Professor Peter Sunde: “At være ulve-ekspert er som at håndtere nitroglycerin”

Efter 200 års fravær vendte ulven i 2012 tilbage til den danske natur. Og rovdyrets genkomst vækker både fascination og frygt hos danskerne.

På sociale medier får følelserne og konspirationsteorierne om ulven uhindret frit spil.

I traditionelle medier trækker rovdyret også store overskrifter. Og på Christiansborg diskuteres den gråpelsede indvandrer hyppigt: Skal bestanden reguleres? Udgør ulvene en risiko for borgerne? Og er toprovdyret en gevinst eller en plage for naturen?

Få er bedre rustet til at besvare de spørgsmål end Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience og Faunaøkologi på Aarhus Universitet.

Han er uddannet biolog med speciale i de store vildtlevende dyrearter i Europa og forsker i ulven som art i Danmark samt rådgiver ministre og styrelser i spørgsmål om vildtforvaltning.

Peter Sunde råbte allerede “ulven kommer” tilbage i 2007, hvor han udtalte offentligt, at det kun var et spørgsmål om tid, før dyret ville indvandre til Danmark.

Forskeren fik ret, og i dag er Peter Sunde Danmarks førende ulve-ekspert. Siden 2022 er han blevet omtalt over 1.200 gange i de danske medier.

På DM Akademikerbladets seneste liste over de mest citerede eksperter i 2025 rangerer Peter Sunde på en 8. plads. 

“Der eksisterer så meget misinformation og irrationel frygt om ulve derude. Og jeg ser det som min forbandede pligt at formidle fakta så neutral og nøgternt som muligt. Det er mit bidrag til, at vi får en faglig baseret politik og forvaltning på området,” siger Peter Sunde.  

Man må gerne være en tør kiks

Frygten for ulven er historisk og kulturelt forankret, men reelt set er risikoen for angreb på mennesker lav. Undtagelsen er ulve, der har lært sig at opsøge mennesker for at få mad. Derfor er det også vigtigt at lade vilde ulve være i fred og aldrig lægge foder ud til dem.

Sidst en ulv uden påviselig afvigende adfærd uprovokeret dræbte et menneske i den vestlige verden var i 2010 i Alaska. I Europa har vildtlevende ulve ikke slået et menneske ihjel siden 1974.

“Jeg kan godt forstå, at det er voldsomt at møde en ulv på gaden. Men risikoen for at blive angrebet af en ulv i Danmark er næsten lig nul. Som forskere skal vi dog anerkende, at angsten for ulve er et reelt problem for nogle mennesker."

"Derfor forsøger jeg også altid at kommunikere, at jeg naturligvis forstår og anerkender følelser og holdninger til spørgsmålet om ulve – også selvom de ud fra et videnskabeligt synspunkt er irrationelle.“

Som faglig formidler skal man være i stand til så præcist som muligt at adskille viden og dokumenteret fakta fra følelser og tro, mener Peter Sunde.  

“Det gør ikke noget at være en tør kiks: Ekspertens rolle er at være nøgtern og faglig kompetent,” siger han og hamrer sin pointe fast:

“At være ulve-ekspert er lidt ligesom at håndtere nitroglycerin. Hvis man træder en lille smule ved siden af med fx en tvetydig udtalelse eller en mindre unøjagtighed, kan det hele eksplodere mellem hænderne på dig.“ 

Ekspert i samfundets tjeneste  

Som professor ved Aarhus Universitet har Peter Sunde med egne ord en meget klar samfundsopgave: Han skal bidrage med information, der er til samfundets bedste, og med egne ord “adskille viden og dokumenteret fakta fra følelser og tro.”

Peter Sunde stiller beredvilligt op til interviews i traditionelle mainstreammedier, når der er bud efter hans ekspertise om ulve. Men ikke for enhver pris.

“Kan jeg ikke sige noget kvalificeret om en specifik sag eller episode, takker jeg nej til at stille op. Der skal være et public service-element i det, jeg formidler. Det skal tjene et overordnet samfundsmæssigt formål,” siger han.

