Spring menu over

Bog: Et nyt natursyn er afgørende for fremtidens gode liv

Det Ender Grønt Kollage

Katherine Richardson, Solveig Roepstorff og Mickey Gjerris. Fotos: Ulrik Jantzen.

Klima Ghita Borring, kommunikationschef i Concito og forfatter til bogen ’Det ender grønt’.
Del artikel:

Hvis vi forestiller os at stå i 2050 og være lykkedes med klimaomstillingen, er der særligt på ét område sket et tektonisk skifte: vores syn på naturen. Det er forudsætningen for at løse de forbundne kriser inden for klima, natur og biodiversitet og skabe en klimapositiv fremtid. Bog giver 14 bud på hvordan.

Vind bogen: Deltag senest 15/12 på DM Bio LinkedIn

I en klimapositiv fremtid er vi i princippet holdt op med at nedbryde planeten og tømme den for ressourcer.

Vi har fået en ny respekt for naturen, fordi vi har indset, at vi mennesker selv er en del af økosystemet og derfor afhængige af, at det er sundt og stabilt.

Men hvordan kommer vi dertil? Klimapositive visioner kan hjælpe os på vej, fordi de giver os en fælles retning. De kan tænde håb og handlekraft på alle niveauer i samfundet – også inden for politik og regulering, innovation og ny teknologi i naturens tjeneste. 

Allerede i dag ser vi en stigende respekt for naturen, og Grøn Trepart er et stort skridt i den rigtige retning af at bruge vores begrænsede areal i Danmark mere fornuftigt.

Men debatten om klima, natur og biodiversitet bliver ofte båret af frygt – frygten for tab, kriser og katastrofer. 

Vi har brug for en ny og modig samtale: Hvad drømmer vi om i en positiv klimafremtid? Hvad vinder vi, når vi ændrer vores natursyn? Og hvordan kan et rigere, vildere og mere balanceret forhold til naturen skabe livskvalitet og håb for fremtiden?

Klimapositive visioner kan virke utopiske, men formålet med dem er at skabe håb og opbakning til de forandringer, der følger med den grønne omstilling.

Visionerne kan trække i os og bygge bro mellem nutiden og fremtiden.

Vi må give slip på idéen om naturen som et redskab og i stedet forstå, at den har værdi i sig selv

Vi skal korrigere vores uetiske brug af naturen

Bogen ’Det ender grønt’ (Gads Forlag) giver et bud på, hvordan denne transformation kan se ud, og hvordan det gode liv udfolder sig i en klimapositiv fremtid, anno 2050. 

Flere af de 14 medvirkende fagfolk i bogen peger på, at vi må give slip på idéen om naturen som et redskab og i stedet forstå, at den har værdi i sig selv. 

Som bioetiker Mickey Gjerris påpeger: Når vi reducerer dyr, planter og landskaber til objekter for menneskelig brug, overser vi deres egenværdi – og det er etisk forkert.

Fremtidens vision må være, at vi har fået genskabt en natur i meget bedre balance, med plads til mere vild natur og uden den nuværende rovdrift på ressourcer.

Måske er vi i 2050 også holdt op med at producere affald, der i dag fylder og forgifter vores omgivelser. 
Klimapsykolog Solveig Roepstorff udtrykker det sådan her i bogen: 

”I en klimapositiv fremtid har vi et økocentrisk frem for et antropocentrisk perspektiv, og det betyder, at vi helt ind i vores celler forstår, at vi mennesker blot udgør en lille del af livet på Jorden, og at vi ikke har forrang.”

For professor Katherine Richardson, kendt for konceptet om planetære grænser, handler det ikke alene om at finde løsninger, men om at vi grundlæggende forholder os til vores interaktioner med verden omkring os:

”Der er brug for, at vi mennesker begynder at indgå i økosystemet på en måde, hvor vi ikke tager flere af Jordens ressourcer, end vi giver tilbage.” 

Men vi skal også have mere viden om naturen og sammenhængene i økosystemerne, for som Mickey Gjerris siger: 

”Det går jo helt tilbage til Grundtvig, der har sagt: ’Det, du ikke kender, kan du ikke elske.’” 

 

Vind bogen: Deltag senest 15/12 på DM Bio LinkedIn

Det ender grønt – 14 bud på en klimapositiv fremtid

Bogen er udgivet på Gads Forlag og skrevet af Ghita Borring og Lene Outzen Foghsgaard.

De medvirkende er Connie Hedegaard, Mickey Gjerris, Esther Michelsen Kjeldahl, Claus Meyer, Solveig Roepstorff, Tommy Ahlers, Anne Skare Nielsen, Dan Stubbergaard, Katherine Richardson, Else Skjold, Rune Baastrup, Lise Coermann Mathiesen, Thomas Ravn-Pedersen og Charlotte Weitze.

Tjek din løn
Får du den rigtige løn?

Brug DM's lønberegner og få svar nu

Getty Images Vzcgwt7ff1u Unsplash Web Edit

Skarp pris på forsikringer

Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje