DM BIO DEBAT: Miljøkemiens lurende udfordringer – tør vi se sandheden i øjnene?

”Miljøkemiens lurende udfordringer” er titlen på DM BIO temamagasin fra september måned, og traditionen tro fulgte vi op med et fyraftensmøde i regi af DM BIO DEBAT. Denne gang på Københavns Universitet den 24. oktober 2023.

Deltagerne fik virkeligheden råt for usødet, og flere af os i salen skulle lige synke en ekstra gang, da lektor i miljøkemi Xenia Trier viste sit første slide med titlen ’Hvorfor bekymre sig om kemikalier?’

”Det skal vi, fordi vi er omgivet af kemikalier. I dag bliver 100.000 syntetiske kemikalier brugt i større omfang,” forklarede hun og afleverede en barsk spådom hentet fra Det Europæiske Miljøagenturs rapport ’Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020’:

”Antallet og mængden af kemikalier stiger, og man forventer en fordobling fra 2016 til 2030.”

Dårlig økologisk tilstand skyldes i høj grad kemikalier

Xenia Triers indlæg satte fokus på cocktaileffekter af kemikalier, og hun pointerede, at netop cocktaileffekter er reglen og ikke undtagelsen.

”Ifølge EU-projektet SOLUTIONS skyldes 28 pct. af den dårlige økologiske tilstand i europæisk overfladevand cocktaileffekten af kemikalier i miljøet,” fortalte hun og opsummerede sit oplæg.

Vejen frem for at minimere risici er at arbejde med tre spor:

• Undgå brugen af de mest skadelige kemikalier, især bioaktive stoffer, persistente stoffer eller mobile stoffer som ophobes i vand/luft
• Minimer kemikalieforbruget
• Anvend forsigtighedsprincippet

Eftermiddagens oplægsholdere var – udover Xenia Trier, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU – Anders Baun, professor ved Institut for Miljø og Ressourceteknologi, DTU Sustain samt Marie Louise Holmer, specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet.

Må leve med mellem 10.000 og 15.000 forskellige PFAS

Marie Louise Holmer havde fået den store opgave at besvare spørgsmålene ’Hvad er PFAS, hvor findes det, og hvorfor er det sundhedsskadeligt?’

PFAS er menneskeskabte stoffer opfundet i 1920’erne oprindeligt til militære formål. Den kemiske opbygning er generelt et carbonskelet med varierende antal fluor-atomer påsat.

”PFAS er meget stabile og har mange anvendelser såsom teflon, brandskum, kosmetik og tekstiler. Det er en meget stor gruppe stoffer, og i dag findes der mellem 10.000 og 15.000 forskellige PFAS,” sagde hun og fortsatte:

”Man kan blive ved at syntetisere nye PFAS-stoffer. I princippet kan EU stoppe produktionen, men PFAS vil blive ved med at findes i vores miljø, drikkevand og fødevarer i mange årtier. Vi kan i dag kun identificere et lille udsnit af stofferne med de målemetoder, vi bruger. Vi ser derfor ofte kun toppen af isbjerget.”

PFAS findes overalt – alene i Vesteuropa er der over 20.000 steder med en kendt forurening, og ser man på et Danmarkskort, er der især fundet kontamineringer omkring de store byer, men der findes forureninger i alle egne af landet.

”Hovedproblemet med PFAS-stofferne er, at de er svært nedbrydelige eller omdannes til andre svært nedbrydelige PFAS-metabolitter i miljøet. De optages i mennesker, dyr og planter, og de har sundhedsskadelige effekter og en lang halveringstid.”

”Fødevarer er den primære kilde til menneskers udsættelse for PFAS,” fortalte Marie Louise Holmer.

