Til indhold

’Noas ark’ og plantevariation giver muligheder i en ændret verden

NordGen ærter samling genbank
NordGen har en samling med 2.300 forskellige ærtesorter. © NordGen
’Noas ark’ og plantevariation giver muligheder i en ændret verden
0:00 0:00

Den nordiske plantebank NordGen byder på et væld af muligheder for, hvad vi kan dyrke, så der kommer mere variation i udbuddet, og planterne passer bedre til ændrede klimaforhold.

33.000 unikke sorter af frø ligger i genbanken hos Nordisk Genressource Center, NordGen. Det er de nordiske landes fælles Videnscenter for genetiske ressourcer og genbank for jordbrugets frø og planter.

NordGen arbejder med plante-, husdyr- og skovgenetiske ressourcer for de nordiske lande, og således også for Danmark. Hovedkvarteret ligger lidt uden for Malmø, hvor vi møder Lise Lykke Steffensen, direktør i NordGen.

”Vi står i en krise, hvor vi ikke ved, hvilke planter vil kunne modsvare de behov og vilkår, der vil være for dyrkning af fødevarer i fremtiden. Så vi skal arbejde med mange muligheder, og detaljeret viden om planterne er afgørende,” siger Lise Lykke Steffensen.

Hun kalder genbanken en 'Noas ark" med et kæmpe potentiale.

”I dag anvender arbejder planteforædlingen generelt kun med 10-20 arter i almindelig produktion, og hvis vi skal omstille os, tager det tid – op til 12-20 år for at udvikle en sort til storskala, som kan anvendes i fødevareproduktionen,” fortæller hun.

Genbank er en genvej

Anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer kan være en del af løsningen i indsatsen for at imødegå og mindske konsekvenserne af klimaforandringerne samt imødekomme behovet for planteproteiner i fremtiden.

Norden har nogle særlige dyrkningsforhold sammenlignet med resten af verden, blandt andet en kort vækstsæson og mange timers dagligt sollys sommeren igennem. Derfor er det mindre attraktivt for multinationale virksomheder at udvikle nye plantesorter til nordiske forhold, hvis de ikke kan sælges globalt.

Her kan den nordiske genbank med 536 arter være en genvej til hurtigt at introducere nye sorter til drift.

”Vi har stor viden om arterne, nogle af dem kan bare tages ud af genbanken og dyrkes, mens andet skal der arbejdes mere med,” fortæller Lise Lykke Steffensen.

Frøene bliver opbevaret i genbanken ved –18°C for øge holdbarheden.

Fortiden kan hjælpe med fremtidens problemer

Kartofler har fået en revival, fordi de er nemme at dyrke og også kan indgå i urban farming. Her har NordGen mange gamle sorter liggende, helt tilbage til lange røde kartofler fra 1600-tallet.

”Genbanken er utrolig vigtig, fordi vi kan gå tilbage og finde gamle sorter. De kan måske løse nuværende problemer og øge mangfoldigheden samt være råstof til at udvikle nye sorter,” siger Lise Lykke Steffensen.

Hun nævner ølandshvede, der fandtes i lang tid før industrialiseringen af jordbruget og først blev meget populær for få år siden. Under tørken i 2018 viste den sig fx at kunne klare sig bedre end andre kornsorter.

Der er også kommet fokus på andre gamle sorter som emmer og einkorn, der har meget længere rødder end andre kornsorter og derfor er mere klimatolerante, da de kan trække vand fra dybere jordlag.

”Vi skal se på gamle fødevarer med en nysgerrighed efter, hvad de kan give af muligheder i forskning og afprøvning i produktion. Her på NordGen ved vi rigtig meget om frø, bevaring, bestøvning, de komplekse jordbehov, anvendelsen samt koblingen til pre-breeding,” fortæller direktøren.

Testbrødet viste blandt andet gode bageegenskaber for emmer og einkorn med hensyn til form, udseende og porøsitet.

Plantegenetiske ressourcer skal sikre nye muligheder

Pre-breeding er arbejdet, der ligger mellem genbanken og selve planteforædlingen. Det involverer alle de aktiviteter, der er forbundet med at finde de ønskede egenskaber og/eller gener i de plantegenetiske ressourcer fra genbanken.

Siden 2012 har NordGen varetaget arbejdet med det nordiske partnerskab mellem offentlige og private aktører (PPP) for pre-breeding. Det er et samarbejde, der har til formål at styrke arbejdet med planteavl i de nordiske lande.

