I skudlinjen: Efter dyster klimaspådom fik forsker hele verden i røret

Klimafysiker Peter Ditlevsen er på en konference i Rom i juli, da han får en besked, som vender op og ned på hans liv de næste uger:

Om få dage vil det videnskabelige tidsskrift Nature Communications bringe et studie, som den danske forsker har lavet sammen med sin søster Susanne Ditlevsen.

En pressemeddelelse om studiets væsentligste pointer er dog netop blevet sendt ud til alverdens medier, får han at vide.

Peter Ditlevsen bereder sig derfor på at tage imod opkald fra journalister. Han ved, at studiets konklusion er godt nyhedsstof.

Havenes transportbånd risikerer at kollapse

Som professor med speciale i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Instituttet har Peter Ditlevsen i adskillige år studeret såkaldte tipping points – fænomenet, hvor et skift eller omvæltninger i klimaets naturlige processer når et kritisk punkt, som man ikke kan komme tilbage fra.

For nogle år siden satte Peter Ditlevsen sig for at finde ud af, om Atlanterhavets havstrømme – forkortet AMOC – nærmer sig et tipping point. AMOC betegnes også som ‘havenes store transportbånd’, fordi strømmene transporterer lunt overfladevand fra troperne nordpå og koldt bundvand fra Arktis sydpå.

Går havstrømmene i stykker, vil det resultere i markant koldere vejr i vores del af verden og endnu højere temperaturer i Afrika, hvor store dele vil blive ubeboelige.

“Når havstrømmene i Atlanterhavet rammer et tipping point, vil vejret forandre sig meget hurtigt, inden for årtier,” forklarer Peter Ditlevsen.

Målinger af overfladevand i havstrømmene helt fra 1870

Det er ikke første gang, at forskere undersøger AMOC-havstrømmenes tilstand. I 2017 udkom forskere fra Yale University i USA med en rapport, der konkluderede, at havstrømmene i Atlanterhavet ville kollapse, 300 år efter at mængden af atmosfærisk kuldioxid stiger til det dobbelte af niveauet for 1990.

Da Peter Ditlevsen satte sig for at undersøge forandringer af havenes store transportbånd, analyserede han målinger af overfladevand i AMOC-havstrømmene helt fra 1870 og til i dag.

Målingerne fungerer som en slags fingeraftryk på havets tilstand og kan derfor afsløre, hvorvidt de kritiske havstrømme er ved at nå et
tipping point og gå i stykker.

Med hjælp fra sin søster Susanne Ditlevsen, der er professor med speciale i statistik ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet, nåede Peter Ditlevsen frem til et overraskende resultat:

Hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser med uændret styrke, er der 95 pct. risiko for, at et vigtigt system af atlantiske havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den nordatlantiske region og troperne, vil kollapse mellem år 2025 og 2095.

Det er længe før, FN’s klimapanel IPCC forudser, det vil ske. 

Forsker hilser kritik velkommen

Det er dét forskningsresultat, som Nature Communications netop har sendt ud til verdenspressen, da Peter Ditlevsen sidder i 40 graders varme i Rom – og snart er hans telefon rødglødende af de mange opkald:

“Jeg vidste, at vores forskning var opsigtsvækkende, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville gå så meget amok. Det gik jo fuldstændigt bananas,” griner han.

Det første medie, som Peter Ditlevsen fik i røret, var New York Times. “Så er man ligesom i gang,” siger klimafysikeren med et smil.

Dernæst fulgte Financial Times, Washington Post og USA Today. Senere var The Guardian og spanske El Pais også i røret, og han stillede også op til direkte interview i et morgenprogram i Indien med over 100 millioner seere.

“I to uger stod jeg op kl. 05.30 om morgenen for at besvare e-mails. Og så fortsatte det ellers med interviews døgnet rundt, fordi henvendelserne gik på tværs af alle tidszoner, fra New Zealand til Vancouver. På et tidspunkt sad jeg med en telefon i hver hånd i et forsøg på at følge med efterspørgslen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” siger han.

Fagfællernes kommentarer og kritiske blikke

Da mediestormen havde lagt sig efter nogle uger, var Peter Ditlevsen og søsteren Susannes forskningsresultat ude i mere end 4.000 aviser verden over.

Og med den store bevågenhed i pressen fulgte naturligvis også fagfællernes kommentarer og kritiske blikke.

I den uafhængige medievirksomhed Science Media Center kommenterede 50 af verdens ledende forskere inden for Peter Ditlevsens område på studiet.

Nogle var positive, andre var kritiske, og nogle var meget kritiske over for konklusionen om AMOC-havstrømmenes snarlige kollaps.

Og sådan skal det nødvendigvis også være.

“Det er en del af en sund videnskabelig diskussion, at ens forskningsresultater bliver gået efter i sømmene. Så det hilser jeg kun velkommen."

"Men jeg må da indrømme, at jeg på et tidspunkt tænkte: Hvad nu hvis der kommer nogen og beviser, at det hele er forkert. Så bliver vi jo totalt til grin.”

“Vi kan stadig nå det”

Til grin er Peter Ditlevsen og hans søster ikke blevet. Tværtimod har deres forskning understreget, at hvis vi fortsætter med at udlede CO2 med samme hastighed, står vi over for nogle klimaforandringer inden for en overskuelig fremtid, som vil forandre kloden for altid.

“Jeg ser ikke mig selv som klima-alarmist, og det fremgår da også af rapporten, der er fyldt med forbehold. Den forholder sig faktisk meget nøgternt til problemet, hvilket jeg tror er en af årsagerne til, at den har fået så stor udbredelse,” siger han.

Peter Ditlevsen er med egne ord optimist af natur, og han har stadig tiltro til, at vi kan nå at vende den negative udvikling.

Forhåbentligt kan Ditlevsen-søskendeparrets opsigtsvækkende rapport blive en øjenåbner for dem, der stadig ikke har fået øjnene op for klimaforandringernes omfang.

“Mit håb er, at vores forskningsresultat kan skabe noget mere politisk handling og få flere af de store CO2-udledere til at stoppe deres udledninger. Det kan stadig nås, men så skal det godt nok også til at være,” siger han.