Debat: Fremtidens skov – kan den rumme det hele?

Langt størstedelen af de danske skove er privatejet og bliver brugt til produktion. Samtidig er skoven blandt danskernes foretrukne naturtyper og flittigt benyttet.

Skoven bliver også nævnt som en af løsningerne på biodiversitetskrisen, og politikerne har besluttet at udlægge mere af den eksisterende skov til urørt skov samt oprette naturnationalparker for at styrke biodiversiteten.

I følge Danmarks nationale skovprogram fra 2018 er det langsigtede mål, at skovlandskaber dækker 20-25% af Damarks areal inden udgangen af det 21. århundrede. 

BIO har bedt Tine N. Skafte, skov- og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, samt skovejer Kjeld Christensen om at give deres bud på fremtidens skov.

Danmarks skovareal skal øges fra 13 til 25 % inden udgangen af det 21. århundrede: På hvilke arealer ser du potentialet for skovrejsning?

”Danmarks Naturfredningsforening (DN) har et mål om, at 20 % af Danmark skal være dækket af skov allerede i 2050, og ønsker, at intensivt dyrket landbrugsjord tages ud af drift og konverteres til skov. Det vil gavne både natur og miljø og medvirke til at skåne natur, vandmiljø og drikkevand,” siger Tine N. Skafte.

Kjeld Christensen forklarer, at han ser anderledes på spørgsmålet skovrejsning i dag end han gjorde for to måneder siden.

”Med en truende global fødevarekrise bør skovrejsning nok reserveres til den marginale jord og ikke egentlig landbrugsjord,” mener han.

Hvordan skal fremtidens skov kunne rumme både at tage hensyn til klima, produktion, rekreation og biodiversitet?

DN ønsker ikke traditionelt konventionelle skove, men at der etableres egentlige skovlandskaber, hvor skov og naturområder veksler mellem hinanden og giver plads til dynamik og overgangszoner mellem forskellige naturtyper.

For skovejer Kjeld Christensen er det vigtigt at have for øje, hvad der kan gro i den enkelte biotop. Det gælder fx jordbundsforhold og nedbørsmængder, der er helt afgørende for hvilke træarter, man skal vælge.

Hvad skal der til for, at en skov kan rumme mere end ét formål?

Tine N. Skafte forklarer, at for DN er det vigtigt, at nye skove både understøtter høje naturværdier og rekreative formål.

”God planlægning af, hvor skovene placeres og god planlægning af den enkelte skov kan sikre, at skoven kan rumme mange forskellige hensyn. Der kan sagtens være plads til de vilde arter, stille naturoplevelser og træproduktion ved en god planlægning og zonering af arealerne,” forklarer hun.

For Kjeld Christensen kan klima og produktion fint gå hånd i hånd. Ikke mindst på de tynde jorde med nåletræet som vigtigste produktionstræ.

”Jeg har mest indsigt i skovbrug i hedeplantagen, og over de sidste årtier er driftsformen skiftet væk fra de endeløse monokulturer af typisk rødgran til blandingsbevoksninger med mere robuste nåletræer sammen med løvfældende træer. De sidstnævnte har ikke den store produktionsværdi, men fungerer som ammetræer[1] og som rekreative elementer,” forklarer han.

Har skovejerne (statslige, kommunale og private) ansvar for at imødekomme de fire formål – klima, produktion, rekreation og biodiversitet?

Det spørgsmål er begge parter enige om.

”Ja, absolut. Meget skov bliver jo etableret med offentlig støtte, og vi har jo en konkurrence om arealerne i Danmark. Derfor må vi så vidt det kan lade sig gøre være dygtige til at forene hensynene inden for skovene,” siger Tine N. Skafte.

Kjeld Christensen er enig.

”Biodiversitet er i den grad på vores dagsorden. Vi elsker naturen og beskytter de arealer i skoven, som ikke er egnet til produktion. Det er de lysåbne arealer, engarealer og §3 arealer[2], som gør skoven til det den er.”

”Det er nok de rekreative arealer, som mest deler vandene. De private skove lægger ryg til skovlovens bestemmelser om adgangsforhold, og det koster på bundlinjen at være leverandør af fritidsaktiviteter til almenvellet. Dog, så er det efter min mening vigtigt, at skovejeren er engageret i driften, så det ikke alene er profitten, som kommer i fokus,” svarer han.

[1] Et ammetræ er et træ, som udelukkende bliver plantet for at hjælpe andre, blivende træer op. Ammetræerne skal skabe det mikroklima, som de andre træer har brug for, og når disse selv kan klare sig, bliver ammetræerne ryddet. Kilde: Wikipedia.

[2] En række bestemte naturtyper er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens §3 fx søer, heder og moser. Det drejer sig om knap 10 % af Danmarks areal. Kilde: Miljøministeriet.