Kommunerne er kommet godt ind i klimakampen
I 2021 vedtog Albertslund Kommune deres ’Klimaplan 2050’, og som noget nyt inkluderes klimatilpasning og natur. I dag er Albertslund Kommune med i DK2020, men allerede i 2018 var kommunen i samarbejde med DN en Klimakommune. Det år toppede Albertslund og Brøndby listen af hovedstadsområdets kommuner med den størst opnåede reduktion i CO₂-udledninger. Foto: Albertslund Kommune. © Albertslund Kommune
Projektet ’Klimakommuner’ har gennem fjorten år engageret 71 af landets 98 kommuner i klimakampen. I projektet udarbejdede og effektuerede kommunerne aftaler med Danmarks Naturfredningsforening om at nedbringe deres CO₂-udslip med mindst to pct. om året.
”Den dag i dag er der heller ikke noget krav om klimahensyn. Det er stadig sådan, at den enkelte kommune ’kan’ arbejde med klimaindsatsen – der er ikke noget ’skal’ i ligningen.”
BIO’s magasin Momentum+ har talt med Jens la Cour, EU- og miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN) om arbejdet med de danske klimakommuner.
Arbejdet blev iværksat på initiativ af DN med inspiration fra udlandet og med det dengang nært forestående COP15 i København som en god anledning.
”Da vi indledte processen, var DN ’eneste cirkus i byen’. Ingen andre havde påtaget sig opgaven med at opfordre og aktivt engagere kommunerne i klimainitiativer, og vi har da også under arbejdet oplevet en tendens blandt stat, regioner og kommuner til, at man skubbede problemet til side… det var alle de andre, der skulle gøre noget,” fortæller Jens la Cour.
Optakt til COP15 i 2007
DN indledte med at skabe et rammeprojekt for kommunerne i 2007 – tænkt som en optakt til COP15 i København i 2009. Foreningen begyndte med at danne sig et overblik og aflæse det politiske landskab for mulige initiativer.
”Der skete ikke meget i kommunerne på klimaområdet dengang, men der var dog en vis interesse at spore for at sætte fokus på klimaspørgsmålet,” fortæller Jens la Cour.
”Heldigvis var de fleste kommuner positive, når vi henvendte os. De ville gerne i gang, og en aftale med os hjalp kommunen med at skabe en ramme for at kunne iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan. Vi hjalp kommunen med synlighed, legitimitet og lokal forankring gennem DN’s lokalforeninger.”
Ifølge Jens la Cour var det også vigtigt for den enkelte kommune at kunne se en gevinst på bundlinjen. Sparet energi er sparede penge. Når de så på økonomien i øvelsen, var det vigtigt med nogle holdepunkter i form af årlige opgørelser og resultater.
Inspirationen kom fra USA
”Vi så os omkring i verden for at finde inspiration til, hvordan vi skulle håndtere udfordringen. Et oplagt sted at hente erfaringer fra var vores søsterorganisation Sierra Club i USA, som er én af verdens ældste natur- og miljøorganisationer grundlagt i 1892, ” beskriver Jens la Cour.
Sierra Club’s første medlemmer var oprindeligt fokuseret på bevarelsen af Californiens Sierra Nevada bjerge. Siden da har Sierra Club udviklet sig til en landsdækkende organisation, der arbejder for at fremme klimaløsninger og et sundt miljø.
”Vi kontaktede dem, og de havde et klart bud på, hvor dan opgaven skulle gribes an: Tag fat i borgmesteren og få vedkommende interesseret. Tal om nytteværdi, økonomi og politiske gevinster.”
”Som sagt så gjort. Vi greb situationen offensivt an, tog rundt flere steder i Danmark og kontaktede den enkelte borgmester personligt. Arbejdsmetoden passede os fint, da vi jo i DN i forvejen er lokalt organiseret i de enkelte kommuner.”
Med en forankring på højeste, politiske niveau i kommunen opnåede DN en forpligtelse til projektet ned gennem hele organisationen, og der kunne også observeres en påvirkning borgmestrene og kommunerne imellem.
”Når det kom til udførelsen, stod spørgsmålene i række – klimaberegninger kan være meget indviklede, så hvordan fik vi skabt et system, hvor den enkelte forbedring kunne måles?”
40 kommuner tilsluttede sig på to år
”I første omgang var det nemmest at se på kommunens egne virksomheder og lokaler, hvor vi direkte kunne se en sammenhæng mellem beslutning og håndtering i praksis,” fortæller Jens la Cour og siger videre:
”For at skabe fremdrift i beslutningerne valgte vi en målsætning på to pct. reduktion i det kommunale CO2-udslip årligt. Vi fik udfærdiget en vejledning fra Rambøll, kommunerne kunne arbejde ud fra. Vi fravalgte, at der kom fokus på benchmarking mellem kommunerne, da det kunne give opmærksomhed på forkerte elementer. Kommuner er forskellige, hvad angår geografi og bygningsmasse.”
”Mange borgmestre og kommuner tog godt imod vores henvendelse – og med bemærkninger som: ’Når nu statslederne ikke vil, gør vi det selv.’ Det tog kun ca. to år, så havde vi 40 klimakommuner landet over.”
Fra klimakommuner til DK2020
DK2020 er et klimapartnerskab mellem Realdania, Kommunernes Landsforening (KL), de fem regioner samt det internationale bynetværk C40 og tænketanken Concito.
