’Dr. Pindsvin’ har viet sit liv til at redde havens nuttede nyttedyr
Sophie Lund Rasmussen, bedre kendt som ’Dr. Pindsvin’, er Danmarks eneste pindsvineforsker på fuldtid. ”Jeg er sindssygt dedikeret til mit arbejde,” fortæller hun. Foto: Pia Burmøller Hansen
”Det kan have store konsekvenser for mit familieliv, at jeg er så passioneret omkring pindsvin, men jeg kan simpelthen ikke lade være,” siger Danmarks første fuldtidsforsker i pindsvin, Sophie Lund Rasmussen, aka ’Dr. Pindsvin’. Hun giver det ’næsten truede’ europæiske pindsvin en tiltrængt stemme – og nu er selv EU begyndt at spidse ører.
Pindsvinet har fascineret 39-årige Sophie Lund Rasmussen næsten lige så længe, hun kan huske. Som barn kunne hun ligge timevis i et telt i familiens have om aftenen og studere de små, piggede pattedyr i lommelygtens skær.
“Hvor de fleste andre vilde dyr flygter, når vi mennesker kommer for tæt på dem, så stivner pindsvinet fuldstændigt – det er deres forsvarsstrategi. Det betyder, at man kan få lov til at komme helt tæt på dem. Og jeg kan tydeligt huske at smide mig ned på græsset i vores have og kigge de her pindsvin direkte ind i øjnene,” fortæller Sophie Lund Rasmussen.
For mange mennesker forsvinder den barnlige fascination af dyr med alderen, men det er ikke tilfældet hos Sophie Lund Rasmussen. Tværtimod har hun gjort studiet og bevarelsen af de elskede pindsvin til sin levevej.
Pindsvin-passion går ud over familielivet
Karrierestien blev første gang betrådt, da Sophie Lund Rasmussen under sit biologistudie ved Syddansk Universitet blev frivillig på en plejestation for vilde dyr hos Dyrenes Beskyttelse i 2012. Her fik hun til opgave at flaske små, forældreløse pindsvineunger op.
Da Sophie Lund Rasmussen skulle skrive speciale på biologistudiet, besluttede hun sig for at undersøge, hvordan de opflaskede, forældreløse unger klarede sig i det fri.
“Og der gik det hurtigt op for mig, at der ikke fandtes noget forskning om pindsvin i Danmark. Og jeg kan huske at jeg tænkte: ‘Okay, nu har du mulighed for at skabe din helt egen niche’,” siger hun.
Jeg er sindssygt dedikeret til mit arbejde. Jeg har viet mit liv til at gøre en forskel for de her dyr
Sophie Lund Rasmussen brugte de fleste timer af døgnet på sit speciale – og den arbejdsiver er ikke fordampet i dag. Snarere tværtimod, fortæller hun:
“Jeg er sindssygt dedikeret til mit arbejde. Jeg arbejder i døgndrift og sidder ofte op til sent om aftenen. Det har store konsekvenser for mit familieliv, at jeg er så passioneret omkring pindsvin, men jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har viet mit liv til at gøre en forskel for de her dyr.”
I dag kan Sophie Lund Rasmussen kalde sig for Danmarks første – og eneste – pindsvineforsker på fuldtid. Efter flere års knoklen med at søge fondsmidler lykkedes det Sophie Lund Rasmussen at få finansieret ph.d.-projektet ‘Det danske pindsvineprojekt’ i 2016.
Hun bad almindelige danskere om at indsamle døde pindsvin og sende ind til universitetet til obduktion. Over 400 danskere indsamlede knap 700 døde pindsvin fra hele landet.
“Opbakningen var helt vild! Folk skrabede døde pindsvin op fra vejene og lagde de stinkende ådsler ind i bilen og kørte adskillige kilometer for at aflevere dem på den nærmeste indsamlingsstation. Og til sidst stod vi med et fuldstændig unikt dataset, ikke blot for pindsvin, men for vildlivsbiologi i det hele taget,” siger hun.
Døde pindsvin giver ny viden om antibiotikaresistens
De døde pindsvin gav en masse nye indsigter i pindsvinenes levevis og biologi, og efter at have forsvaret sin ph.d. i 2019 arbejdede Sophie Lund Rasmussen videre på projektet sammen med Statens Seruminstitut.
Deres undersøgelser af ådslerne viste bl.a., at det europæiske pindsvin bærer rundt på stafylokok-bakterier af typen MRSA, som er resistente overfor nogle slags antibiotika.
