Sjældne jordartsmetaller til grøn omstilling: Europa vil vriste sig fri af Kinas klemme

Europa har indledt en transformation, der fører væk fra forurenende fossile brændsler og over til klimavenlige energikilder, heriblandt vind- og solenergi. Elektrificering bliver et omdrejningspunkt.

EU-landene har konkret besluttet, at fra 2030 skal vedvarende energi levere mindst 42,5 procent af det samlede energiforbrug i EU. Og fra 2035 må nye biler og varevogne ikke udlede CO2.

Redskaber som disse skal sikre, at EU når målet om at blive klimaneutral senest i 2050.

Men der er en kæmpemæssig udfordring at løse. Mange grønne teknologier kræver en række stærkt eftertragtede råstoffer. Heriblandt såkaldt sjældne jordartsmetaller, som er afgørende i vindmøller og elbiler. Og det er Kina og ikke EU, der har kontrol med neodymium og andre sjældne jordartsmetaller.

Kina har hele værdikæden

”Kina råder over disse råstoffer og har desuden udvinding i partnerlande. Kina forarbejder også meget og sidder på stort set hele værdikæden,” siger Per Kalvig, som er forsker hos GEUS.

Han udarbejdede i 2021 en rapport om sjældne jordartsmetaller og følger området tæt.

Sjældne jordartsmetaller er 17 grundstoffer, som udmærker sig ved at have magnetiske, elektrisk ledende og/eller fluoriserende egenskaber.

De ligner hinanden kemisk og fysisk, og de optræder altid sammen i mineraler. Små indbyrdes forskelle bevirker, at de anvendes til forskellige formål.

”Men de sjældne jordartsmetaller skal udskilles, og det er en teknisk udfordring, som er meget patentbelagt, og som relativt få virksomheder er i stand til at håndtere."

"Kina har her øget sin industrikapacitet i de seneste årtier for at sikre landets fremtidige position. Der er få store spillere, og de findes alle i Kina, eller de har en relation til Kina,” siger Per Kalvig.

Behov for 7-26 gange større mængde

Behovet i Europa for sjældne jordartsmetaller bliver mangedoblet frem mod 2050, hvis EU’s klimaambition skal opfyldes. Det viser en rapport, som universitetet KU Leuven i Belgien offentliggjorde i 2022. Analysen blev bestilt af Eurometaux, den europæiske sammenslutning af metalproducenter, men er uafhængig.

Europa skal fra 2050 bruge 3.000 ton i forarbejdet vægt årligt af de tre vigtige sjældne jordartsmetaller, neodymium, dysprosium og praseodymium ifølge rapporten. Det svarer til 7-26 gange så stor mængde som i øjeblikket.

”Der er risiko for mangler og flaskehalse. Europa er nødt til at gøre noget for at sikre holdbare forsyninger,” siger Karel Van Acker, professor på KU Leuvens afdeling for materialeteknologi.

Ifølge studiet risikerer Europa uden handling at blive påvirket af en global forsyningskrise omkring 2030 med hensyn til sjældne jordartsmetaller.

Lignende tendenser afdækkes i analyser, der er foretaget af blandt andet DIW Berlin (Det Tyske Institut for Økonomisk Forskning) og Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg.

EU lancerer vifte af initiativer

Nødråbet fra eksperter og andre aktører er blevet hørt. EU-Kommissionen fremsatte i marts 2023 et lovforslag om kritiske råstoffer.

Det er en vifte af initiativer, som skal forbedre forsyningssikkerheden og reducere afhængigheden i EU af import af sjældne jordartsmetaller og andre mineraler, som understøtter den grønne omstilling samt digitaliseringen.

Forslaget er behandlet i lyntempo, og i november 2023 nåede Ministerrådet i EU og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om lovens udformning.

Der er tre hovedelementer:

• Ny brydning i Europa,
• mere genanvendelse samt
• diversificering med hensyn til leverandører, hvilket altid er en fornuftig strategi for at mindske sårbarhed.

Kæmpemæssigt fund i Nordsverige

Der sker ingen udnyttelse af sjældne jordartsmetaller i Europa i øjeblikket. Men det svenske statslige mineselskab LKAB meddelte i januar 2023, at der er fundet sjældne jordartsmetaller i Kiruna-området højt mod nord. Forekomsten er aktuelt anslået til 1,3 millioner ton sjældne jordartsmetaller.

”Vi er ikke kommet så langt, at vi kan sige, hvor meget af Europas behov vi kan dække. Det kræver flere analyser,” siger LKAB’s pressechef, Anders Lindberg.

Han medgiver, at der ikke er nogen garanti for, at udvundne sjældne jordartsmetaller bliver solgt til europæiske aftagere alene.

LKAB’s fund blev gjort på lokaliteten Per Geijer umiddelbart nord for Kiruna. Der vurderes også at være forekomster i Norge, Finland og Grønland.

”At der er et meget højt indhold af jernmalm på stedet, gør det rentabelt at udvinde de sjældne jordartsmetaller. Det er også en fordel, at vi allerede har en mine et par kilometer borte med al infrastrukturen, så det er vores plan at grave en tunnel mellem de to steder,” siger Anders Lindberg.

Lokal påvirkning kræver godkendelse

LKAB har søgt om koncession til at udnytte forekomsten. Senere følger en ansøgning om miljøgodkendelse, som handler om både miljøbelastning og påvirkning af lokalområdet.

