Ulve-ekspert Peter Sundes 10 råd til ekspertformidling i følelsesladede sager
“Det gør ikke noget at være en tør kiks: Ekspertens rolle er at være nøgtern og faglig kompetent,” understreger AU-professor Peter Sunde. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix; Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix.
I situationer, hvor følelserne har overtaget, er det ekspertens rolle at få sagen ned på et plan, hvor folk er i stand til nogenlunde at forholde sig til de faglige sammenhænge, mener Peter Sunde. Dette kan gøres ved hjælp af en række kommunikative greb.
Peter Sunde er professor ved Aarhus Universitet og er Danmarks førende ulve-ekspert.
Siden 2022 er han blevet omtalt over 1.200 gange i de danske medier. På DM Akademikerbladets seneste liste over de mest citerede eksperter i 2025 rangerer Peter Sunde på en 8. plads.
“Der eksisterer så meget misinformation og irrationel frygt om ulve derude. Og jeg ser det som min forbandede pligt at formidle fakta så neutral og nøgternt som muligt."
"Det er mit bidrag til, at vi får en faglig baseret politik og forvaltning på området,” siger Peter Sunde i et interview med DM Bio.
Her følger 10 råd for effektiv ekspertformidling, når bølgerne går højt, og følelserne sidder uden på tøjet.
1. Hold dig ude af politik
Husk, at din rolle som ekspert ikke er at indtage en politisk position. Gør du det, risikerer du med rette at blive opfattet som part i sagen og dermed miste din faglige troværdighed.
2. Start med at dekonstruere problemstillingen
En klar afgrænsning af problemstillingen hjælper med at indramme diskussionen og reducere misforståelser. Hvad handler debatten faktisk om – og hvad handler den ikke om?
3. Vær transparent, åben og forståelig
Brug en logik, der er til at følge for ikke-fagfolk, og vær transparent omkring din argumentation. Gør det tydeligt, hvordan du når frem til dine vurderinger.
4. Begrund dine udsagn i bedst tilgængelig evidens
Vær åben om usikkerhed, videnshuller og metodiske begrænsninger. Forskning giver sjældent garantier og kan tage fejl.
Undgå kategoriske udsagn, og gør det klart, at dine konklusioner er vurderinger baseret på eksisterende data og viden.
5. Undgå fordummende eller utroværdige forsimplinger.
Mange komplekse spørgsmål kan ikke besvares med et simpelt ja eller nej. For eksempel giver det ikke mening entydigt at svare på, om ulven er farlig – på samme måde som man ikke meningsfuldt kan svare ja eller nej til, om det er farligt at køre bil.
Sæt i stedet risiko og konsekvenser i perspektiv.
6. Kommunikér klart og præcist
Brug kun tekniske termer, når det er nødvendigt, og forklar dem tydeligt, når du gør.
Sammenligninger med forhold, som de fleste kender, kan være et effektivt redskab til at gøre komplekse problemstillinger mere forståelige – også i debatter, der ellers kan virke abstrakte eller følelsesladede.
7. Hold dig til din faglige hovedkompetence
Hvis du bevæger dig ud i grænseområder af dit felt, så gør det eksplicit, at der er tale om en generel betragtning og ikke en vurdering baseret på din kernefaglighed.
8. Vær saglig, nøgtern og gerne lidt tør
Når emnet er konfliktfyldt, er det helt i orden at fremstå nøgtern og lidt tør. Ekspertens rolle er ikke at underholde, men at bidrage med saglighed.
9. Vær varsom med humor
Forsigtig brug af humor kan i visse tilfælde lette formidlingen af vanskeligt stof, men bør anvendes med stor varsomhed. Humor kan let misforstås og risikerer at virke provokerende.
10. Få citater til godkendelse
Ved skriftlige medier bør du insistere på at få dine citater til godkendelse i den rette kontekst.
Journalister kan misforstå sammenhænge, og nuancer kan gå tabt. Du og journalisten har i sidste ende en fælles interesse i, at budskabet formidles korrekt og tydeligt.
Interview: “At være ulve-ekspert er som at håndtere nitroglycerin”
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