Derfor er det rigtig svært helt at undgå stofferne. Hun gav følgende råd til, hvad du selv kan gøre:

• Spis varieret
• Undgå produkter med PFAS såsom visse typer kosmetik, imprægnering, tandtråd, bilvoks, slip-let stegepander, maling mv.
• Brug appsene 'Tjek kemien' og ’Kemiluppen’ samt gå efter Svanemærket
• Gør rent og luft ud

Vi kan ikke overskue de miljøfremmede stoffer

Anders Baun er professor ved Institut for Miljø og Ressourceteknologi, DTU Sustain, og han sluttede rækken af oplægsholdere med indlægget: ’Målemetoderne er blevet forfinet de seneste år, og vi opdager flere og flere miljøfremmede stoffer. Hvad kan vi gøre?’

”Først og fremmest vil jeg pointere, at vi nu om dage mere har fokus på miljøfarlige stoffer end på miljøfremmede stoffer – det andet kan vi simpelthen ikke overskue!”

”Eller sagt med andre ord – ’What you look for is what you get’. Der er kemiske stoffer overalt, og vandmiljøet inklusive vandressourcerne er under pres, men er det farligt?”

”Bare fordi et stof er til stede, betyder det ikke, at vi bør reagere. Vi skal kigge efter persistens, mobilitet, bioakkumulering og toksicitet.”

”Grænseværdierne kan være fastsat på et videnskabeligt grundlag, men ofte indgår andre hensyn som fx:

• Hvad er politisk ønskeligt?
• Hvad er praktisk gennemførligt?
• Hvad betragtes som æstetisk (farve, lugt, smag)?

”Det kan lyde besynderligt, men grænseværdien for visse kemikalier er lavere for overfladevand end for drikkevand. Det skyldes, at stoffer såsom PFAS akkumuleres i fisk og skaldyr og dermed kan være til større skade, hvis de efterfølgende bliver spist,” forklarede Anders Baun.

Kommunikative udfordringer

Under den efterfølgende debat blev det fra salen påpeget, at flere pesticider indeholder PFAS, og der blev spurgt, om der blev handlet på det.

Marie Louise Holmer oplyste, at anvendelsen af PFAS i pesticider netop er undtaget fra det brede restriktionsforslag, som nu er under behandling i EU. Det er et problem, som kritiseres af blandt andet NGO’er.

”Det er bekymrende, at flere og flere pesticider indeholder PFAS, og der opstår sandsynligvis flere metabolitter, som er svært nedbrydelige. PFAS-grupperne er netop tilføjet som såkaldte ’beskyttelsesgrupper’ for at forhindre hurtig nedbrydning af pesticiderne” tilføjede Xenia Trier.

”Har I forskere ikke en kommunikativ udfordring? Der ligger jo en stor bekymring hos befolkningen?” lød et spørgsmål fra salen.

”Jeg mener ikke, at vi som forskere kan love at ’der er ingen problemer’ med for eksempel brug af PFAS-pesticider, førend vi faktisk har data på det. Indtil da mener jeg, at det er mere sandfærdigt at kommunikere, at der er en risiko ved at bruge kemikalier, som danner persistente nedbrydningsprodukter, der kan havne i grundvandet,” sagde Xenia Trier.

Hun pointerede, at fokus bør være på at forhindre forureninger, som vil kræve at alt drikkevand skal renses i fremtiden.

Samtidig er det vigtigt at gøre klart, at mens omkostningen kan være stor for samfundet, er risikoen for den enkelte borger ret lille, så det er ikke noget man skal ligge vågen om natten for.

”Vi skal være fuldstændig sikre på data, før vi kommunikerer offentligt, og jeg mener, vi skal sætte fokus på risikoen ved at bruge stofferne. Alle stoffer er jo ikke ens, ” sagde Xenia Trier og pointerede, at vi skal sikre os, at vi har nogle metoder, så vi ikke skal rense alt drikkevand i fremtiden.

Handleplan mod kemikalieeksponering på vej

Anders Baun kunne fortælle, at regeringen har nedsat en uafhængig PFAS-ekspertgruppe, som i 2024 har til opgave at komme med et bud på, hvad der kan gøres i forhold til at reducere PFAS-eksponeringen for mennesker og miljø.

”Det skulle gerne resultere i et handlekatalog med anvisninger på, hvordan vi kan afskære mennesker for en yderligere eksponering af kemikalier,” sagde han.