Dansk vandsektor står over for stort eksporteventyr

© Colourbox

Andreas Ebbesen Jensen
Del artikel:

Danmark er verdensmestre i innovative teknologier og løsninger på vandområdet. Med en ambitiøs politisk eksportstrategi i ryggen drager danske vandvirksomheder nu til bl.a. USA og Indien for at hjælpe med at løse verdens vand- og klimatilpasningsproblemer.

20 milliarder kroner. Så meget eksporterer den danske vandsektor for årligt.

Det gør vandsektoren til den suverænt største aktør, når det gælder eksport af dansk miljøteknologi.

Står det til regeringen og vandsektoren, skal der dog meget mere tryk under eksporten af vandteknologier- og løsninger.

Som det fremgår af den seneste eksportstrategi for vandsektoren, skal den danske vandsektor eksportere for 40 milliarder kroner, når vi skriver 2030.

"Den danske vandbranche skal fortsat videreudvikle og skabe nye teknologier og løsninger, som fremadrettet kan afsættes på det globale marked", lyder et af kravene i eksportstrategien.

Der er god grund til at tro, at den danske vandbranche kan løfte den opgave.

Den danske vandbranche har allerede en global førerposition inden for udvikling og eksport af vandteknologi, samt løsninger inden for klimatilpasning ift. oversvømmelse og genanvendelse af spildevand.

Siden 2010 er den samlede vandteknologieksport steget med 37 pct. Eksporten af varer inden for vandteknologi er steget med 26 pct, mens eksporten af service inklusiv rådgivning er steget med 137 pct.

Dansk eksport af vandteknologi fordelt på varetype, 2019. Vandvision. © Vandvision

Reform fik eksporten af vandteknologier til at flyde

Den danske eksporteventyr af vandteknologier- og løsninger tog for alvor fart, da Folketinget i 2009 lavede en gennemgribende reform af vandsektoren.

Tidligere var det kommunerne, som ejede og drev vandselskaberne og varetog opgaverne med vandforsyning og spildevand. Vandsektoren var med andre ord fuldstændig integreret i de kommunale budgetter.

Reformen introducerede en statslig prisregulering i vandsektoren, således at vandselskaberne i dag opererer som selvstændige enheder med selvstændige budgetter og egen hjemmel til indtægt.

Efter 2009 var vandselskaberne altså ikke længere afhængige af at finde pengene til nye investeringer gennem kommunalbestyrelsen.

I dag er Danmark en af de førende nationer i verden, når det kommer til at fremme reguleringer og teknologier, der kan sikre en god og bæredygtig vandsektor

Carsten Møberg Larsen, funktionsleder ved Miljøstyrelsen

Dette paradigmeskifte har betydet alverden for eksporten af vandteknologier- og løsninger.

Det fortæller Carsten Møberg Larsen, funktionsleder hos Miljøstyrelsen.

"Efter reformen i 2009 blev det lettere for de danske vandselskaber- og virksomheder at komme ud over rampen med nye løsninger og teknologier. At vandselskaberne har fået en selvstændig økonomi, som er uafhængig af de kommunale budgetter, har betydet, at det er langt nemmere for selskaberne at planlægge investeringer ud i fremtiden”, siger han og fortsætter:

“I dag er Danmark en af de førende nationer i verden, når det kommer til at fremme reguleringer og teknologier, der kan sikre en god og bæredygtig vandsektor".

Carsten Møberg Larsen nævner også det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP), som en vigtig årsag til eksportfremgangen.

"MUDP har understøttet udviklingen og modnet markedet af vandteknologierne gennem forskellige tilskudsprojekter, fyrtårnsprojekter og partnerskaber. Rigtig mange af de teknologier og projekter i vandsektoren, der er blevet eksporteret til udlandet, er udsprunget af MUDP", fortæller han.

MUDP støttede omkring 200 projekter om vand og klima i årene 2008-2014.

Projekterne har blandt andet haft fokus på teknologier til fremme af genanvendelse af vand og vandrensning, samt projekter, der kan bidrage til bedre miljø, sundhed og nye løsninger inden for klimatilpasning og grøn byplanlægning.

Eksporten af dansk vandteknologi i tal

Den danske vandteknologi beskæftiger 18.000 mennesker i ind- og udland.