Forskerholdet opdagede, at resistensen var opstået naturligt, i pindsvinene, mange år før man overhovedet begyndte at bruge antibiotika. Det er første gang, at det er blevet påvist helt konkret, hvordan antibiotikaresistens kan udvikle sig i naturen.
WHO har udnævnt antibiotikaresistens som en af de største trusler mod menneskeheden, og det anslås, at op mod 10 mio. mennesker vil dø årligt af antimikrobiel resistens fra 2050.
“Vores studie afslører, at det ikke kun er et overforbrug af medicin, der har gjort bakterier resistente over for behandling af infektioner med penicillin og andre typer antibiotika. Det er en øjenåbner, at antibiotikaresistens kan opstå naturligt i naturen, og jo mere vi ved om, hvordan antibiotikaresistens opstår og smitter, jo bedre kan vi måske også behandle det i fremtiden,” forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Man skal dog ikke være bange for at blive syg, hvis der lunter pindsvin rundt i ens have, slår Sophie Lund Rasmussen fast.
Hendes forskning viser, at det lille dyr sandsynligvis har båret rundt på den særlige MRSA-bakter i over 200 år. Kunne sygdommen let overføres til mennesker fra pindsvin, var det altså sket for længst.
“Folk husker fandeme Dr. Pindsvin!”
Sophie Lund Rasmussens forskning om antibiotikaresistens i pindsvin blev publiceret i det anerkendte naturfaglige tidsskrift Nature, og historien kom vidt og bredt ud i både ind- og udland.
På et tidspunkt gav en kløgtig journalist hende tilnavnet ‘Doktor Pindsvin’, og det omfavnede Sophie Lund Rasmussen straks.
På YouTube driver hun kanalen ‘Doctor Hedgehog’, hvor hun giver indblik i sin seneste forskning og deler tips og tricks til, hvordan man fx får en pindsvinevenlig have. På DR’s børnekanal Ramasjang har hun arbejdet som konsulent på kampagnen ‘Ramasjang redder pindsvinene’.
Og navnet ‘Dr. Pindsvin’ er sågar indprentet med blæk på hendes ene underarm – lige over en tatovering af et naturtro pindsvin.
“Navnet er både enormt catchy og folkeligt. Som person springer jeg ikke nødvendigvis i øjnene, men folk husker fandeme Dr. Pindsvin,” griner hun.
Der er også god grund til at gøre væsen af sig, når man forsker i pindsvin. For fondspengene hænger ikke ligefrem på træerne, fortæller Sophie Lund Rasmussen.
“Mange af de puljer, jeg kan søge til min forskning, hører under naturvidenskab, der også tæller forskere som fx. forsker i kræft. Og når valget står mellem at uddele penge til forskning, der potentielt set kan redde menneskeliv, eller til forskning, der kan redde nogle søde pindsvin, som vi i princippet godt kan undvære, så vælger mange det første,” forklarer hun og fortsætter:
“Men hvis de personer, der uddeler fondsmidlerne, har siddet med deres børn eller børnebørn og set mig rende rundt og finde pindsvin med en masse unger på Ramasjang, så øger det min synlighed og derigennem muligheden for at få støtte.”
Bekæmper dødelige robotplæneklippere
Måske folkene bag Carlsberg-fonden havde hørt om Dr. Pindsvin i medierne? I hvert fald blev Sophie Lund Rasmussen i 2020 tildelt et toårigt legat til Oxford University af Carlsberg Foundation Visiting Fellowship.
I dag er hun ansat som Research Fellow ved Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på det prestigefyldte, engelske universitet. Derudover er hun også ansat som postdoc på Aalborg Universitet.
Blandt Sophie Lund Rasmussen seneste forskning er en større undersøgelse af, om robotplæneklippere dræber pindsvin. Det korte svar er “ja”, og derfor arbejder Sophie Lund Rasmussen sammen med virksomhederne Stihl og Husqvarna om at få lavet en sikkerhedsstandard, som robotplæneklippere skal leve op til for ikke at gøre skade på pindsvinene.
Der skal nemlig gøres noget, hvis vi ikke skal miste de søde, piggede havegæster i fremtiden.
Lande som Sverige, Norge, Holland og Storbritannien har oplevet en tilbagegang i pindsvinebestanden på mere end 30 pct. det seneste årti.
Sophie Lund Rasmussen er overbevist om, at pindsvinet i Danmark også er i tilbagegang, men data mangler.
Derfor har hun igangsat et større, nationalt optællingsarbejde af pindsvinene i samarbejde med Verdensnaturfonden WWF.
