Det er NU, kysternes biodiversitet skal med i trepartsaftalerne for at sikre synergien

Danmarks mest uberørte og dynamiske natur ligger langs kysterne. Her findes også strandengen – den mest udbredte af vores internationalt beskyttede naturtyper.  

Strandengen opstår, hvor saltholdigt havvand og sediment jævnligt oversvømmer flade arealer og skaber grundlaget for et unikt økosystem af stærkt specialiserede planter, padder, krebsdyr, muslinger og andre invertebrater – og ikke mindst: millioner af fugle, som netop lever af de mange smådyr.

Danmark er en strandengsstormagt: 1 pct. af landet er strandeng, og vi har hele 79 pct. af EU’s strandengsareal i den kontinentale zone.

Men fremtidsudsigterne for strandengenes unikke biodiversitet er dystre. Havene stiger som følge af klimaforandringer, og næsten alle vores strandenge vil blive oversvømmet permanent i løbet af de kommende 100 år. 

Trods det er strandengene og deres biodiversitet stort set ’fraværende’ i arbejdet med Grøn Trepart og i universiteternes udpegning af kommende naturområder.

Det er NU, at vi skal udvide vores fokus, så vi kan sikre kystnaturen som en integreret del af indsatsen for klima og kystvande. 

80-90 pct. af strandengene kan forsvinde

Siden 2018 har vi i Cowi forsket i, hvad der sker med Danmarks kystnatur, når havene stiger, både nationalt og kommunalt.  

Vores analyser bygger på fremskrivninger af de nyeste, tilgængelige klimamodeller fra IPCC og DMI. 

Forenklet set har vi først undersøgt, hvilke områder der vil blive påvirket af de forventede havniveaustigninger og stormflodshændelser.

Derefter har vi foretaget en krydsanalyse med store mængder data for bl.a. dyrkede arealer, beskyttet natur, habitatnaturtyper og forekomster af særligt sårbare dyre- og plantearter.

Den første, nationale analyse viste, at omkring 50 pct. af strandengene ville forsvinde.

Det var alarmerende i sig selv, men vi vidste allerede da, at dette tal var stærkt underestimeret.

Senere analyser, som også tager højde for stigende grundvandsstand og øget vandstand bag sluser, viser, at 80 til 90 pct. af strandengene vil forsvinde i de fleste kommuner.

I kommuner som Næstved og Vordingborg vil henholdsvis 59 og 68 pct. af al internationalt beskyttet natur og 90 pct. af strandengene forsvinde frem mod år 2120.

Der vil også forsvinde store arealer med ferske søer og enge, moser, klitlavninger, rigkær og overdrev pga. permanente havstigninger, stormflodshændelser og ’coastal squeeze’, hvor det stigende havspejl presser kystnaturen sammen på stadigt mindre arealer med stigende konkurrence og prædation til følge. 

To mekanismer hjælper strandenge til overlevelse

Strandenge trives ved og betinges af tidvise oversvømmelser samt af den dynamik, som vandet, saltet, sedimentet og erosionen bibringer.

Strandengenes overlevelse afhænger af to mekanismer: vertikal tilvækst og landværts migration.

Den vertikale tilvækst sker, når sediment og organisk materiale gradvist hæver terrænet, så strandengen kan følge med havets stigning.

Den landværts migration sker, når strandengen langsomt flytter sig ind i landet, efterhånden som havet rykker frem.

Men i Danmark kan ingen af disse mekanismer ’følge med’ de kommende havstigninger.

Kun på Vadehavsøerne sker der en tilstrækkelig sedimentation til, at strandengene kan hæve sig i takt med havet.

I de indre danske farvande vil stigningerne i havniveau langt overstige den naturlige tilvækst, og den landværts migration bliver forhindret af kystskrænter og menneskeskabte strukturer som diger, byer og landbrugsarealer.

Ingen kystkommuner går fri

Det betyder, at det ikke kun er ikoniske områder som Nyord, Saltholm og Tipperne, der vil forsvinde.

De fleste af Danmarks eksisterende strandenge vil blive opslugt af havet – måske med undtagelse af enkelte områder i Vadehavet. 

Ingen af landets 76 kystkommuner går fri. Hårdest ramt bliver naturen i de nord- og vestjyske kommuner og på Sydsjælland, hvor store dele af den beskyttede natur vil gå tabt.

Strandenge er vigtige som ’havets nyrer’

Kun i de tilfælde, hvor strandengene findes foran andre naturtyper som moser, enge, klitter og overdrev, er naturlig landværts migration mulig.

Her vil strandengen flytte sig frit ind i landet – men på bekostning af anden værdifuld natur.