I 2019 var den samlede danske eksport af vandteknologi på 20,6 mia. kr.

Heraf udgjorde vareeksporten 16,8 mia. kr. Serviceeksporten var på 3,8 mia. kr., hvoraf eksporten for rådgivende ingeniørvirksomheder udgjorde godt 600 mio. kr. For vareproducerende virksomheder udgjorde eksporten 3,1 mia. kr.

Danmark er nummer to i EU, hvis man kigger på, hvor meget vandteknologien fylder i medlemslandendes samlede eksport. Kilde: Vandvision.

USA tørster efter danske vandteknologier

Eksporten af danske vandteknologier- og løsninger står ifølge Carsten Møberg Larsen på fire ben:

1: Kortlægning og beskyttelse af grundvand.
2: Reducering af vandtab.
3: Indsamling og rensning af spildevand.
4: Digitalisering og reform af vandsektoren.

I Europa fokuseres der særligt på eksport af vandteknologier- og løsninger til Tyskland, Polen, Italien og den Iberiske Halvø. Her kommer alle fire ben af eksportindsatsen i spil, fortæller Carsten Møberg Larsen.

I USA vinder særligt eksporten af danske løsninger til klimaneutralt spildevandsløsninger samt reducering af vandtab frem i disse år.

Siden 2016 har det offentligt-private eksportsamarbejde Water Technology Alliance (WTA), der er forankret i Udenrigsministeriet, arbejdet målrettet for at fremme dansk vandteknologi og -knowhow i blandt andet Californien.

Sidste år kulminerede samarbejdet i den hidtil største ordre på vandteknologier til Californien med en samlet pris på over 100 mio. kr.

Rambøll skal stå for at løse opgaven, der løber over fem år. Opgaven går bl.a. ud på at kortlægge grundvandet i et område i Californien, der er halvandet gange større end Danmark.

Kortlægningen skal ske via avanceret helikopterscanning og bliver gennemført sammen med den århusianske virksomhed SkyTEM, Aarhus Universitet og en amerikansk partner.

Når kortlægningen er på plads, skal Rambøll hjælpe med løsninger og viden, der kan gøre vandforsyningen i det tørkeprægede Californien mere bæredygtigt.

Det skal bl.a. ske ved at implementere spildevandsløsninger, der gør det muligt at rense spildevandet for næringsstoffer som kvælstof og fosfor – en praksis, som er udbredt i danske spildevandsanlæg, men som er ikke-eksisterende i USA.

"I Danmark indfanger vi metangas fra spildevandet, som efterfølgende omdannes til klimavenlig biogas. Ligeledes indfanges der næringsholdige stoffer som fosfor fra spildevandet tilbage i slammen. Fosfor er en ressource, som er i underskud på globalt plan. Ved at indfange fosforen i spildevandet kan næringsstoffet leveres tilbage til landbruget, hvor det er et vigtigt plantenæringsstof. På den måde undgår man at skulle hente fosfor op fra miner", siger Carsten Møberg Larsen.

Læs mere om fosfor og forskernes forsøg på at genanvende det begrænsede råstof i det seneste nummer af Momentum.

Grafikken viser seks forskellige metoder til fosforfjernelse fra spildevand på et aktivt slam renseanlæg: 1. Direkte udtag af suspenderet fosfor; 2. Alm. biologisk fosforfjernelse; 3 Kemisk fosforfjernelse m./u. onlinestyring; 4. Avanceret biologisk fosforfjernelse (Bio-P); 5 Tertiær renseproces til fjernelse af suspenderet stof; 6. Intern fosforgenvinding via rejektvand. Kilde: Miljøstyrelsen © Miljøstyrelsen

Vandsamarbejdet i USA har også fokus på løsninger, der kan reducere lækage af vand, som er et stort problem i USA. Dette skal bl.a. ske gennem overvågningsteknologier, fortæller Carsten Møberg Larsen.

"Danmark er førende på verdensplan, når det kommer til reducering af vandtab. Vores samlede vandtab ligger på mellem fem og syv pct. samlet set. Det skyldes, at vi har udviklet smart overvågning af vandrørene, der gør det muligt målrettet at gå ind og reparere eller udskifte de dele af vandrørene, hvor problemerne opstår. I Europa og USA forekommer det, at vandtabet ligger på mellem 20-50 pct., så de er meget interesseret i at få implementeret de løsninger, vi har udviklet", siger han.

