Bog: Et nyt natursyn er afgørende for fremtidens gode liv

Vind bogen: Deltag senest 15/12 på DM Bio LinkedIn

I en klimapositiv fremtid er vi i princippet holdt op med at nedbryde planeten og tømme den for ressourcer.

Vi har fået en ny respekt for naturen, fordi vi har indset, at vi mennesker selv er en del af økosystemet og derfor afhængige af, at det er sundt og stabilt.

Men hvordan kommer vi dertil? Klimapositive visioner kan hjælpe os på vej, fordi de giver os en fælles retning. De kan tænde håb og handlekraft på alle niveauer i samfundet – også inden for politik og regulering, innovation og ny teknologi i naturens tjeneste. 

Allerede i dag ser vi en stigende respekt for naturen, og Grøn Trepart er et stort skridt i den rigtige retning af at bruge vores begrænsede areal i Danmark mere fornuftigt.

Men debatten om klima, natur og biodiversitet bliver ofte båret af frygt – frygten for tab, kriser og katastrofer. 

Vi har brug for en ny og modig samtale: Hvad drømmer vi om i en positiv klimafremtid? Hvad vinder vi, når vi ændrer vores natursyn? Og hvordan kan et rigere, vildere og mere balanceret forhold til naturen skabe livskvalitet og håb for fremtiden?

Klimapositive visioner kan virke utopiske, men formålet med dem er at skabe håb og opbakning til de forandringer, der følger med den grønne omstilling.

Visionerne kan trække i os og bygge bro mellem nutiden og fremtiden.

Vi skal korrigere vores uetiske brug af naturen

Bogen ’Det ender grønt’ (Gads Forlag) giver et bud på, hvordan denne transformation kan se ud, og hvordan det gode liv udfolder sig i en klimapositiv fremtid, anno 2050. 

Flere af de 14 medvirkende fagfolk i bogen peger på, at vi må give slip på idéen om naturen som et redskab og i stedet forstå, at den har værdi i sig selv. 

Som bioetiker Mickey Gjerris påpeger: Når vi reducerer dyr, planter og landskaber til objekter for menneskelig brug, overser vi deres egenværdi – og det er etisk forkert.

Fremtidens vision må være, at vi har fået genskabt en natur i meget bedre balance, med plads til mere vild natur og uden den nuværende rovdrift på ressourcer.

Måske er vi i 2050 også holdt op med at producere affald, der i dag fylder og forgifter vores omgivelser. 
Klimapsykolog Solveig Roepstorff udtrykker det sådan her i bogen: 

”I en klimapositiv fremtid har vi et økocentrisk frem for et antropocentrisk perspektiv, og det betyder, at vi helt ind i vores celler forstår, at vi mennesker blot udgør en lille del af livet på Jorden, og at vi ikke har forrang.”

For professor Katherine Richardson, kendt for konceptet om planetære grænser, handler det ikke alene om at finde løsninger, men om at vi grundlæggende forholder os til vores interaktioner med verden omkring os:

”Der er brug for, at vi mennesker begynder at indgå i økosystemet på en måde, hvor vi ikke tager flere af Jordens ressourcer, end vi giver tilbage.” 

Men vi skal også have mere viden om naturen og sammenhængene i økosystemerne, for som Mickey Gjerris siger: 

”Det går jo helt tilbage til Grundtvig, der har sagt: ’Det, du ikke kender, kan du ikke elske.’” 

Vind bogen: Deltag senest 15/12 på DM Bio LinkedIn