Til indhold

Her vokser viden til at løse fremtidens fødevareudfordringer  

in vitro kartofler nordgen
© Karin Majland

Kom med på besøg hos NordGen, hvor der bliver arbejdet med en enorm variation af sorter og høstet bunker af viden. Den kan komme til gavn i forædling af planter til produktion. Se fem af de mest fascinerende områder.

Lidt nord for Malmø bag meget høje, grønne hække ligger haver og drivhuse. Her kan man gå rundt i timevis og blive forundret over, hvor mange flere muligheder der er for typer af grøntsager, end dem vi ser i supermarkedet. 

NordGen, Nordic Genetic Resource Center, er finansieret af Nordisk Ministerråd og har centre forskellige steder i de nordiske lande.

BIO har besøgt hovedkvarteret i Alnarp i Skåne. 

Hver art folder sig her ud med en forunderlig, divers verden.

Ærterne findes eksempelvis som meget høje, meget lave, pudsigt krøllede samt med tidlig eller sen vækst. 

“Vi finder de typiske træk ved planterne, fx udseende, forventet udbytte, reaktion på vejret, hvordan de vokser, og på laboratoriet ser vi på de genotypiske træk. Jo hurtigere denne viden kan komme i spil til forædling af fremtidens fødevarer, desto bedre,” siger Lise Lykke Steffensen, direktør i NordGen. 

Lavpraktisk læring og enorme mængder data 

Arbejdet på NordGen er en blanding af dyrkning og observationer i have og drivhus samt studier i laboratorium af fx spireevne, smag, tekstur og indhold af protein og vitaminer.  

Alle informationer om planterne bliver samlet og analyseret i en omfattende database, hvor der også ligger dyrkningsmanualer, som andre kan arbejde videre ud fra. 

Det er højt specialiseret viden, da de forskellige arter kræver forskellige metoder og viden. Således findes der ikke mindre en 146 forskellige protokoller på at få frøene til at spire. Ligesom at renhedsanalyser af græsfrø kræver stort kendskab til de mange tusinde forskellige græsser.

Der bliver også høstet værdifuld praktisk viden om dyrkning. Ærter vokser fx bedre i bøtter, der står hævet fra jorden, fordi det viser sig at give planterne færre sygdomme. 

Nye metoder bliver udviklet til isolering og optimering af dyrkningen af de mange forskellige arter, som alle har deres helt specielle forhold.

Sender tusindvis af pakker med frø ud 

100 mio. frø inden for 512 arter og 33.000 sorter har NordGen liggende og fungerer som hele Nordens frøbank og videnscenter for, hvad planterne kan. Der er lagret 41.000 frøposer i Alnarp. I Danmark ligger en backup med 43.000 frøposer, og der er og 26.000 frøposer på Svalbard. 

En vigtig del af NordGens arbejde er at indsamle frø fra de mange arter af planter, de har i drivhuse, have og marker. Asparges, kål, majroer, gulerødder …  

Der er brug for at dyrke en større mængde af hver type for at få nok frø til at repræsentere en sort. Derfor er mange af bedene mindst fem-ti kvadratmeter. 

Det kræver tid at få frø, da mange planter først giver frø andet år. Dyrkning af frø gør ofte, at planterne udvikler sig anderledes i andet dyrkningsår, og når man går rundt i haven, vil man opleve, at de ser meget anderledes ud end de et-årige planter, vi plejer at se. 

Frøene bliver renset og tjekket i mikroskop for, om de er hele, og de bliver renset for urenheder inden de kommer i papirposer i mindst tre måneder. Efter at være tørret ved 15 grader og en luftfugtighed på 15 pct., til der højest er syv pct. vand i frøene, kan de komme på frys ved mindst minus 18 grader. 

Frøene kan alt efter art og kvalitet opretholde deres spireevne i flere årtier. Fryserne hos NordGen indeholder fx frø, der blev langt i frysere fra 1980’erne. De er stadig er 100 pct. i stand til at spire.

Frøene kommer til gavn mange steder og er populære. Der bliver sendt 10.000 frøposer afsted hvert år til forskningsformål, planteforædling og andre projekter inden for fx urban farming samt til forbrugere, der kan købe overskudsfrø.

Modtagerne kan på den måde afprøve de gamle og ofte meget anderledes sorter. 

Vildt inspirerende at se på arter fra naturen 

Vilde planter er typisk langt fra de sorter, vi anvender konventionelt i dag. Men de vilde slægtninge til landbrugsplanterne kan have egenskaber, vi kan lære meget af og kan krydse ind for fx at opnå større modstandsdygtighed. 

I en drivhushal vokser en fascinerende samling af vild byg i båse. Nogle typer er beslægtet med de typer af korn, vi kender. Andet ligner to meter høje siv eller græs, som korn også er en videreudvikling af. Nogle planter er bløde og lodne, andre er stive som en børste. 

På en af bygsorterne drysser kernerne fra akset ned på jorden, så her er sat en pose omkring toppen af planten for at samle kornet. 

