Nye teknologi-krav hjælper svineavl til at tage mere hensyn til miljøet
Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Nye anbefalinger til husdyrbedrifter, baseret på de såkaldte BAT-teknologier, skal bl.a. hjælpe svineavlere med at sætte en prop i deres skadelige ammoniakudledninger. Læs om tre smarte metoder.
Mere end 90 pct. af Danmarks ammoniakudledning til atmosfæren kommer fra landbruget.
Her er det især er stalde, gødningslagre og udbringning af husdyrgødning, der er kilder til udledningen.
Danmark er med EU’s NEC-direktiv forpligtet sig til at reducere ammoniakfordampningen betydeligt fordi ammoniak skader natur, skaber luftforurening og har en afledt negativ effekt på klimaaftrykket.
Ammoniak (NH3) er ikke en klimagas, men fordampning af ammoniak fra markerne belaster det omkringliggende miljø med kvælstof, hvor en del også omdannes til lattergas.
Lattergas (N2O) påvirker klimaet godt 300 gange så meget som CO2, og da ammoniakudledning altså er en indirekte kilde til lattergasudledning, er der også politisk fokus på at nedbringe denne.
Målet er at ammoniakemissionen i 2030 er 24 pct. mindre, end den var i 2005.
En stor del af reduktionen skal ske gennem implementeringen af nye teknologier der gør at husdyrbedrifter ved udvidelser eller større ændringer lever op til de såkaldte BAT-krav, som angiver den maksimale tilladte emission pr. dyr.
Mød svineproduktionens BAT-mænd
Lektor Brian Jacobsen og seniorrådgiver Peter Kai fortæller om deres store arbejde med at analysere de bedst tilgængelige teknologier (BAT) ved miljøgodkendelse af husdyrproduktioner med kvæg, grise, fjerkræ og mink.
De to BAT-mænd giver en kort indflyvning til deres kæmpe arbejde, og kommer særligt omkring BAT-krav for slagtesvin, hvor der er rigtig mange teknologier i spil.
Webinaret afholdes den 15. december 2023 mellem kl. 08:00 - 09:00
Tilmeld dig her
Teknologikrav skal sikre bedre miljø og sundhed
BAT står for Best Available Technology, og skal et større landbrug i Danmark opnå miljøgodkendelse, skal der være truffet nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse bl.a. ammoniakforureningen via den bedst tilgængelige teknik (BAT).
Kravet om begrænsning af forurening ved anvendelse af BAT bidrager således til at sikre at landbruget har et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.
BAT-kravene har betydning for, hvilke staldtyper og miljøteknologier, de enkelte husdyrbrug kan vælge mellem, når de vil etablere sig, udvide eller ændre deres produktion.
Og paletten af teknologier, som de danske landmænd kan tage i brug for at reducere ammoniakudledningen fra husdyrproduktionen, er bred.
“Vi er et af de lande, som udbyder flest teknologier til vores landmænd. Når vi sammenligner os med andre lande i EU, er det måske kun halvdelen eller en tredjedel af de teknologier, vi tilbyder vores landmænd, som andre lande har til rådighed,” siger Brian Jacobsen, lektor ved Københavns Universitet i sektion for Miljø og Naturressourcer.
Analyse af BAT-teknologier affødte 1.000 sider rapport
Med udgangspunkt i de gældende BAT-krav, der blev fastsat ud fra analyser foretaget i 2009-2011, udgav Brian Jacobsen sammen med seniorrådgiver Peter Kai fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, i januar 2023 en ny, omfattende analyse af de bedst tilgængelige teknologier (BAT) til miljøgodkendelse af husdyrproduktioner.
Analysen af de tidligere BAT-krav var bestilt af Miljøministeriet og fastsat til et års arbejdsværk, men endte med at tage fire år og afføde i alt 45 notater fordelt på ca. 1.000 sider.
Notaterne omfatter analyser af nærmere definerede driftssystemer og teknologier indenfor driftsgrenene grise, kvæg, fjerkræ og mink.
