en sparerunde, der resulterede i 30 fyringer og 50 frivillige fratrædelser.