“Genetisk er der en utrolig bredde. Noget korn har stået 1.000 år i naturen men har kvaliteter, der kan krydses ind i de sorter, vi dyrker nu. Det er et af svarene på klimaforandringerne,” siger Lise Lykke Steffensen. 

Skærmer for at undgå bestøvning og holde insekter inde 

NordGen arbejder med flere hundrede slags rug. I haverne står felterne med rug meget spredt og adskilt med høje hække for at undgå, at de krydser hinanden.  

Bønneplanter er ved at blive pakket ind, før de blomstrer, fordi det er vigtigt, at de forbliver single-seed, selv om planterne står tæt op ad hinanden. Det gør arbejdet lidt ekstra bøvlet, når de skal pakkes ud og ind, hver gang der skal gøres noget med bønnerne. 

NordGen undersøger i år 144 forskellige bønner som del af et EU Horizon-projekt med henblik på at bruge mere planteprotein i kosten. Registreringer af, hvordan bønnerne vokser og fx klatrer, samt hvad de har af øvrige karakteristika, bliver leveret til projektet. NordGen får genotype-data tilbage. 

Insekter er planternes hjælpere. Derfor vokser nogle planter bag fintmasket net i store, selvbyggede bure for at holde de fluer eller dronebier inde. Insekterne er indkøbt særligt til formålet med bestemte planter for at sikre bestøvning. De holder cirka to-fire uger. 

Net omkranser desuden mange af bedene for at undgå, at planterne bliver spist af bl.a. kaniner. 

Kartofler bliver holdt i live for evigt 

NordGens forskning i kartofler har fokus på 95 sorter med nordisk oprindelse, og som er særligt tolerante, har god modstandskraft eller rummer en unik historie. Nogle er fra 1700-tallet. 

Kartofler kan ikke gemmes som frø, og kartoflerne holder ikke til mange års opbevaring. Derfor må de konserveres in vitro. 

Planterne holdes i live ved at vokse i en næringsrig væske i reagensglas, der står i en skabe med kunstigt sollys i 16 timer i døgnet ved 15 grader.  

Hver fjerde måned bliver planterne skiftet ud, fordi de begynder at dø. Men der bliver hver gang taget et lille stykke levende materiale, som kan vokse på ny, så alle plantens gener videreføres. 

Klipper man de levende planter i stykker, kan de hurtigt multipliceres til mange kartoffelplanter. Én plante kan blive til ti i løbet af en tre-ugers cyklus, hvis der er brug for det. 

Der er en kopi af alle kartoffelsorterne fra Alnarp i Finland, hvor kartoffelproduktionen er stor. Finnerne har haft er en lang tradition for avlen, siden en finsk soldat i 1800-tallet tog nogle kartofler med hjem efter at have været i krig i Nordeuropa. 

Chips er det ikke nemt at finde de perfekte kartofler til 

NordGen er i gang med et tre-årigt projekt for at finde frem til nogle af de bedste kartoffelsorter under forskellige forhold. De bliver dyrket i to lande samtidig, og foreløbigt er 200 sorter blevet snævret ned til 20. 

Projektet skal give mere viden om, hvilke kartofler er mest modstandsdygtige over for især skimmel, som er et stort problem for kartoffelavlere, og skurv, hvor de visuelle skader gør det svært at sælge kartoflerne til forbrugerne. 

Kartoflerne på billedet er blevet undersøgt for, om de er velegnede til chips, som har stor industriel betydning. Det handler både om smag, og hvordan kartoflerne vil være i produktion. 

Kun én af kartoffelsorterne har foreløbigt vist sig at være god til formålet, uden at chipsene blev brune ved stegning. 

"Klimaforandringerne, behovet for at bevare vores biodiversitet og den plantebaserede dagsorden gør NordGens arbejde med at bevare og anvende genetiske ressourcer mere relevant end nogensinde,” understreger Lise Lykke Steffensen.

Læs mere om, hvordan NordGen arbejder med fx korn

NordGen

NordGen står for Nordic Genetic Resource Center. Som de nordiske landes fælles genbank og videnscenter for genetiske ressourcer er centrets mission at bevare og fremme en bæredygtig udnyttelse af de genetiske ressourcer, som planter, husdyr og skove i Norden bærer på.

Centret håndterer en frøbank med omkring 33.000 forskellige frøprøver, der konstant skal analyseres, testes, opformeres og distribueres til forskere og planteavlere.

Desuden laver NordGen bevaringsplaner for de truede husdyrracer og arbejder for genetisk stærke og modstandsdygtige skove.

NordGens vision er et samfund, hvor genetisk diversitet er et af de grundlæggende elementer i arbejdet for en bæredygtig fremtid.

Det skal ske ved at nå ud med viden og genetisk materiale, som fører til bæredygtige biobaserede løsninger, der hjælper Norden med at møde klimaforandringerne.

www.nordgen.org

in vitro kartofler nordgen
© Karin Majland