Så stor forskel er der på klimabelastningen fra forskellig fastfood

Hver femte dansker spiser fastfood mindst ugentligt ifølge Statens Institut for Folkesundhed. Tallet fra 2021 er baseret på svar fra mere end 10.000 danskere over 16 år.

Siden 2013 er andelen, der spiser mad fra fx pizzeria, burgerbar eller shawarmabar mindst én gang om ugen, steget med syv procentpoint.

I 2022 bestod 8 pct. af vores aftensmåltider af takeaway, mens tallet i 2016 var 5 pct. Det viser en undersøgelse fra den statslige videns- og forandringsorganisation Madkulturen.

Når du køber fastfood eller takeaway, kan det være svært at se præcist hvilke ingredienser, der indgår. Det er endnu mere udfordrende at gennemskue, hvor klimabelastende dit måltid er.

DM Bio har i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart fået CONCITO til at beregne klimaaftryk for konkrete retter på folkemødet. Her er det en klar tendens, at maden i de seneste år er blevet mindre klimabelastende.

Tal for i alt 97 retter fra klimafolkemødets madboder fra 2022 til 2024 giver overordnet et nuanceret billede af, hvilke fastfoodretter der har størst klimabelastning.

Kød vejer tungt på klimakontoen

Det er næppe overraskende, at rødt kød er dårligt for klimaet. En burger med 180 g hakkebøf samt bacon og ost belaster således med over 7 kg CO2e.

Det er 16 gange så meget som en burger med 100 g plantebøf, hvor aftrykket er under 0,5 kg CO2e.

En chili con carne med 75 g hakket oksekød belaster med godt 3 kg CO2e for et måltid, mens en chili sin carne har et aftryk på 0,5 kg CO2e. En forskel på faktor 7.

Hvis oksekød skiftes ud med svinekød og især kylling, reducerer det klimabelastningen fra kødet betragteligt. En pulled pork-burger eller flæskestegssandwich med op til 100 g svinekød har således et klimaaftryk på ca. 0,7 kg CO2e.

Wraps med bønner, kikærter og grønt har meget lave klimaaftryk på under 0,3 kg CO2e.

Brød, wraps og lignende udgør kun en meget lille klimabelastning som del af et måltid.

Reduceret mængde kød letter belastningen

Hvis man ikke helt kan undvære kød, kan det være en god ide at sænke klimabelastningen fra maden ved at reducere andelen af kød i retten eller erstatte det med plantebaserede produkter.

Det viser bl.a. beregningen for en kikærtebowl med 100 g kylling, der belaster 0,8 kg CO2e, mens bowls uden kylling eller med tofu har et aftryk på ca. 0,5 kg CO2e. 

Fisk klimabelaster på niveau med kylling

Fisk har et klimaaftryk, som er langt lavere end rødt kød:

• En portion fish and chips belaster klimaet med ca. 1,5 kg CO2e.
  Her står de ca. 200 g hvid fisk for en stor del af aftrykket. Det vegetariske alternativ med pastinak i stedet for fisk er på 0,9 kg CO2e.
• En bowl med 80 g røget kulmule belaster kun 0,8 kg CO2e, mens klimaftrykket er 0,7 for en bowl med falafel i stedet for fisk.
• Tre fiskefrikadeller med rugbrød og remoulade har et klimaaftryk på 1,1 kg CO2e.

Pil selv-rejer med focacciabrød og aioli har på Klimafolkemødet 2024 den største klimabelastning af retterne fra havet med 2,5 kg CO2e for en ret med 250 g kogte dybvandsrejer fra frost.

Fisk og skaldyrs klimabelastning er vurderet ud fra en helhedsbetragtning af forbruget i Den store klimadatabase, forklarer Michael Minter, der er programchef for Fremtidens fødevarer i CONCITO:

”På verdensplan bliver der fanget omtrent den samme mængde fisk og skaldyr hvert år, men efterspørgslen stiger. Det betyder, at der skal produceres flere som opdræt, hvilket kræver foder, varme m.m., der påvirker klimaet.”

Kylling kan derfor ud fra en klimabetragtning i nogle tilfælde være et bedre valg end fisk og skaldyr, selv om der kan være forskelle imellem dambrug og kyllingeproducenter.

Lavere animalsk forbrug gør en reel klimaforskel

Klimabelastningen kommer fra mange forskellige kilder, men det betyder faktisk noget i det store perspektiv, at hver enkelt forbruger nedbringer aftrykket fra sine fødevarer, fastslår Michael Minter fra CONCITO.

30 pct. af det globale klimaaftryk kommer fra fødevareproduktion, hvoraf over halvdelen stammer fra husdyrproduktion, især drøvtyggere. Det kræver store arealer til dyrkning af foder.

”Det enkelte måltid har jo ikke det store klimaaftryk, men mange bække små betyder noget i det lange løb,” siger programchefen om de mere end 1.000 måltider, vi hver indtager årligt.

”Alle sektorer skal holde for, hvis vi skal nå klimamålene. Der kan vi også selv gøre noget ved at skære i vores forbrug af kød og mejeriprodukter. Hvis vi spiser mere plantebaseret, kan vi producere flere fødevarer på mindre areal og får mulighed for at frigøre arealer til skov og anden natur,” siger han.

”Desværre er der globalt set en stigende efterspørgsel på fødevarer og også på kød. Så vi skal have vendt udviklingen, bl.a. med plantebaserede alternativer, der skal være attraktive med god smag og fornuftig pris,” understreger Michael Minter.

DM: Forandringer kræver viden

”Klimakrisen kalder på handling hos alle – også den enkelte forbruger. Klimaberegninger for forskellige måltider hjælper os til at forstå, at det faktisk betyder noget, hvad vi spiser. Det kan synes ubetydeligt i den store sammenhæng, men hvis mange spiser mere plantebaseret, kan det faktisk batte,” understreger Gertrud Knudsen, der er forperson for DM Bio.

”Forandringer kræver viden og formidling på mange planer. Begge dele bidrager DM med, så det kan blive lettere, realistisk og mere tilgængeligt for mange at spise med en lavere klimabelastning. Kloden kalder,” siger hun.