Brydning af sjældne jordartsmetaller har generelt en historik om at forurene luft, jord og vand med giftstoffer, herunder radioaktive stoffer i mange tilfælde. Økosystemer bliver forstyrret. Minedrift er pr. definition et massivt indgreb.

Den lokale befolkningsgruppe af samer har udtrykt bekymring for, at etablering af minedrift i Per Geijer vil lægge beslag på et af deres traditionelle arealer til rensdyrs græsning.

”Vi er parat til at tage store hensyn til miljøet og samernes interesser. Rensdyravl er klassificeret som national interesse i Sverige. Åbningen af en ny mine vil besværliggøre rensdyrholdet, men vi har en tro på, at rensdyrdriften kan videreføres,” siger Anders Lindberg.

Nye mineprojekter i Europa er typisk 10-15 år undervejs. LKAB håber på, at godkendelsesprocessen vedrørende Per Geijer bliver mere smidig – og med mere fart på.

”Vi skal hurtigt i gang med at bremse klimaændringerne,” siger pressechef Anders Lindberg.

Stort potentiale på sigt i genanvendelse

Genanvendelse i Europa af sjældne jordartsmetaller har ifølge analysen fra KU Leuven et betydeligt potentiale. Især fra større komponenter i produkter lader det sig gøre at hente de eftertragtede grundstoffer ud.

Prognosen lyder på, at genanvendte kritiske metaller kan dække behovet til hele produktionen af magneter i Europa i 2050. Dog kan flere faktorer ændre sig.

”Genanvendelse er Europas bedste chance for at forbedre selvforsyningen på langt sigt. Det vil tage et par årtier at få genanvendelsen op at køre, så det gælder om at etablere infrastrukturen hurtigst muligt,” siger Karel Van Acker fra KU Leuven.

Han opfordrer samtidig til bestræbelser på at øge levetiden for de enkelte produkter.

Genanvendelse udmærker sig ifølge analysen også ved et langt lavere CO2-aftryk end primær produktion af metallerne. Der bliver nævnt en mulig reduktion i udledningen på 35-95 procent.

Karel Van Acker påpeger som en yderligere faktor, at der sker fortsat teknologisk innovation med hensyn til måden, som motorer til elbiler og generatorer til vindmøller bygges på.

Måske bliver der udviklet nye magneter, der har et mindre indhold af sjældne jordartsmetaller, eller hvor neodymium, som er dyrt, for eksempel kan erstattes af det meget billigere cerium.

Forslag om også at overveje forbruget

Karel Van Acker og ligeledes Per Kalvig påpeger, at det også vil reducere behovet for sjældne jordartsmetaller, hvis der blev gjort en samfundsmæssig indsats for at skære ned på forbruget af digitaliserede produkter. Der er grænser for, hvad Jorden kan bære.

”Det er elefanten i rummet. Alle bestræbelser har taget afsæt i vækst. Men man kunne også overveje at købe færre af disse produkter, så vi ad den vej gør os mindre sårbare over for forsyningsproblemer,” siger Karel Van Acker.

Når det gælder for eksempel elbiler, ser Van Acker flere delebiler og mere kollektiv transport som formålstjenligt. Mindre modeller vil også gavne.

SUV’er udgjorde 49 procent af alle solgte personbiler i Europa i 2022, mens andelen var på 16 procent 10 år tidligere. Det viser tal fra ACEA, den europæiske bilfabrikantsammenslutning.

Der skal være en business case

Den danske energisektor hilser EU’s kommende lov om kritiske råstoffer velkommen. Ole Rydahl Svensson er afdelingschef for public affairs, EU & presse, i Green Power Denmark. Han ser loven som en politisk anerkendelse af, at der er skarp international konkurrence om at få adgang til sjældne jordartsmetaller.

”Europa er sent ude, men har gode muligheder, fordi handelsaftaler er et europæisk speciale. Men forsyningskæderne skal ledsages af værdikæder. Ved udvinding i Europa er det nødvendigt at sørge for, at der er en business case i alle led. Genanvendelse skal indrettes lovgivningsmæssigt, så det bliver muligt at skabe en forretning,” siger Ole Rydahl Svensson, som vil holde nøje øje med implementeringen af loven.

Kina har fortsat interesse i at levere

Håbet om at etablere en europæisk industri inden for sjældne jordartsmetaller bør ledsages af tålmodighed. Det mener Per Kalvig.

Han appellerer til en dosis realisme. Kina har fokus på at opretholde sin dominans i forsyningskæderne for sjældne jordartsmetaller gennem en stærk statslig styring af industri og økonomi i alle kædens led – fra mine til magnet, pointerer han.

”Det er ikke troværdigt at foregive, at EU kan blive tilnærmelsesvis selvforsynende i løbet af relativt få år. Til forskel fra Kina er EU-medlemslandene markedsøkonomier, hvor forudsætningen for at etablere nye industrier er gunstige forretningsmodeller samt myndighedernes godkendelse af miljømæssige og sociale forhold,” siger Per Kalvig.

Han fremdrager et andet aspekt:

”Hidtil har vi i Europa fået de råvarer med sjældne jordartsmetaller, som vi har efterspurgt. Kina leverer jo, og Kina har en fortsat interesse i at have aftagere. Vi skal også overveje, om vi ønsker at løbe risikoen for en geopolitisk konflikt med Kina, som ville kunne få store konsekvenser for den grønne omstilling som sådan.”