Spring menu over

Agronom og direktør for nordisk plante-genbank: “Vores projekter spænder fra dyrkning af ærter i arktiske egne til truede, gamle husdyrracer”

Lise Lykke Steffensen

Lise Lykke Steffensen er uddannet cand.agro, HD(O), Executive Board Education INSEAD. De sidste seks år har hun været administrerende direktør ved Nordisk Genressource Center (NordGen). © Rasmus Hasager

Susanne Kragholm, fagskribent, BIO
Del artikel:

Lise Lykke Steffensen er direktør for NordGen, der arbejder med bevaring og bæredygtig anvendelse af de genetiske ressourcer, der er vigtige for nutiden og fremtidens fødevarer og naturbaserede løsninger. Samtidig er NordGen Nordens og dermed også Danmarks genbank for frøformerede arter.

Lise Lykke Steffensen er øverste leder for NordGen, der er de nordiske landes Videnscenter for genetiske ressourcer for landbrug, havebrug og skovbrug.

Alene genbanken indeholder mere end 33.000 forskellige frøprøver fra mere end 510 arter. Dem har vi brug for i forbindelse med klimaforandringer, behovet for større selvforsyning, en plantebaseret dagsorden og ikke mindst den globale biodiversitetskrise.

Lise Lykkes arbejdsdag består dels af traditionelle opgaver som direktør og dels af faglige opgaver inden for NordGens fagområder.

De faglige opgaver spænder bredt inden for både forskning og forvaltning – ofte relateret til forsknings- og udviklingsopgaver inden for genetiske ressourcer inden for både planter, skov og husdyr.

Hvordan er du havnet i lige netop dette job?

Jeg var aldrig i tvivl om, at dette job ville passe mig helt perfekt. Så da stillingen var ledig – ja, så søgte jeg selvfølgelig.

Her kan jeg sætte alle mine ledelsesmæssige kompetencer i spil samtidigt med, at jeg trækker på min jordbrugsfaglighed.

Jeg trives rigtigt godt med komplekse opgaver, der både udfordre mine ledelsesmæssige og faglige kompetencer og samtidig at gøre en forskel.

Det gør mit job på NordGen. Her arbejder jeg for et større formål, der har stor betydning for nuværende og fremtidige generationer.

Nordgen: have med rug
NordGen arbejder med flere hundrede slags rug. I haverne står felterne med rug meget spredt og adskilt med høje hække for at undgå, at de krydsbestøver hinanden. Foto: Karin Majland. © Karin Majland

Hvad er det mest spændende ved dit job?

Der er så mange spændende opgaver i mit job. Ikke én dag ligner den forrige.

Så det mest spændende er paletten af opgaver, der trækker på erfaringen samtidigt med udviklingen af nye forskningsresultater eller viden, vi skal bruge i fremtiden.

Den ene dag er det måske opbygning af et forskningskonsortium om havre eller ærter, den næste dag har måske bæredygtighed avl af den færøske pony og bevaringsteknikker inden for cryo-bevaring i fokus, eller strategier for skovforyngelse i forhold til klimaforandringerne.

Er der noget, du er særlig stolt over at have bidraget til?

Jeg er særlig stolt over at have bidraget til, at NordGen i dag er et helt andet og mere positivt sted, end da jeg startede for seks år siden.

Jeg kan med stolthed sige, at NordGen i dag er en af Europas bedst fungerende og mest professionelle genbanker og videnscentre med virkelig højt motiverede medarbejdere. Vi har opbygget en meget høj faglighed, som vi kan sætte i spil på en langt mere proaktiv måde.

Stolt er jeg selvfølgelig også over, at vi implementerede en fremtidssikret database for nordisk og baltiske frø – vel og mærke til tiden og budget.

Og når vi taler om budget, så er vores eksterne finansiering steget med 300 pct. de seneste år.

Endelig er det også lykkedes at få støtte til at bygge et nyt hovedkvarter. Så i marts 2022 flyttede vi ind i en virkelig funktionel bæredygtig bygning af træ med god plads til alle vores aktiviteter.

Er der et særligt forskningsprojekt, der kan være spændende for andre at få indblik i?

Det er svært at vælge et enkelt projekt. Nogle gode spændende projekter kunne være

  • et studie om dyrkning af ærter i de arktiske egne,
  • bagekvaliteter hos emmer og einkorn,
  • de særlige egenskaber i mælk fra truede, gamle husdyrracer, eller hvem har egentlig tilgang,
  • rettigheder til de genetiske ressourcer i Norden.

Særligt er der i øjeblikket fokus på naturbaserede løsninger. Her har vi et rigtigt spændende projekt om landbrugsplanternes vilde slægtninge.
I projektet ser vi både på klimamodelleringer, genetiske studier, samspillet mellem naturbevaring og klima samt de muligheder, der findes for, at planteforædlingen kan finde frem til mere klimarobuste landbrugsplanter.

Genbanken er jo vigtig kritisk biologisk infrastruktur, som er vigtige komponenter i løsningen af de store udfordringer.

Hvad ser du som den største udfordring på dit område?

Tid og ressourcer er den største udfordring. Vi står midt i nogle enorme udfordringer med klimaforandringer, tab af biodiversitet, plantebaseret dagsorden og pressede økosystemer.

Genbanken er jo vigtig kritisk biologisk infrastruktur, som er vigtige komponenter i løsningen af de store udfordringer.

Vi har travlt, når vi skal være med til at bidrage til løsningerne. Vi er godt på vej både med samarbejdspartnere og ved egne initiativer. Men samtidigt er ressourcerne begrænsede, så der skal skarpe prioriteringer og fokus til.

Nordgen: Planter i telt
En del af planterne, der bliver dyrket på NordGen, står i telte eller bure for at styre bestøvning og insekterne omkring planterne. Foto: Karin Majland. © Karin Majland

Hvad er fagligt dine vigtigste fokuspunkter det kommende år?

Vi kommer til at arbejde langt mere på tværs af discipliner. De seneste år har vi dannet nye partnerskaber og arbejdet tværdisciplinært. Det har givet virkelig fremragende innovative resultater.

Fagligheden sættes altså i spil på nye måder, så vi tænker ud af boksen. Her tænker jeg især på naturbaserede løsninger, økosystemtjenester og større synergier i hele fødevarekæden.

Inden for planteområdet vil der være stor fokus på phenotypiske og genetiske studier for at screene for dyrknings- og ernæringsmæssige parametre og egenskaber i NordGens frøsamling. Det sker i samarbejde med både universiteter, planteforædlere og fødevareindustrien.

På husdyrområdet kommer vi til at have stort fokus på cryo-bevaring af sjældne og truede husdyrracer.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje