Fælles fodslag får den grønne omstilling til at rulle på kontoret

Affaldssortering er blot et af flere konkrete klimahandlinger, som medarbejderne i afdelingen for Klima og Byplanlægning ved Københavns Kommune har forpligtet sig til at arbejde med gennem vedtagelsen af et såkaldt klimaløfte. Klimaløftet er vedtaget af medarbejderne og forpligter arbejdspladsen til at tage den grønne omstilling seriøst.

Andreas Ebbesen Jensen
Del artikel:

Motiverede og engagerede medarbejdere er nøglen til at låse arbejdet med den grønne omstilling op på arbejdspladsen. Stor medarbejderinddragelse giver gode og balancerede løsninger.

Tre ud af fire danskere på arbejdsmarkedet mener, at det er ”vigtigt” eller ”meget vigtigt”, at deres arbejdsplads bidrager til den grønne omstilling.

Det viser en Gallup-meningsmåling fra 2021 for DM Akademikerbladet. 42 pct. af de adspurgte svarede, at de er overvejende enige i, at det er vigtigt, at deres arbejdsplads er klimavenlig. 31 pct. er helt enige i samme udsagn.

Tilsyneladende eksisterer der dog en kløft mellem tanke og handling ude på de danske arbejdspladser. I 2022 viste Energistyrelsen at mere end halvdelen af de adspurgte medarbejdere tænker meget mere på at spare energi, når de er hjemme, end når de er på arbejde.

Det store spørgsmål er, hvordan vi for alvor får den grønne bølge til også at ramme de danske arbejdspladser og skylle de dårlige vaner ud ad bagdøren?

Svaret er – naturligvis – ikke enkelt. Arbejdspladser er vidt forskellige, og hvad der virker ét sted, fejler måske et andet.

Grøn guide til klimakamp

På de arbejdspladser og institutioner, hvor DM’s ca. 70.000 medlemmer forsker og arbejder, fylder den grønne omstilling mere og mere, men det kan være svært at gå fra tanke til handling. Det vurderer DM’s forperson, Camilla Gregersen.

”Der er stor forandringsvilje og momentum på arbejdspladserne, men mange virksomheder og organisationer er stadig i færd med at finde ud af, hvordan de konkret skal gribe den grønne omstilling an,” fortæller hun.

Det vil Camilla Gregersen gerne hjælpe dem med. Hun er en af fire talspersoner for den grønne alliance ’Broen til fremtiden’, der blev stiftet i 2019 og består af 37 fagforbund og NGO’er med en halv million fagforeningsmedlemmer i ryggen.

’Broen til fremtiden’ har som et af i alt tre hovedformål at sætte klimaudfordringen højere på dagsordenen i hverdagen på arbejdspladser over hele landet. Derfor lancerede den grønne alliance sidste år guiden ’Grøn omstilling på arbejdspladsen’.

Guiden adresserer temaer der er relevante for virksomheder over en bred kam:

  • Har arbejdspladsen en grøn indkøbspolitik?
  • Er der nok fokus på madspild?
  • Fremmer arbejdspladsen medarbejdernes brug af kollektiv transport, cykel eller samkørsel til arbejde?

Skal man lykkes med at finde svarene på de spørgsmål, er det alfa og omega at engagere medarbejderne, slår Camilla Gregersen fast.

”Vores erfaringer viser, at der, hvor der er stor medarbejderinddragelse, lykkes det også at finde nogle gode og balancerede løsninger, som skubber på den grønne omstilling,” siger hun og fortsætter:

”De bedste løsninger kommer med inddragelse af som minimum de medarbejdere, der skal ændre på noget, og dem, som bliver direkte eller indirekte påvirket af tiltagene. Inddragelse giver det ejerskab, der gør det så meget nemmere at sætte grøn strøm til løsningerne.”  

Fællesskab er nøglen til succes

Medarbejderengagement er faktisk en forpligtelse for offentlige arbejdspladser:

Ved de sidste offentlige overenskomstforhandlinger, OK21, der blev vedtaget i foråret 2021, blev parterne enige om, at man ønsker at understøtte et øget klimafokus gennem drøftelser mellem ledere og medarbejdere om grøn omstilling.

