Bytræer har stort potentiale for biodiversiteten – men kræver omtanke

Træer i byerne fungerer som schweizerknive mod mange af de udfordringer, vi står over for i disse år med stigende klimaforandringer og større tab af biodiversitet.

Studier viser, at træer kan reducere mængden af mikropartikler i luften i byerne med 7–24 procent.

De mindsker risikoen for oversvømmelser ved at forsinke afstrømningen af regnvand og er vigtige værn mod hedebølger, da træer har en kølende effekt – både på grund af deres skygge, og fordi de respirerer og lagrer vand, der fordamper og køler luften.

Bytræer kan dog også have en positiv effekt på vores skrantende biodiversitet.

Det anslås, at op mod halvdelen af alle arter i Danmark direkte eller indirekte er knyttet til skove, og størstedelen af disse arter er tilknyttet træerne.

Træernes betydning for biodiversiteten kan derfor ikke undervurderes. Alt fra bænkebidere og tusindben til flagermus og fugle lever enten i eller af træerne, også inde i byerne.

Det siger næsten sig selv, at bytræer ikke alene kan redde klodens skrantende biodiversitet. Men bytræer hjælper til med at rette op på den nedadgående kurve – så længe de plantes og vedligeholdes med omtanke.

Hjemmehørende træarter er bedst for biodiversiteten

Det fortæller Mathias Just Justesen. Han er biolog på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet med speciale i biller.

Og når han kigger ud over det grønne landskab fra sit kontor på instituttet, bliver han en smule nedslået.

Her troner robinietræer på nyslåede græsplæner, så langt øjet rækker.

Denne art er ikke hjemmehørende, men blev indført i Danmark fra USA omkring 1600-tallet. Flere steder i Europa anses almindelige robinietræer som en invasiv art, der kan overtage naturlige økosystemer, med potentielt store negative konsekvenser for biodiversiteten.

"Jeg ville ønske, at jeg kiggede ud over et landskab af hjemmehørende arter som egetræer, bøgetræer eller piletræer fx. De fremmer nemlig i langt højere grad den biodiversitet, som er presset herhjemme," fortæller han.

Der findes flere eksempler på, at man planter ikke-hjemmehørende træarter som almindelig robinie med det formål at fremme biodiversiteten.

Men selvom der med Mathias Just Justesens ord "helt sikkert vil falde nogle dyr ned, hvis du går ud og ryster bladene," så understøtter robinietræerne ikke de arter, som er pressede herhjemme.

"Der bliver gjort meget for at fremme biodiversiteten i byerne vha. træbeplantninger, og ofte er intentionerne gode, men det sker desværre alt for tit, at man rammer langt forbi målet," siger Mathias Just Justesen.

Insekter farer vild i eksotiske træer 

Flere studier viser, at eksotiske træer sågar kan fungere som en form for økologiske fælder, der har en direkte negativ effekt på arterne, fortæller Mathias Just Justesen. 

"Som hovedregel klarer mange flere arter sig langt dårligere på eksotiske træarter, end på hjemmehørende. Så hvis man vil gøre noget godt for biodiversiteten skal man plante hjemmehørende træarter," siger han.  

Mathias Just Justesens pointe med, at ikke-hjemmehørende træarter ikke er nær så gode opholdssteder for insekter og smådyr, som de hjemmehørende arter, er ikke ny viden.  

Et svensk studie fra 2021 afslørede, at selvom mange eksotiske træarter er gode til at klare sig i det lidt barske bymiljø, mangler de den evolutionære sameksistens med insekter og andre planter, der gør, at de er tilpasset hinanden.  

Studiet blev foretaget i Malmøs parker, hvor hvert fjerde træ er ikke-hjemmehørende, og afslørede, at mængden af insekter og edderkopper er to til tre gange større i hjemmehørende træarter. 

"Vores resultater viser, at import af fremmede træarter til byen kan spille en større negativ rolle for insektlivet end andre bymæssige påvirkninger såsom lys- og luftforurening,” forklarede Johan Kjellberg Jensen, ph.d på Center for Miljø- og Klimavidenskab (CEC) og Biologisk Institut ved Lunds Universitet, ifm. med offentliggørelsen af studiet.  

Årsagen til, at eksotiske arter typisk tiltrækker færre arter, skyldes, at mange hjemmehørende insekter ikke kan lokalisere eller trives i de udefrakommende træarter, forklarer Mathias Just Justesen. 

"Rent evolutionært er mange af vores træspisende arter tilpasset vores hjemmehørende træer, fordi de gennem mange millioner år har været i et våbenkapløb med hinanden. Træerne udvikler nogle kemiske stoffer, som gør det sværere for insekterne at nedbryde bladene. Insekterne tilpasser sig over tid de kemiske stoffer og træerne forsøger sig igen med nye tilpasninger. Til sidst er der dannet et stærkt bånd træ og insektart imellem," siger han og fortsætter:

"Eksotiske træarter har ikke dette bånd med vores insektarter, hvilket betyder, at mange af vores arter hverken kan lugte sig frem til eller spise disse ”anderledes” træer. Dermed kan de heller ikke lægge æg på dem og gennemføre deres livscyklus. Og det får selvfølgelig konsekvenser for disse arters overlevelse." 

