Spring menu over

Årsmøde og Agronombal 2026

Ribe Domkirke, Colourbox

Ribe Domkirke, Colourbox

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 18. april 2026 - 19. april 2026 08:00 - 13:30
Sted Hotel Dagmar Torvet 1 6760 Ribe
Tilmeldingsfrist 2. april 2026 - kl. 23:30
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Fagligt og spændende døgn med besøg på Vadehavscentret, besøg hos økologisk landmand og fest på Hotel Dagmar

Traditionen tro inviterer Dansk Agronomforening til årsmøde med flere spændende og faglige besøg samt fest og fejring af foreningens jubilarer - alle medlemmer af DM er velkommen, og man kan deltage i forskellige dele - se nærmere ved tilmelding.

Vadehavscenteret ligger lidt sydvest for Ribe overfor Mandø i et fladt marsklandskab. Dorte Mandrup var arkitekt på centeret, der blev opført i 2017. Centerleder er agronom Klaus Melby. Han har arbejdet for centeret siden 1996, og vil fortælle deltagerne om centrets tilblivelse og fortsatte ambitioner. Vi begynder med en guidet travetur i marsken og slutter af med generalforsamling.

I Ribe afholdes festen på Hotel Dagmar, som ligger ved torvet overfor domkirken. Torvet - eller domkirkepladsen - blev omfattende fornyet for nogle år siden, og der blev bygget et menighedshus til domkirken kaldet Kannikegården. Dette års agronompris overrækkes i Kannikegården, hvor der efterfølgende afholdes en reception.

Tidligere menighedsrådsformand fortæller om Ribe, Domkirken og tilblivelsen af Kannikegården for ledsagere, som ikke deltager i vores generalforsamling.

Søndag besøger deltagerne et ungt landmandspar Emma og Søren Møller nær Skærbæk. De er økologiske landmand og leverer til mejeriet Naturmælk. De har foretaget en række tiltag som fremmer biodiversitet og er klimabefordrende. De har 200 køer og driver 300 ha. Ægteparret vil fortælle om bedriften, samt om landbrug og natur i området, og hvordan grøn trepart udmøntes her.

Program  

Tilmelding til agronom weekend

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen. Her kan du blandt andet vælge mellem at tilmelde en ledsager samt de forskellige dele af arrangementet.

Efter tilmeldingsfristen vil du modtage en bekræftelse på din deltagelse, og efter afholdelse vil du modtage en mail med betalings information for din deltagelse.

Pris for deltagelse:
Besøg, guidet tur, rundvisning, foredrag samt frokost kr. 150.- pr. deltager (DM medlem samt ledsager) - er du ikke medlem af DM koster det kr. 300 pr. person.

Festmiddag (2 retter) incl. drikkevarer kr. 250 pr. deltager (DM medlem samt ledsager) - er du ikke medlem af DM koster det kr. 500 pr. person.

Besøg hos økologisk landmand med rundvisning og frokost er gratis (DM medlem samt ledsager) - er du ikke medlem af DM koster det kr. 150 pr. person.

Hotelovernatning:
Reservation af hotel foretages her, men afregnes med Hotel Dagmar på dagen. Et enkelt værelse koster kr. 850.- og et dobbelt værelse kr. 1.000.-

Udfyld tilmeldingsformular

Dagsorden

Du finder dagsorden samt regnskaber på hjemmesiden.

Bestyrelsen ser frem til et faglig og festlig årsmøde, hvor alle medlemmer af DM er velkommen til at deltage.

Hvem er vært?

Dansk Agronomforening
- et netværk i DM Bio

Hvem er DM Bio?

DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM Bio

Kontakt

Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator 

cano@dm.dk 
38 15 67 34

Del artikel:

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje