Plastens kringlede veje til genanvendelse – sådan lykkes det

Produktionen af plast er steget eksplosivt gennem de sidste 70 år og vokser endda hurtigere end efterspørgslen på stål og cement (1).

Danskernes forbrug af plastemballage steg fra 197.000 ton i 2015 til 248.000 ton i 2018, og kun omkring 30 pct. af plastemballagen indsamles og genanvendes, hvilket betyder, at store mængder plast ender som miljøskadeligt affald.

Fortsætter den nuværende vækstrate, vil vi i 2050 have produceret enorme mængder plast, fibre og tilsætningsstoffer (2). Og går vi lidt tilbage i tiden blev 56 pct. af al den plast, der nogensinde er fremstillet, produceret alene mellem 2000 og 2019 (3) (figur 1). 

Desværre er kun omkring 10 pct. af al produceret plast på globalt plan blevet genanvendt, jf. tal op til 2022. Meget er dog sket med indsamling og udrulning af ens sortering i 10 fraktioner i danske kommuner – men nytter det?

Projekt ’Masseeksperiment’ giver os nye data

Masseeksperiment er verdens største, årligt tilbagevendende ‘Student Science Project’, hvor danske skoleelever bruger autentiske forskningsmetoder til at indsamle data til forskere.

I 2019 dokumenterede projekt ’Masseeksperiment’ (4) omfattende plastikforurening i Danmark med mere end 370.000 stykker plastik fundet på landsplan af ca. 60.000 skoleelever. Kun 66 af mere end 3.500 undersøgte steder var fri for plastforurening. 

’Masseeksperiment 2024’ undersøgte danskernes forhold til plastaffald gennem en landsdækkende undersøgelse med deltagelse af 30.000 skoleelever. Undersøgelsen belyste følgende spørgsmål:

• Hvordan sorterer vi plastaffald i danske hjem?
• Hvor udbredt er plastforurening i dansk natur?
• Hvor stor en del af vores tøj indeholder plast, og hvilken type plast?

Undersøgelserne blev udført af Astra i samarbejde med Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Det Kongelige Akademi som del af forskningsprojektet Change4Circularity.

I den del af Masseeksperiment 2024, som jeg var ansvarlig for (Hvordan sorterer vi plastaffald i danske hjem), deltog mere end 7.400 danske husholdninger igennem elevernes svar og optælling på mere end 17 plastikproduktkategorier, herunder særligt på plastemballage.

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at et stort flertal (80,9 pct.) af børn og unge ønsker at sortere plast korrekt, og at 54 pct. finder det nemt at sortere plastaffald. 

Boligform påvirker, hvor let sortering opleves

Undersøgelsen afslører desuden klare forskelle i oplevelsen af, hvor let eller svært det er at sortere, afhængigt af boligform og eksisterende sorteringsmuligheder i hjemmet.

De, der bor i huse frem for lejligheder, oplever generelt, at det er nemmere. Ligeså er der en større del, som finder det nemt at sortere, blandt dem, som sorterer plast sammen med metal og evt. glas. 

Undersøgelsen peger samtidig på, at rene plastprodukter som fødevarebakker sorteres korrekt af mange, mens emballage, der består af flere materialer, fx chipsposer, ofte giver folk udfordringer med at genkende som plast.

Mælkekartoner skaber dog færre udfordringer end forventet, sandsynligvis takket være tydelige piktogrammer på affaldsspandene.

Fra husholdning til genanvendelse

Men hvad sker der med plasten, når vi har sorteret? Figur 2 illustrerer affaldets rejse fra indsamling ved husholdninger til eftersortering, behandling og genanvendelse.

Det første trin i værdikæden er affaldsindsamlingen. Virksomheden, der er ansvarlig for dette trin, indsamler affaldet fra husholdningerne og transporterer det til en genanvendelsesterminal.

Affaldet består af ni fraktioner: madaffald, papir, pap, glas, metal, mad- og drikkekartoner, farligt affald, plast og restaffald.

Ud over husholdningsaffald indsamler virksomheden også plastbeholdere fra genbrugspladser. Al den indsamlede plast bliver kategoriseret som enten blød plast, hård plast eller folie.

På genanvendelsesterminalen udfører 5-6 personer en manuel grovsortering af plasten og fjerner synligt fejlplacerede produkter.

Herefter presses plasten i en stor ballepresser for at skabe baller, der er nemme at transportere.

Plastballerne transporteres derefter til sorteringsvirksomheden sammen med mad- og drikkekartoner, metal og en blandet fraktion. Mad- og drikkekartonerne bliver ofte sorteret sammen med plastfraktionen på dette tidspunkt.

Derefter indledes selve sorteringsprocessen.

• Mad- og drikkekartonerne eksporteres til Sverige.
• Jern og metal eksporteres også.
• Fraktionen kaldet EBS (ersatzbrennstoffe) sendes til fx cementovne i Tyskland. Ordet ’ersatzbrennstoffe’ er tysk og betyder erstatningsbrændstof og udgør en blandet fraktion af materialer. EBS-fraktionen består primært af plasttyper, der ikke har et sekundært marked, såsom ABS og ekspanderet polystyren

Proceduren for genanvendelse

Når plasten er blevet sorteret i polymerniveauer, sendes den videre til et genanvendelsesfirma. Hos genanvendelsesfirmaet bliver plasten sorteret og vasket, før den omdannes til granulat.

Granulatet sælges til virksomheder, der anvender genbrugsmaterialer i nye produkter.

I et casestudie af ’plastsorteringslinjen’, gennemført i et samarbejde mellem danske virksomheder, fulgte SDU plastens vej fra husholdningernes affaldsspande til genanvendelse i samarbejde med AffaldPlus.

Her blev affaldet først grovsorteret og presset i baller på en genanvendelsesterminal, før det blev sendt videre til avanceret sortering.

Med NIR-infrarød teknologi eller flydetest bliver plasten opdelt i forskellige typer som PE, PP og PET. Plast, der ikke kan genanvendes, bliver brugt som erstatningsbrændstof i fx cementovne.

Genanvendelsesvirksomhederne udfører herefter yderligere avancerede processer, herunder flydesortering, vask og granulering, hvilket resulterer i granulat klar til genbrug i nye produkter.

Disse komplekse processer indebærer dog også, at en del materiale går tabt undervejs.

Udfordringer ved genanvendelse 

Producentansvarsordningen (EPR) bliver kritiseret for at fokusere mere på mængden end på kvaliteten af den genanvendte plast.

Dette skaber en betydelig udfordring, da genanvendt plast ofte har lavere kvalitet og højere priser sammenlignet med ny plast. 

En anden udfordring er, at den forventede produktion på 600 mio. ton plast årligt fra 2025 kan ikke håndteres inden for de eksisterende genanvendelsessystemer alene.

Og så er der udfordringer ved plastgenanvendelse, som har en højere pris og lavere kvalitet end de jomfruelige materialer.

Selvom genanvendelse er en vigtig løsning, står vi altså stadig over for væsentlige barrierer. Bedre kildesortering, tydeligere information og mere effektive teknologier er vel nødvendige skridt?

Jo, men selv med en høj genanvendelsesgrad vil afhængigheden af ny plast kun blive reduceret, hvis efterspørgslen på genanvendte materialer øges. 

Additiver og kemikalier er en udfordring

En væsentlig kvalitetsmæssig udfordring i genanvendt plast er de additiver og kemikalier, som plasten kan indeholde.

Ifølge Carmona et al. (5) findes der ingen politikker, som kræver rapportering af kemikalier gennem plastens værdikæde, og der findes heller ikke instrumenter til at kontrollere uønskede kemikalier i det genanvendte granulat.

Undtagelser er legetøj og fødevareemballage, som er underlagt et ensartet regelsæt og skal gennemgå dekontaminering, før materialet kan anvendes i kontakt med fødevarer (6).

Det er den regel, som i praksis betyder, at plast, som har været i restaffald, ikke må indgå i genanvendelse til brug for ny fødevareemballage.

Behov for en klar politik og færre produkter

For at skabe en bæredygtig cirkulær økonomi er der behov for klare politiske tiltag, bedre kvalitetsstandarder og en eklatant øget efterspørgsel på genanvendte materialer.

Dette kræver, at både virksomheder, forbrugere og politikere samarbejder om at skabe løsninger, der kan øge genanvendelsen markant.

Hertil kommer problemet med uønskede kemikalier og tilsætningsstoffer i plasten, som endnu ikke bliver tilstrækkeligt reguleret eller kontrolleret.

Og så er der spørgsmålet om, vi kan begrænse plasttyper (7) til emballage. Dvs. nøjes med dem, som vi kan genanvende og har systemer til at sortere.

Jeg er sikker på, at designere og producenter kommer til at spille en afgørende rolle ved at skabe produkter, som er lettere at sortere og genanvende.