”Opgaven har været længe undervejs, men den har været værd at vente på. Det resultat vi står med her, giver en vigtig videnskabelig opdatering af fundamentet for det fremtidige arbejde med fastsættelse af grænseværdier for ammoniakemission, og de dertilhørende teknologikrav, vi i miljøministeriet står overfor,” fortalte Specialkonsulent Morten Riis fra Miljøministeriet i sin takketale ved udgivelsen af rapporten i januar 2023.
De dyreste teknologier er siet fra
Resultatet af Brian Jacobsen og Peter Kais årelange BAT-projekt består blandt andet af detaljerede tekniske beskrivelser af de teknologier, der er optaget på miljøministeriets teknologiliste. Hver beskrevet teknologi er udfærdiget i et selvstændigt notat.
Ud over den tekniske beskrivelse, indeholder hvert notat en videnskabelig vurdering af teknologiens eksisterende data – anvendelse i praksis og den ammoniakreduktion der kan opnås.
Økonomien ved anskaffelse, implementering og drift af teknologien er ligeledes analyseret i hvert notat, og det er denne del af opgaven som Brian Jacobsen og Københavns Universitet har været tovholder på.
“Vores analyser viser, at en række teknologier, der kan reducere ammoniakemissionen er blevet dyrere end tidligere. Samtidig er der også teknologier, som fx. overdækning af gyllebeholdere, der er blevet billigere. Og generelt set er der flere teknologiløsninger til rådighed i dag end tilfældet var det i 2011,” forklarer Brian Jacobsen og fortsætter:
“Stort set alle de teknologier, der er inkluderet i vores analyse, bliver allerede brugt i praksis af landmænd i dag. De dyreste teknologiske løsninger er ikke med i vores analyse. Derved undgår vi, at økonomien kommer til at spænde ben for udbredelsen af BAT-teknologierne.”
Sådan er anbefalingerne til de nye BAT-krav fastlagt
Analyserne af de bedste tilgængelige teknologier (BAT) er foretaget ud fra hhv. hvilken effekt, de har ift. fx. ammoniakreduktion, den samlede økonomiske omkostning for implementeringen af økonomien for landmanden, samt den såkaldte samfundsmæssige omkostningseffektivt. Nedenstående tager udgangspunkt i svineavlerne som eksempel.
Effekt
Svineavleren skal implementere teknologier, som beviseligt reducerer deres ammoniakudledning. Analyser af de bedste tilgængelige BAT-teknologier viser fx., at overdækning med flydedug bestående af PVC/PE-materiale i gennemsnit kan reducere fordampningen af ammoniak fra svinestalden med 50 pct. sammenlignet med et såkaldt naturligt flydelag.
Økonomi
BAT-teknologier til at reducere svineavlerens ammoniakreduktion med 24 pct. frem mod 2030 må højest koste mellem én-to pct. af svineavlerens samlede driftsomkostninger. Bliver indkøbet og implementeringen af teknologierne dyrere, er de for omkostningsfulde ift. svineavlerens samlede økonomi.
Omkostningseffektivitet
Ved analyser af, hvilke teknologier der er mulige at inddrage i BAT-kravene, indgår grundlæggende to principper – omkostningseffektivitet og en proportionalitetsvurdering af omkostningerne i forhold til sektoren. Det første sikrer, at kun tiltag og teknologier, der har en god miljøeffekt i forhold til omkostningerne, skal anvendes. Det sidste sikrer, at omkostningerne ikke er højere end de miljø- og sundhedsøkonomiske gevinster ved den nye teknologi.
Svineavl er den mest komplekse af de landbrugsbedrifter, der er blevet analyseret i den nye BAT-rapport.
Her er der flest teknologier til rådighed, og teknologierne kan ofte kombineres på kryds og tværs for at opnå den bedste effekt ift. fx. reduktion af ammoniak.
“Derfor anbefaler vi også en høj grad af fleksibilitet ift. hvilke teknologier svineavlerne kan vælge for at leve op til BAT-kravene. Tanken er, at hver landmand kan vælge mellem flere forskellige teknologier, så længe de tilsammen giver den ønskede effekt, ikke koster for meget og har en rimelig omkostningseffektivitet,” siger han.