Siden 2023 har kampagnen ‘Danmarks pindsvin’ opfordret danskerne til at tælle pindsvin i naturen den anden lørdag i august og indrapportere deres tal til WWF og Dr. Pindsvin.
Sidste år hjalp 10.263 personer i optællingsperioden med at registrere pindsvin. I alt 16.627 levende og døde pindsvin blev spottet over hele landet.
Alt hvad vi gør for at beskytte pindsvinet, vil også komme naturen generelt set til gode
‘Dr. Pindsvin’ talte pindsvinets sag i EU
I slutningen af oktober 2024 kom det europæiske pindsvin i kategorien ‘næsten truet’ på den Internationale union for bevaring af naturs (IUCN) rødliste over truede dyr.
Sophie Lund Rasmussen havde sammen med en anden forsker skrevet vurderingsrapporten, der lå til grund for IUCN’s nye statusændring for pindsvin.
Få uger senere holdt Sophie Lund Rasmussen tale i Europa-Parlamentet under en session dedikeret til beskyttelsen af det europæiske pindsvin.
“Vi er årsagen til, at pindsvinet er i tilbagegang. Og vi er nødt til at gøre noget (...) Alt hvad vi gør for at beskytte pindsvinet, vil også komme naturen generelt set til gode,” sagde hun.
Se et sammendrag af Sophie Lund Rasmussens tale om pindsvin i Europa Parlamentet
At der er kommet officielt stempel på, at pindsvinet i Europa er i tilbagegang, kommer til at få stor betydning for bevarelsen af dyret, mener Sophie Lund Rasmussen.
“Det var en kæmpestor ære at få lov til at tale foran Europa-Parlamentet og derigennem give pindsvinene en stemme. Og jeg vil fortsat kæmpe for at yde politisk indflydelse for bevaringsarbejdet af pindsvinene gennem min forskning,” siger hun.
Fem fascinerende – og foruroligende – facts om pindsvinet
Da Sophie Lund Rasmussen i november 2024 talte pindsvinenes sag i Europa-Parlamentet, præsenterede hun en liste med 10 fascinerende facts om pindsvinet. Vi bringer her fem af punkterne.
1. Ni ud af ti pindsvin har pesticider i deres lever!
En nylig undersøgelse testede 115 døde pindsvin, indsamlet fra hele Danmark, og screenede for 19 forskellige pesticider (rottegift, herbicider og insekticider). Rottegift blev påvist hos 84 pct, insekticider hos 43 pct. og herbicider hos 50 pct af pindsvinene.
Læs forskningen her
2. 1/3 af pindsvinebestanden dør på vejen hvert år
Vores landskab er så kraftigt fragmenteret af veje, at pindsvinene er i stor fare for at miste livet i trafikken. Vi har brug for sikre spredningskorridorer for pindsvinene, der forbinder egnede levesteder og giver dem mulighed for at bevæge sig trygt i deres søgen efter føde, redepladser og partnere.
Læs forskningen her
3. Verdens ældste pindsvin blev 16 år
Det ældste dokumenterede europæiske pindsvin, Thorvald, levede i Danmark og nåede den imponerende alder af 16 år. Han døde af inficerede sår forårsaget af et hundeangreb. Den gennemsnitlige levetid for et europæisk pindsvin er dog kun to år. Ved at tælle vækstringe i kæbeknoglerne på afdøde pindsvin, ligesom årringe i træer, er det muligt at bestemme deres alder.
Læs forskningen her
4. Robotplæneklippere truer pindsvin på livet
Da pindsvin i stigende grad bosætter sig i villahaver på grund af tabet af naturlige levesteder, bliver de desværre ofte skadet eller dræbt i haveulykker. En af årsagerne er skader forårsaget af haveredskaber såsom kanttrimmere og visse modeller af robotplæneklippere. Der arbejdes dog på at sikre, at fremtidige modeller af robotplæneklippere bliver pindsvinevenlige.
Se video af pindsvinevenlige robotplæneklippere.
5. Pindsvin vågner regelmæssigt fra vinterhi
Pindsvin går i vinterhi for at spare energi, da deres naturlige føde, såsom insekter, snegle og larver, er knap i den kolde periode. Dog vågner de cirka hver tiende dag og kan vælge at gå ud for at finde mad eller skifte rede. En undersøgelse viste, at pindsvin kan skifte rede op til otte gange i løbet af vinterhiet og kan udskyde vinterhiet betydeligt, hvis efteråret er mildt, og insekterne stadig er tilgængelige.
Læs undersøgelsen her