Men hvordan får man medarbejderne til at interessere sig for den grønne omstilling og ikke mindst tage styring på indsatsen?

Det ved Mattias Friis Jørgensen. Han er chefkonsulent hos DeltagerDanmark – en socialøkonomisk virksomhed, der bl.a. hjælper arbejdspladser med at danne medarbejderdrevne fællesskaber, der skubber til den grønne omstilling.

”Man kommer rigtig langt ved at finde nogle konkrete tiltag, som medarbejderne i fællesskab kan samles om,” siger han.

Først skal motivationen blandt medarbejderne kortlægges. Og her kan det godt betale sig at gå meget struktureret til værks.

”Vi har talt med mange arbejdspladser, der har gode erfaringer med at lave et kort spørgeskema, hvor medarbejderne svarer på, hvad der motiverer dem ift. at fremme den grønne omstilling, samt hvilke ideer de har til konkrete handlinger,” fortæller han.

Mangler man inspiration til konkrete klimatiltag, kan man med fordel gå på opdagelse i de syv handlingsområder for arbejdspladser, som DeltagerDanmark har udformet sammen med den grønne tænketankt Concito: 

  • Vores transport
  • Maden, vi spiser
  • Varerne, vi køber
  • Vores energi og processer
  • Vores affald
  • Det, vi leverer
  • Vores penge

Den rigtige handling for arbejdspladsen er dén, der giver et godt match mellem klimaeffekt og medarbejdernes motivation.

Viser et spørgeskema på arbejdspladsen fx, at medarbejderne motiveres til at spise mere grønt, og det samtidig er et område, som fylder meget i virksomhedens samlede klimaaftryk, er det oplagt at sætte ind der.

Rødt kød giver et stort klimaaftryk på arbejdspladsen, og derfor er der store CO2-besparelser at hente ved at spise mere grønt. Bed evt. din ledelse om at få opkvalificeret arbejdspladsens køkkenmedarbejder ved at sende dem på kurser og efteruddannelse, der har fokus på grønnere mad og mindre madspild. © Scanpix

Klimaløfte kickstarter den grønne omstilling

I afdelingen Klima og Byudvikling under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har medarbejderne haft stor succes med at tage teten på arbejdspladsens klimaindsats.

Under vejledning fra DeltagerDanmark tog fire medarbejdere i efteråret 2022 hul på at finde et fælles klimaløfte og arrangere en klimahandledag, der skulle kickstarte afdelingens strategi for og tilgang til grøn omstilling frem mod 2025.

Det arbejde udmundede i følgende tre overordnede klimaløfter for arbejdspladsen:

  1. En klimaarbejdsgruppe, der skal arbejde videre med konkrete tiltag på arbejdspladsen det næste år.
  2. Klimaworkshops for hvert arbejdsområde med fokus på at arbejde med klima i kerneopgaverne.
  3. At udfordre hinanden til en ny klimahverdagshandling på månedlig basis.

”Det var vigtigt for os, at vores mange kolleger var med til at forme klimaløftet. Samtidig havde vi brug for, at vores ledelse var med til at sætte rammerne og give et klart mandat til klimaarbejdet det næste år,” udtaler byplanlægger Lea Christensen, der var med til at udforme klimaløftet for Klima og Byudvikling.

Og det er en vigtig pointe, mener Mattias Friis Jørgensen.

”Det er medarbejdernes motivation og engagement, som skal være primus motor i den grønne omstilling. Men de arbejdspladser, vi har set, lykkes bedst med meget ambitiøse klimahandleplaner, er også dem, som har allieret sig med ledelsen,” siger han.

København Kommunes afdeling for Klima- og byplanlægning deltog i efteråret 2022 i en klimahandledag, hvor de afgav et fælles klimaløfte, der forpligter virksomheden på tre forskellige klimahandlinger de kommende år. © Københavns kommune

Dominoeffekt rammer politikerne

Arbejdet med at skabe større fælles fodslag om at løse klimakrisen på arbejdspladsen kommer Danmarks samlede klimaindsats til gode, slår Mattias Friis Jørgensen fast:

”Når danskerne tager mere ansvar for deres samlede klimaaftryk i privaten såvel som på arbejdspladsen, skaber det en dominoeffekt, som kan resultere i hurtigere og mere ambitiøs klimahandling fra virksomheder og politikere.”