BAT-krav skal skubbe til den positive udvikling
BAT-kravene gælder kun for nye landbrugsbedrifter. Hvis en svineavler med 100 søer udvider sin bedrift med yderligere 100 søer, gælder BAT-kravene således kun for udvidelsen.
“Det kunne være smart, hvis BAT-teknologierne også kunne implementeres på de “gamle” landbrugsbedrifter, så hele produktionen faldt ind under kravene. Det er dog praktisk talt umuligt, fordi en stor del af teknologierne skal indtænkes fra starten af, når bedriften bygges eller udvides,” fortæller Brian Jacobsen.
I Miljøministeriet arbejdes der på at fastlægge de fremtidige BAT-krav, og her vil man bl.a. tage udgangspunkt i Brian Jacobsens og Peter Kais omfattende analysearbejde.
Tanken er, at den politiske proces til fastsættelse af nye BAT-krav skal ske til næste år, men en egentlig deadline ligger endnu ikke fast.
Allerede nu er landbruget godt i gang med at nå EU’s krav om ammoniakreduktion, og Brian Jacobsen håber, at de kommende nye BAT-krav vil skubbe videre på den positive udvikling.
“Hvis politikerne tager anbefalingerne til sig og udruller nogle veldefinerede og skarpe krav til BAT, fremmes de rette teknologier også i højere grad – ligesom muligheden for at eksportere teknologierne til udlandet også øges betragteligt,” siger han.
Tre teknologier til reduktion af ammoniakudledning i danske svinestalde
1. Fast overdækning af gyllebeholdere
Sådan virker teknologien:
Fast overdækning består af et gastæt materiale, som dækker den lagrede gylle og reducerer ammoniakfordampningen fra gyllen i lageret. I Danmark er fast overdækning typisk en teltkonstruktion, der, ud over at reducere ammoniakemissionen, forhindrer opsamling af nedbør i gyllebeholderen og bidrager til en større effektiv lagerkapacitet. Regnvandet kan frit bortledes.
Effekt:
“Det er blevet meget billigere at lave overdækning, og det betyder, at mange svineavlere vil implementere den løsning. Så det er klart vores anbefaling til BAT-kravene, at gyllebeholderne skal overdækkes. Det koster nærmest nul kr. at få lavet,” siger Brian Jacobsen.
2. Køling af gylle i grisestalde
Sådan virker teknologien:
Ved at sænke temperaturen af gylle reduceres fordampningen af ammoniak, lugtstoffer og metan. Fordampningen af ammoniak fra gylle påvirkes især af temperatur og surhed (pH) i gyllens over- flade, mens dannelsen af metan og svovlbrinte sker i hele gyllevolumenet og derfor i højere grad er påvirket af gyllens gennemsnitlige temperatur. Ud over fordampning fra gyllens overflade i kummer, så sker der også fordampning fra stigulvet afhængig af tilsvining. Gyllekøling påvirker ikke denne fordampning.
Effekt:
“Køling af gylle i svinestalde koster stort set ikke noget for svineavleren, fordi den varme, der trækkes ud af stalden ifm. med nedkølingen kan omsættes til varme i fx smågriseproduktionen eller stuehuset Derved reducerer teknologien varmeudgifter andre steder på bedriften, hvilket selvfølgelig er godt for den samlede økonomi,” siger Brian Jacobsen.
3. Kemisk rensning af grisestalde
Sådan virker teknologien:
Basiske gasser som ammoniak optages hurtigere og mere effektivt i sure væsker end i pH-neutrale væsker. I de tilgængelige kemiske luftrensere til svinestalde vaskes afgangsluften enten gennem et filter, der overrisles med fortyndet svovlsyre med en pH-værdi på 2-4, eller i en dråbetåge af fortyndet svovlsyre. Det opsamlede kvælstof lænses efterfølgende bort som et gødningsprodukt.
Effekt:
“Der er optaget tre kemiske luftrensere på Miljøstyrelsens teknologiliste: MAC 1 og MAC 2 fra Munters og Agri AirClean fra Agrifarm. Teknologierne giver en ammoniakreduktion på op mod 90 pct. Teknologien er dog endnu ikke særlig udbredt herhjemme,” siger Brian Jacobsen.