Havstigningerne vil fjerne voksesteder for mange sjældne planter og ødelægge yngleområder for rødlistede fugle som klyde, engryle, brushane, havterne og skestork samt padder som strandtudse, klokkefrø og grønbroget tudse.

Mange vigtige rasteområder for vores trækfugle vil også forsvinde.

Strandengenes evne til at filtrere og rense vand ved at absorbere næringsstoffer, binde kulstof og fjerne forurening under de hyppige oversvømmelser er grunden til, at de betragtes som ’havets nyrer’.

Dermed bliver tabet af strandengene både et natur-, klima- og miljøproblem, hvilket er helt overset i vandplanerne og Grøn Trepart.

Giv naturen pladsen tilbage til at flytte sig

Vi kan dog gøre noget. Og det bør gøres som en del af Grøn Trepart.

Løsningen er at give naturen pladsen tilbage til at flytte sig.

Mange lavtliggende landbrugsområder langs kysten er i dag beskyttet bag diger mod 100- eller 1.000-års hændelser.

Markerne er tidligere strandenge og genstand for en stor udvaskning af næringsstoffer til de tilstødende kystvande.

Her bør vi genskabe strandenge og vådområder ved at stoppe intensiv drift, fjerne dræn og grøfter og, hvor det er nødvendigt, flytte digerne ind i landet – det, man kalder managed realignment.

Havstigningerne mangler i Grøn Trepart

Perspektiverne – og omfanget af det tab, vi står over for – er alvorlige.

Havstigningerne vil reducere Danmarks samlede naturareal markant, øge CO₂-tabet og forværre kvælstofbelastningen af kystvandene.

Alligevel er problemstillingen, kysternes biodiversitet og de konkrete forslag stort set fraværende i de politiske aftaler, der skal sikre vores natur og klima.

Kortmateriale med nye store, sammenhængende naturområder har ikke medtaget de mere langsigtede problemstillinger og nye strandengsarealer, og biodiversitet er ikke et primært mål i trepartsaftalerne.

Danmark skal reducere tabet af klimagasser med 70 pct. inden 2030, reducere kvælstofudledningen med 13.800 ton, sikre 30 pct. beskyttet natur (10 pct. strengt beskyttet) og igangsætte genopretning af mindst 20 pct. af naturen inden 2030.

Genopretning af strandenge på kystnære marker kan bidrage direkte til ALLE disse mål.

Virkemidlet er i alle sammenhænge at udtage landbrugsjord, så synergieffekten burde være indlysende.

Det er nu, vi skal handle. Vi skal i tide trække kystnaturen og biodiversiteten ind i trepartsaftalerne og sikre den helt oplagte synergi. 

Mange fordele ved at beskytte strandenge

Får havet igen lov til at oversvømme lavtliggende arealer, genskabes de naturlige processer.

Strandengene vender tilbage og udvikler sig på ny, og vi får et dynamisk, robust og CO₂-bindende økosystem.

Det er naturbaserede løsninger, der både beskytter kysten bedre mod stormflod, gavner biodiversiteten og forbedrer klimaet og vandmiljøet.

Cowi har udarbejdet en lang række konkrete projektforslag for lokaliteter, hvor natur/strandeng, kan genoprettes på dyrkede marker.

Genopretning af strandeng på nuværende landbrugsjord bør ske gradvist, tålmodigt og i god tid, inden middelhavvandstanden har nået det potentielle ’nye’ strandengsområde.

De nødvendige skridt ved naturgenopretning på kystnære marker er:

1. Stop intensiv drift, omlægning og gødskning.
2. Foretag supplerende, naturgenoprettende indgreb, fx at grave vandhuller, afskrabe næringsrig topjord, udså hjemmehørende urter, udlægge sten m.m. Marine overskudssedimenter til at ’hæve topografien’ i pumpelag anvendes stedvist i UK og USA og bør også muliggøres i DK.
3. Genopret mere naturlig hydrologi ved at fjerne evt. dræn, grøfter og pumper.
4. Etabler ekstensiv græsning med robuste dyreracer, eller tag høslæt. Uden græsning bliver strandenge til rørsump, og de bagvedliggende ferske enge til pilekrat og sumpskov.
5. Flyt eventuelle diger, og skab fri kystdynamik.

Der er allerede flere konkrete projekter i gang. Cowi hjælper, som en del af det EU-støttede ’Coastal Life’-projekt, bl.a. Aalborg Kommune og Naturstyrelsen med strandengsprojekter ved Nørholm (400 ha) og Nørreby-Hals – og der er flere projekter på vej.

I disse tilfælde bruger vi ovenstående tiltag. Vi har desuden udarbejdet forslag om at benytte marine sedimenter til at hæve koten i nuværende pumpelag.