Indien har kæmpe eksportpotentiale

Omkring 1500 kilometer øst for Californien i staten Texas hovedstad Houston arbejder en række danske virksomheder også for at styrke byens vandsektor.

I 2019 indgik Danmark et strategisk samarbejde med Houston om byudvikling og modstandsdygtighed med særligt fokus på vand.

Siden har flere danske virksomheder eksporteret løsninger og teknologier til at modernisere byens vandpumpestationer, digitalisere planlægningen og driften af vandselskaberne og inkorporere sensorstyring til bedre energiudnyttelse af spildevandsslam og klimatilpasning.

Det er dog ikke kun på den anden side af Atlanten, at det danske vandeksport-eventyr udspiller sig i disse år.

Kina investerer næsten én krone pr. indbygger i vandløsninger fra Danmark, hvilket resulterer i eksport for 1,4 mia. kr. årligt.

Og i 2020 satte regeringen sejl for at få verdens anden mest folkerige land Indien til at investere lige så mange penge i danske vandteknologier.

Her indgik den danske regering og Indien et vidtrækkende grønt strategisk partnerskab, der blandt andet skal samarbejde om udvikling af en bæredygtig vandforvaltning i Indien.

Dansk Industri vurderer, at eksportpotentialet alene på vandområdet i Indien er på op imod 1,3 mia. kr. årligt.

I dag mangler 70 pct. af indiske husholdninger i landområderne – hvilket svarer til omkring 627 mio. mennesker – adgang til rent drikkevand.

Indiens premierminister Narendra Modis vil gennem sin storstilede 'Jal Jeevan'-plan sikre rørlagt vandforsyning til alle hjem i landets landdistrikter i løbet af fem år.

Skal han nå i mål med de ambitioner, har han brug for danske løsninger, som kan øge distributionen af vand, rense drikkevandet og reducere vandtabet, der lige nu ligger på 50 pct. i Indien.

Klimaforandringer kaster klodens vandforsyning ud i kaos

Tendensen er ikke til at tage fejl af.

Vandmangel og vandforurening udgør i stigende grad et problem for milliarder af mennesker på verdensplan.

I World Economic Forums seneste årlige ‘Global Risks Report 2022’ fremhæves ‘vandkriser’ som en af de væsentligste trusler på globalt plan – langt foran terrorangreb, fødevaresikkerhed og finansielle kriser.

Ifølge FN og International Water Association var op mod 40 pct. af verdens befolkning i 2018 berørt af mangel på vand.

60 pct. af klodens befolkning har ikke adgang til sanitet og halvdelen af verdens befolkning vil i 2025 leve i områder med forhøjede udfordringer, vurderer de to organisationer.

Omkring 80 pct. af verdens spildevand er desuden urenset, hvilket skaber miljømæssige udfordringer i vandmiljøet.

Samtidig er vandspild i forsyningsnettet, industrien og landbruget et stort globalt problem.

OECD vurderer, at der på globalt plan skal investeres 3.000 mia. kr. årligt frem mod 2030, hvis verden skal leve op til FN ́s verdensmål på vandområdet.

Flere danske vandvirksomheder har allerede slået sig ned i Indien for at sætte prop i landets enorme vandspild.

Kamstrup bidrager med pålidelige vandmålere, AVK leverer ventiler, der virker, og Grundfos sørger for mere intelligent styring af trykket på ledningsnettet.

"I Indien samt andre vækstøkonomier som Kina og Sydafrika arbejder danske virksomheder lige nu på at udbrede danske vandteknologier, som sikrer vandforsyning og renser spildevandet, så det ikke skader vandmiljøet", siger Carsten Møberg Larsen.

Han er overbevist om, at det danske vandeksport-eventyr kun vil vokse de kommende år i takt med at klimaforandringerne – desværre – bliver mere og mere udtalte.

"Klimaforandringerne presser vandforsyningen i stigende grad over store dele af verden. Det så vi bl.a. i Europa i sommers, hvor massiv tørke fik flere lande til at efterspørge mere effektive vandløsninger. I Danmark råder vi over nogle af verdens bedste løsninger og kompetencer inden for vandsektoren, og de vil kun blive mere efterspurgte i fremtiden", siger han.

}