Det er umuligt ikke at lave en maveplasker i ny og næ, når man optræder så hyppigt i medierne. Men Peter Sunde er efterhånden så garvet, at han sjældent kommer derud, hvor han ikke kan bunde.

“Jeg formidler ud fra nogle helt klare grundprincipper: Mine udtalelser skal være klinisk udrenset for politisk stillingtagen, det siger sig selv. Og så skal min argumentation være både letforståelig og transparent. Jo mere åben, du er omkring den forskning og faglighed, dine udsagn står på, desto mere troværdig fremstår du også,” siger han og fortsætter:

“Hvis man virker arrogant eller tillukket, kan det også blive opfattet negativt. Derfor holder jeg altid paraderne nede og lytter til folks frustrationer. Når de har fået snakket ud, tager jeg stille og roligt ordet og fremlægger min viden,” siger han. 

Fake news er en stor udfordring

Af samme årsag holder Peter Sunde sig også langt væk fra sociale medier, hvor citater sakses ud af en sammenhæng, og faglige budskaber bevidst mistolkes og bruges som kasteskyts i en usaglig digital skyttegravskrig.  

“Jeg har for længst besluttet mig for ikke at kommunikere på sociale medier, og jeg besøger dem kun sjældent. Det sker tit, at venner og familie rækker ud til mig og forfærdet siger: “Har du set, hvad de skriver om dig?!”. Jeg gider ikke reagere på det, for det er både spild af tid og usundt for ens mentale psyke at kaste sig ud i en kamp, man er dømt til at tabe på forhånd,” siger han.  

Som forsker i dag er det dog umuligt at lukke øjnene for fake news. Det er et vilkår, som Peter Sunde og hans kolleger arbejder under. 

“Bekæmpelsen af misinformation er blevet en del af vores akademiske opgave. Tiden, hvor vi kunne formidle viden til befolkningen fra vores elfenbenstårn – for nu at gentage en gammel kliche – er borte. Nu står vi i en situation, hvor vi i lige så høj grad skal inddæmme falsk viden,” siger han. 

Siden ulvens tilbagekomst til Danmark har der floreret mange myter om rovdyret. Angreb på mennesker, der aldrig har fundet sted, deles flittigt af både borgere og politikere. Konspirationsteorier om at ulvene blev transporteret op til Danmark med lastbiler og udsat i Nordjylland er udbredte. 

Al forskning tyder dog på, at ulveangreb på mennesker er ikke-eksisterende i Danmark, og at ulvene selv fandt vej til vores breddegrader via Tyskland.  

“Eksemplerne viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi som forskere konsekvent imødegår misinformation med fakta,” siger Peter Sunde.  

Faglighed blev undermineret af ministerium

Sammenlignet med lande som Holland, hvor ulven kom til senere og i dag er langt mere udbredt, har vi færre og mindre polariserede konflikter i Danmark, vurderer ulveeksperten.  

“Et stort flertal af politikerne har bevæget sig væk fra en unuanceret “for eller imod ulve”-debat og diskuterer i stedet ulven mere konstruktivt og nuanceret i dag,” siger han.  

Det er dog langt fra altid, at politikerne følger den rådgivning og viden, som Peter Sunde og hans kollegaer fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet leverer.  

I efteråret 2025 valgte minister Jeppe Bruus at ignorere eksperternes faglige vurdering af antallet af ulve i Danmark i en bevaringsstatusrapport til EU-kommissionen.

DCE havde indstillet ulvebestanden i Danmark som “ugunstig”, men Jeppe Bruus og Ministeriet for Grøn Trepart valgte at ignorere indstillingen og betegnede i stedet ulvebestanden som “ukendt”.  

“Vi lever i et demokrati, ikke et teknokrati, og politikerne kan træffe de beslutninger, de vil. Jeg giver indspark baseret på min faglighed, og dem kan politikerne vælge at agere efter eller ej."

"I tilfældet med EU-rapporten blev jeg pikeret, fordi ministeren efterfølgende uden at være konkret kritiserede det faglige arbejde, som alle med faglig indsigt i emnet er enige om var efter bogen. Det underminerer jo den generelle tillid til det faglige vidensgrundlag,” siger han.