Arbejdet er med til at fremme udnyttelsen af vores plantegenetiske ressourcer i Norden, hvilket er vigtigt for at fremtidssikre vores landbrug og gartnerier.

Samarbejdet mellem praktisk planteavl og planteavlsforskning i pre-breeding – altså skridtet hvor vigtige egenskaber blandt planterne bliver fastlagt – er et stærkt redskab til at sikre udviklingen af det nordiske landbrug. Denne udvikling bidrager til at tilpasse vores afgrøder til klimaændringer.

Landsorten ’Bishop 2’ er en af de sukkerærter, NordGen har undersøgt. Billedet er taget i Tromsø, der ligger på 69. breddegrad.

Kæmpe ærtesamling med forskellige kvaliteter

NordGen har en samling med 2.300 forskellige ærtesorter, hvor nogle vokser sig 20 cm høje og andre 300 cm. Flere sorter indeholder over 30 pct. protein.

”Alle ærter har forskellige egenskaber i dyrkning og store variationer i deres kvaliteter. Nogle er bedst til foder, andre til mad eller kan forarbejdes til mad. Og så har ærter flere store fordele klimamæssigt og er tolerante over for svære forhold,” siger Lise Lykke Steffensen.

I forskningsprojektet Arctic Pea prøvede NordGen at dyrke 50 slags ærter i alle de nordiske lande, fra Taastrup på 55. breddegrad til Tromsø på 69. breddegrad. Det viste et potentiale for kommerciel ærtedyrkning i dele af det nordlige Norden, og at grøn høst af ærter er mulig over polarcirklen.

Øget regional ærteproduktion er positivt for den nordiske fødevaresikkerhed og et klimasmart alternativ til importerede sojabønner.

Analyse med videomikroskop.

Havre har et uforløst potentiale

Genbankdirektøren fremhæver havre som meget interessant. NordGen har denne sommer 700 forskellige sorter af havre på mark. De skal karakteriseres og evalueres for en række parametre. Kornet bliver i øvrigt høstet med saks, hvorefter høsten bliver analyserer nærmere.

”Havre er super hot, og ikke kun til havredrik og havregryn. Den vokser godt i vores klima trods perioder med tørke eller for store mængder vand. Og så kan planten tilbyde meget – eksempelvis olier, fibre, vitaminer og mineraler,” siger Lise Lykke Steffensen.

De strenge regler for flyvehavre, mener hun, har været en barriere for at dyrke havre.

”Vi har slet ikke set potentialet for havre foldet ud endnu, for der er mange fødevaretekniske muligheder,” fortæller direktøren for NordGen, der har et udviklingsprojekt med plantedrikproducenten Oatly.

Og NordGen har plads til mange flere projekter med fødevareproducenter om de egenskaber som frøene i genbanken indeholder.

Indeksering af havre.

Behov for flere arter og sorter i produktionen

”Endnu er der kun kradset i overfladen af, hvad vi kan spise, og forbrugerne mangler viden om plantebaserede fødevarer,” mener Lise Lykke Steffensen.

Hun er stærk fortaler for at re-introducere en bred vifte af arter og sorter i fødevareproduktionen.

”Der er ufattelige muligheder i de genetiske ressourcer, hvis der er kendskab til dem, og de altså bringes i spil,” fastslår hun.​

NordGen

NordGen står for Nordic Genetic Resource Center. Som de nordiske landes fælles genbank og videnscenter for genetiske ressourcer er centrets mission at bevare og fremme en bæredygtig udnyttelse af de genetiske ressourcer, som planter, husdyr og skove i Norden bærer på.

Centret håndterer en frøbank med omkring 33.000 forskellige frøprøver, der konstant skal analyseres, testes, opformeres og distribueres til forskere og planteavlere.

Desuden laver NordGen bevaringsplaner for de truede husdyrracer og arbejder for genetisk stærke og modstandsdygtige skove.

NordGens vision er et samfund, hvor genetisk diversitet er et af de grundlæggende elementer i arbejdet for en bæredygtig fremtid.

Det skal ske ved at nå ud med viden og genetisk materiale, som fører til bæredygtige biobaserede løsninger, der hjælper Norden med at møde klimaforandringerne.

www.nordgen.org

NordGen ærter samling genbank
NordGen har en samling med 2.300 forskellige ærtesorter. © NordGen