Fire konkrete klimahandlinger for din arbejdsplads

DeltagerDanmark har i samarbejde med den grønne tænketank Concito udvalgt syv overordnede handlingsområder for arbejdspladsen for at opnå markant reduktion af CO2-udledning.    

Hvilke specifikke handlinger, der er mest relevante, varierer selvfølgelig fra arbejdsplads til arbejdsplads. Den helt rigtige klimahandling findes ved at lave det perfekte match mellem klimaeffekt og medarbejdermotivation.   

Her er fire konkret råd, som er forholdsvist lette at sætte i værk og kan batte meget i kampen for at reducere arbejdspladsens klimaaftryk:  


1. Arrangér samkørsel med dine kollegaer 
Kan du helt droppe personbilen og tage cyklen eller den offentlige transport, er dette selvfølgelig at foretrække.   

Dette er dog langt fra en mulighed for alle, og derfor kan det være godt at få en ordning om samkørsel op at køre. Hvis du finder én kollega at køre med til arbejde, kan I næsten halvere jeres klimaaftryk for transporten.   

‍Arrangér samkørsel via ordninger, der gør det muligt for interesserede medarbejdere at koordinere kørsel. Gå eventuelt sammen med arbejdspladser i nabolaget, det øger mulighederne for lift til og fra arbejdspladsen.   


2.
Spis mindre, spis mere grønt, og reducér madspild
Danskerne smider 250.000 ton mad ud hvert år – og en del havner i arbejdspladsens skraldespande. Sådan behøver det ikke at være, for med ganske simple tiltag kan madspildet reduceres betydeligt.  

Få kantinen til at servere maden i mindre portionsstørrelser og på mindre tallerkner. Og få gennemført en ordning, som gør det let for de ansatte at tage overskydende mad med hjem.   

Det er selvfølgelig heller ikke uvæsentligt, hvad du lægger på tallerkenen. Rødt kød er en stor klimasynder, så gå uden om især oksekød og lam, og pryd i stedet tallerkenen med grønne alternativer i form af vegetarretter og plantebaserede produkter.  

Bed evt. din ledelse om at få opkvalificeret arbejdspladsens køkkenmedarbejder ved at sende dem på kurser og efteruddannelse, der har fokus på grønnere mad og mindre madspild.  


3. Spar på energien, og hold øje med forbruget
 
Snak med dine kollegaer om, hvor I med fordel kan spare energi på arbejdspladsen.  

Start med at plukke de lavthængende frugter. Gør det fx til en vane at slukke for lys, skærme, computer og anden elektronik, hver gang du forlader et rum i længere tid.    

Få et retvisende overblik over arbejdspladsens nuværende forbrug til især varme, vand og el. Dette kan gøres ved bl.a. at optimere overvågningen af energiforbruget vha. smarte sensorer, som kan indsamle mere præcis data.   

Øget overvågning af energiforbruget til el, varme og vand i realtid kan afsløre unødigt forbrug, hvilket kan spare en arbejdsplads 15-30 pct. af det samlede energiforbrug.  


4. Genbrug så meget som muligt, og prøv at reparere mere
Genbrug er som bekendt guld værd, og der er store klimabesparelser at hente ved at genanvende materialer, elektronik og udstyr i så stort omfang som muligt på arbejdspladsen.   

I stedet for at købe nyt, så undersøg først og fremmest, om fx den gamle printer eller den ødelagte computer eller mobiltelefon kan repareres. Indfør evt. en fast reparationsdag, hvor I sammen gennemgår alt udstyr, der er gået i stykker.   

Er reparation ikke mulig, så undersøg, hvorvidt materialerne kan købes som genbrug.  Virksomheder som fx Greenmind er en af landets største udbydere af brugt elektronik og leverer fast genbrugsvarer til en række virksomheder i Danmark.    

Find samtlige af DeltagerDanmark og Concitos syv handlingsområder for arbejdspladser her. 

Læs mere i Magasinet DM BIO

Hvad vil vi med skoven?
}