Forsker: ”Jeg har lært, at man kan komme med ét synspunkt og gå med et andet efter et møde”
Christian underviser bl.a. bachelorstuderende, her landskabsarkitektstuderende, i natur- og miljøetik. Her er han i gang med en øvelse om den relevans, som etiske aspekter har for landskabsarkitekter, og hvilke udfordringer der er forbundet med forskellige syn på naturen.
Christian Gamborg er forstkandidat og ph.d. i bioetik. Siden 2011 har han arbejdet som lektor på Københavns Universitet ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Herudover sidder han i Det Etiske Råd*.
Christian Gamborg arbejder med miljøetik og naturressourceetik - dvs. ideer om, hvordan vi bruger eller burde bruge natur og miljø – herunder også betragtet ud fra et konflikthåndteringsperspektiv.
Konkret er det emner som rewilding, naturbeskyttelse, vilde dyr, nye bioteknologier, der står på hans dagsorden.
Ved siden af arbejdet på universitetet sidder han i Det Etiske Råd, og dækker her nogle af de samme emner.
Hvad er det mest spændende ved dit job?
Jeg holder meget af at finde frem til ny viden, skabe forklaringer på samfundsrelevante emner og formidle disse gennem undervisning.
Jeg er også meget glad for den bredere formidling til offentligheden, til forskellige aktører m.m.
Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?
Det gør jeg dels via min forskning, der forhåbentlig viser nogle resultater, der kan være med til at forstå og måske delvist være med til at løse problemer. Dels ved at uddanne næste generation.
Er der noget, du er særlig stolt over at have bidraget til?
Lige nu er jeg glad for sammen med to kollegaer at have stået for den første forskningsbaserede undersøgelse, af naturnationalparker – og mere generelt for at været med til at sætte etiske dilemmaer knyttet til bl.a. natur- og vildtforvaltning og bioteknologier på dagsordenen, som fx hensynet til adgang til naturen vs. bevarelse af biodiversitet eller sikring af dyrevelfærd.
Hvad er din rolle i Det Etiske Råd, og hvor længe har du siddet der?
Det Etiske Råd rådgiver og skaber debat om nye bioteknologier og genteknologier, der berører menneskers liv og vores natur, miljø og fødevarer.
Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen. Jeg er medlem (der sidder 17 medlemmer i alt) efter indstilling af Miljøministeren.
Jeg har været medlem siden september 2019 og er netop genbeskikket til yderligere tre år. Jeg er formand for en arbejdsgruppe i rådet om etiske aspekter af nye fødevareteknologier (fx kunstigt kød), men ellers deltager jeg i rådets møder ca. en gang om måneden og holder foredrag og deltager i debatter.
Hvordan bruger du din viden fra din undervisning og forskning i rådet?
Det gør jeg konkret i forhold til emner, der direkte berører bioteknologi i forhold til natur, miljø og fødevarer, fx genredigering af planter.
Ellers bruger jeg min bioetikbaggrund i diskussioner i rådet om udtalelser vedrørende temmelig komplekse emner som fx surrogatmoderskab.
Hvad har du lært af at være i Det Etiske Råd?
Jeg har bl.a. lært, at man kan komme med ét synspunkt og gå med et andet efter et møde.
Det er nogle meget interessante og kvalificerede diskussioner, der virkelig kan bringe emners kompleksitet frem og være med til at forstå dilemmaer og hvilke hensyn, der er på spil.
Det Etiske Råd
Det Etiske Råd rådgiver og skaber debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, naturen, miljøet og fødevarerne.
Det tager også stilling til etiske spørgsmål, der handler om sundhedsvæsenet.
Kilde: nationaltcenterforetik.dk
Læs mere
- Nye naturnationalparker – ny natur, nye muligheder, nye konflikter?
- Asbjørn Mols Nørgaard - agrobiolog
- Fire myter om natur og biodiversitet
- Bæredygtig forvaltning af skove er afgørende for klima og biodiversitet
- Naturdannelse skal genskabe børnenes kærlighed til naturen
- Ny natur på lavbundsjord - Hvordan får det værdi for biodiversiteten?