DK2020 har åbnet for den sidste ansøgnings runde, som også giver resten af landets kommuner mulighed for at blive en del af klimaindsatsen.
Ved DN’s afslutning af projektet i april 2021 kunne 71 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune.
I dag har 95 kommuner aftalt at lave en klimaplan gennem DK2020, hvoraf 20 er færdige og godkendt.
Kommuner inspirerer hinanden
Under processen gennemførte DN ’borgmestermøder’, hvor deltagerne bl.a. drøftede, hvordan man kunne undgå konflikter på forskellige trin i det kommunale system. Det kunne være konflikter opstået efter helt jordnære ændringer i arbejdsprocesser, hvor reaktionen hos den lokale medarbejder var, ’sådan plejer vi ikke at gøre’.
”Vores oplevelse er, at der er strukturelle forskelle mellem kommunerne, og derfor ville det være en gevinst, hvis de kunne inspirere hinanden. Af den årsag faciliterede vi dannelsen af et netværk af ’klimaambassadører’ og opfordrede de ansatte til at tale med dem i nabokommunen, som måske havde fundet en smart løsning på et relevant problem,” siger DN’s seniorrådgiver.
”Vores mål var at gøre kommunerne dygtigere til at håndtere klimaudfordringerne, og det virkede klart motiverende, når resultaterne kom. Derfor var vi også skarpe på opgaven, og DN’s koncept gik derfor primært på energibesparelser, forbedringer af bygningsmassen og køretøjer.”
”Som opfølgning på det konkrete arbejde i kommunerne samlede vi gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Det viste sig hurtigt at have en afsmittende effekt, så de bedste ideer og løsninger bredte sig fra kommune til kommune.”
Styrket klimaindsats med DK2020
DN gav i 2021 stafetten videre til DK2020, da der var behov for at bringe kommuneindsatsen videre og medtage hele kommunens geografi fremover.
”Vores projekt om klimakommuner var drevet af ganske få kræfter i DN, mens organisationen bag DK2020 er langt mere ressourcestærk. Reelt set har vi de senere år brugt et kvart årsværk frem til april 2021, hvor DK2020 overtog.”
Med DK2020 er vi nu nået til det stadie, hvor kommunerne med en klimastrategi dækker hele den geografiske kommune og ikke kun kommunale bygninger, anlæg og transport.
”Styrken ved DK2020 er, at nu er Kommunernes Landsforening (KL) gået med på vognen. Der var og er stadig en stigende interesse blandt kommunerne for fokus på klima, og det var sandsynligvis derfor, at KL endelig kom med i et samarbejde.”
”Det skete godt nok nølende i foråret 2020, men beslutningen blev trods alt taget, og det er jo en anerkendelse af, at kommunerne har en vigtig rolle at spille i klimaspørgsmålet,” understreger Jens la Cour.
DN har gennem DK2020’s opbygning og levetid fulgt med på sidelinjen og delt ud af erfaringerne fra årene med klimakommuner.
Energi- og klimaregnskaberne er stadig under udvikling, og nu, hvor de fleste kommuner er tilknyttet DK2020, skal der hentes data fra mange flere kilder i form af registre som fx BBR.
Det kræver et veludviklet samarbejde mellem mange forskellige parter.
Kommunerne må godt eje en vindmølle – men de kan ikke sælge strømmen. Klimaindsatsen kunne være mere effektiv, hvis vi overkom sådanne fornuftsstridige barrierer.
De fornuftsstridige barrierer
”Desværre er der flere bump på vejen. En case, der kan belyse mulige udfordringer for klimaindsatsen, var et lokalt bageri, som godt ville levere overskudsvarme fra bageovnen til et nærliggende plejehjem. Det var desværre forbudt af hensyn til markedet for varmeforsyning – heldigvis blev det i 2021 endelig muliggjort.”
”Lige så fornuftsstridig er en anden case om den midtsjællandske kommune Lejre, som for flere år siden havde investeret i solceller på nogle kommunale tage. De blev forlangt fjernet, ” fortæller Jens la Cour.
Det blev tolket som et konkurrenceforvridende initiativ, og derfor pålagde Energistyrelsen i foråret 2021 Lejre Kommune at lukke det otte år gamle anlæg, der årligt producerer 50.000 kilowattimer og dermed sparer kommunen for ti ton CO₂.
Kun en særordning fra et flertal i Folketinget reddede det kommunale solcelleanlæg, der alligevel ikke behøvede at underlægge sig det såkaldte krav om selskabsudskillelse.
Kommuner må ikke drive solcelleanlæg
Solcelleanlæg som det i Lejre bliver betragtet som forsyningsvirksomheder – og dem må kommunerne ikke drive. De er nødsaget til at udskille anlægget i et forsyningsselskab, der dernæst skal sælge strømmen videre.
Ud over øget bureaukrati ville øvelsen have haft den konsekvens, at Lejre Kommune skulle punge ud med både moms og elafgift til staten.
”Klimaindsatsen kunne være endnu mere effektiv, hvis vi overkom sådanne fornuftsstridige barrierer. Kommunerne må godt eje en vindmølle – men de kan ikke sælge strømmen til andre uden selskabsudskillelse og stramme regler i kommunalfuldmagten! Der er fortsat meget at kæmpe for at få ændret – og en aktuel problemstilling om, hvad kommunerne må, og hvad de ikke må,” slutter Jens la Cour.
Læs mere om klimatiltag