Træarter skal plantes med blik for biodiversiteten

Det er dog ikke kun typen af træarter som er væsentlige for en sund og blomstrende biodiversitet i byerne, fortæller Mathias Just Justesen.

"Man fremmer bedst biodiversiteten bedst ved at have variation og struktur i ens træer. Hvis man tager en park eller en kirkegård som eksempel, er det bedst at have en variation i ældre og yngre træer, nogle som står spredt, andre som står tæt eller enligt. Dette kombineret med en varieret busk og urtevegetation vil gavne biodiversiteten," siger han.

Dog skal man huske at i tilfælde, hvor man har lidt plads til rådighed, vil en maksimering af variation betyde, at man har meget lidt af hvert levested, forklarer Mathias Just Justesen.

"Meget lidt levested betyder, at sådanne områder primært gavner arter, der er gode til at sprede sig i landskabet og som kan klare sig med lidt levested. Mange af disse arter er mindre pressede," siger han og fortsætter:

"Det er eksempelvis vigtigt ikke at anskue et større område kun med egetræer, som dårligt for biodiversiteten, fordi der kun er én hjemmehørende art. Samme område med 20 forskellige hjemmehørende træarter, vil utvivlsomt have flere dyrearter tilknyttet, men ikke nødvendigvis flere af de arter, som er i krise."

Variation og veteranisering er nøglen

Mathias Just Justesen nævner veterantræer og dødt ved som vigtige elementer til at fremme biodiversiteten i og omkring bytræerne.

Veterantræer kan nogen gange ses i parker og på kirkegårde og er gamle træer, som har fået lov til at vokse horisontalt frem for vertikalt med meget plads omkring sig.

Over tid får disse træer 'skader' i form af knækkede grene og udgåede grene, bliver hule, får løs bark, spættehuller, hulrum m.v.

Dette skaber levesteder, som tiltrækker forskellige arter. Problemet er, at disse nutidige eller fremtidige veterantræer ender med at blive fældet i byerne, fordi man er bange for, at de vil vælte og potentielt set gøre skade på mennesker eller bygninger.

Men det er der i nogle tilfælde råd for, mener Mathias Just Justesen.

"Man kan lade være med at slå græs nær træernes rødder, så de ikke bliver inficeret med rodspisende svampe, der fremskynder hvornår træet vil vælte. Og så kan man lade en masse buskads vokse op under og omkring træerne, så folk ikke opholder sig i nærheden. Alternativt kan specielt bevaringsværdige træer med høj biodiversitet hegnes inde. Zonen uden menneskeligt ophold skal selvfølgelig være lige så bred som træet er højt, for at undgå risiko for personskade," siger han. 

Disse tiltag vil selvfølgelig betyde, at der vil være mindre plads til græsplæner, som folk kan opholde sig på.

"Og i byerne prioriteres mennesker næsten altid over biodiversitet," siger Mathias Just Justesen.

"Ligesom at tisse i bukserne"

Et aspekt, man også skal huske ift. bytræer og biodiversitet, er dødt ved.

Når træerne dør og begynder at falde sammen, er der vagtskifte blandt de dyr, der lever af træet. De døde træer tiltrækker helt andre arter end levende træer – og mange af disse “træ-ådselsædere” er nogle af de arter, som er mest pressede i dag.

Derfor opfordrer Mathias Just Justesen også, at man ikke fælder døde træer eller risikotræer 10 cm. over jordhøjde, som det typisk sker i dag, men i stedet lader så meget af træet stå, som er forsvarligt, helst gerne hele træet. 

Mathias Just Justesen påpeger desuden at flytning af dødt ved fra et område med træer, til et uden, sjældent giver mening.

Dette skyldes at mange af de arter, som findes i dødt ved, har svært ved at sprede sig, og nogle insekter tiltrækkes af dødt ved, som har ligget i et-to år, andre kommer først til, når det døde ved har ligget hen i ti år og andre igen endnu senere.

"Arterne har med andre ord brug for, at der relativt konstant bliver tilføjet dødt ved, for at alle arter kan spise det, de kan lide. Hvis fx de arter, som lever af dødt ved, der højest er to år gammelt, ikke har nyt dødt ved at mæske sig i efter endt udløbsdato, så forsvinder de igen," siger han.

Placerer man derfor en død træstamme som naturbænk ved en IKEA fx, har de insekter, som den døde ved tiltrækker, altså ikke har noget sted at gå hen, når træets ved skifter karakter.

"Og så er det jo lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Det hjælper på den korte bane – i dette tilfælde op til to år – men ikke på lang sigt," siger han.

Slaget skal udkæmpes i naturen

Mathias Just Justesen gør sig ingen illusioner om, at tiltag om at fremme og styrke biodiversiteten i byens træer kan løse landets biodiversitetskrise.

"Det er ikke inde i byen, at landets biodiversitet skal reddes. Det skal ske gennem nødvendige og vidtrækkende tiltag ude i naturen. Det er først og fremmest her, slaget for biodiversitetens overlevelse skal udkæmpes," siger han.

Bytræerne gemmer dog på et uudnyttet potentiale til at fremme biodiversiteten inde i byerne.

Og Mathias Just Justesen håber, at han i fremtiden vil se en større og mere varieret biodiversitet blomstre, når han kigger ud på parken fra sit kontorvindue ved Københavns Universitet.