Tager AI vores faglige selvtillid?
Hvordan påvirker AI vores kognitive evner? Det talte ph.d. og adjunkt på IT-Universitetet Nanna Inie om på et arrangement i april for DM's medlemmer.
AI påvirker vores kognitive evner. Hvad det kommer til at betyde på sigt, ved vi endnu ikke. Men på baggrund af korttidsstudier har ph.d. og adjunkt på IT-Universitetet Nanna Inie opstillet nogle hypoteser – eller bekymringer, om man vil.
Der sker noget med vores kognition, når vi får hjælp af teknikken. F.eks. har lommeregneren gjort os dårligere til hovedregning, og GPS’en har gjort os dårligere til at finde vej.
- Når det handler om muskler, siger man "use it or lose it", fordi de skal trænes og vedligeholdes for at fungere – og det samme gælder kognitionen, fortæller ph.d. og adjunkt på IT-Universitetet Nanna Inie, der forsker i digitalt design og menneske-maskine-interaktion.
Men det er med teknik som med motion: Vi kommer hurtigt til at vælge den lette løsning.
- Det er nemmere at blive siddende i sofaen end at løbe en tur, hvilket giver mening rent evolutionsmæssigt, for det har sparet på energien. Og det samme gælder i forhold til det at yde en mental indsats: Vi forsøger at gøre det så nemt som muligt for os selv – for det er også krævende energimæssigt at yde mentalt.
Men hvad kommer det så til at betyde, når vi nu har fået generativ AI, som vi netop kan uddelegere mentalt arbejde til?
– Når man bruger AI, sker der en form for kognitiv offloading. Det frigiver ressourcer til andre ting, men jo mere man offloader, desto mindre får man trænet de kognitive evner, siger Nanna Inie og fortæller, at det kan blive problematisk af flere årsager. Bl.a. ældes hjerner, der ikke bruges, hurtigere.
Selv tilsyneladende insignifikante opgaver udført af en AI – som f.eks. stavekontrol – kan påvirke ens selvværd.Ph.d. og adjunkt på IT-Universitetet Nanna Inie
Mangler landtidsstudier
Men hvordan AI mere præcist kommer til at påvirke os på længere sigt, ved vi endnu ikke.
- De studier, der er lavet indtil videre, er lavet ”her og nu”. Man har altså ikke fulgt en gruppe for at finde ud af, hvad der sker over tid. Så det, vi ved, bygger på øjebliksbilleder, siger Nanna Inie, der derfor lige nu er i gang med at søge penge til forskningsprojektet "The cognitive cost of AI", der skal løbe over fem år.
I den forbindelse har hun kigget på de korttidsstudier, der findes på området, og på baggrund af dem har hun opstillet nogle generelle problematikker vedrørende generativ AI’s påvirkning af vores kognition, som hun i sin forskning vil undersøge nærmere.
F.eks. viser undersøgelser, at nem adgang til information kan føre til overfladisk læring, og at studerende, som bruger generativ AI, ”viser svagere ræsonnementer i analytisk tænkning". En anden bekymring er, at AI gør os dårligere til at tænke kritisk, og at for stor tillid til resultaterne fra AI medfører dårligere evner til beslutningstagning og kritisk tænkning.
- De nuværende studier viser, at der er en sammenhæng mellem højere tillid til AI og lavere kritisk tænkning, siger hun og fortæller, at man i undersøgelser af studerendes brug af AI har set, at de unge læner sig op ad AI’en frem for aktivt at lære af den.
Ifølge Nanna Inie er bl.a. hypen omkring AI og frygten for ikke "at komme med på vognen" medvirkende til dette – fordi man simpelthen tillægger teknologien for stor værdi. Derudover mener hun også, at designet af den enkelte AI medvirker til, at man som bruger kan komme til at tillægge den for store evner.
- Man ser, at øget antropomorfisering – altså tilskrivelse af menneskelige egenskaber til teknologien – fører til en øget tillid. For eksempel var det på et tidspunkt sådan, at man kunne se nogle "tænkeprikker" på ChatGPT, når den var i gang med at finde et svar – ligesom dem, der kommer op, når en person er ved at svare på ens sms – så får man som bruger en fornemmelse af, at den tænker sig om som en person, siger hun.
Jeg tror, det bliver en blanding af, at de positive effekter opvejer de negative, og at vi bliver dårligere til nogle ting og bedre til nogle andre. Men der sker et kognitivt tab.Ph.d. og adjunkt på IT-Universitetet Nanna Inie
Stavekontrol påvirker selvværdet
En tredje ting, korttidsstudierne har vist, er, at AI kan føre til, at man oplever at have mindre handlekraft, og at man føler mindre selvtillid i forhold til ens egen læring og evner.
- Det handler blandt andet om ens tro på, at man er i stand til at udføre en specifik opgave. Hvilket er helt afgørende for vores motivation og for selvreguleret læring, siger Nanna Inie, der også taler om "Creative Displacement Anxiety" – en psykologisk tilstand, der kommer af truslen om, at ens kreative evner kan eller vil blive erstattet af generativ AI.
- Selv tilsyneladende insignifikante opgaver udført af en AI – som f.eks. stavekontrol – kan påvirke ens selvværd. En undersøgelse viser, at studerende, der bruger AI, oplever tab af kreativ selvtillid. Og vores følelse af at have udrettet noget påvirkes også i negativ retning, når vi bruger AI til at løse en opgave, siger hun.
Det er Nanna Inies håb, at når man får undersøgt konsekvenserne ved generativ AI over tid, at vi kan blive bedre til at undgå de negative konsekvenser. Hun sammenligner her brugen af AI med indtagelsen af mættet fedt:
- Folk reagerer forskelligt på at få mættet fedt: Nogle får forhøjet kolesterol, andre gør ikke. Årsagen er, at stofskiftet er forskelligt. Og på samme måde er der nogle faktorer, der afgør, hvad AI gør ved ens kognitive evner. Og det skal undersøges, siger hun.
Men hvordan ser hun på fremtiden for vores kognition, når vi nu har fået AI?
- Jeg tror, det bliver en blanding af, at de positive effekter opvejer de negative, og at vi bliver dårligere til nogle ting og bedre til nogle andre. Men der sker et kognitivt tab. Med lommeregneren mistede vi en del af evnen til hovedregning, og med GPS’en blev vi dårligere til at finde vej. Man kan så sige, at det er individuelt, om man synes, det er negativt eller ej, men der er sket et tab.
Kognition er …
et udtryk for en række mentale processer: perception, tanker, forestillinger, intelligens, læring, hukommelse, vurdering, evaluering, ræsonnement, problemløsning, beslutningstagning, forståelse og sprogproduktion.
Kilde: ph.d. og adjunkt på IT-Universitetet Nanna Inie