Regenerativt jordbrug gør mikroorganismer til megagevinst for klima- og biodiversiteten i landbruget

Det er ikke til at se med det blotte øje, men i jorden under vores fødder eksisterer et komplekst økosystem bestående af mikroorganismer som bakterier og svampesporer, der spiller en væsentlig rolle for klimaet og plantelivets sundhed over jorden.  

Mikroorganismerne hjælper planterne med at optage næringsstoffer fra jorden og producerer plantehormonlignende stoffer, som påvirker plantens vækst positivt.

Det underjordiske økosystem kan hjælpe planterne med at overleve tørkeperioder og beskytter planterne mod sygdomsfremkaldende organismer.  

Sabine Ravnskov er lektor på Aarhus Universitet ved Institut for Agroøkologi og har studeret økosystemet under vores fødder i mere end tre årtier. Hun er specialist i Mykorrhiza – svamperødder under jorden, der er i symbiose med planterødder i vækst.  

“Mykorrhiza har spillet en afgørende rolle i, at planter overhovedet kan gro på land. 72 pct. af alle planter danner symbiose med mykorrhiza-svampe. Svampene er afgørende for, at en plante kan vokse, optage næring og forsvare sig over for sygdomme og i nogen udstrækning skadedyr. Svampene transporterer fx fosfor til planterne, der er essentielt for plantens vækst."

"Er svampene ikke ordentligt til stede under jorden skal planterne selv optage fosforen gennem sine rødder, hvilket kræver meget mere energi fra planten,” fortæller hun.  

Sabine Ravnskov sammenligner netværket af svampene under jorden som et “usynligt internet” der forbinder planterne med hinanden og øger deres sundhed og forsvarssystem. 

Stor interesse for jordens sundhed 

Mikroorganismernes vigtighed for planternes sundhed og vækst har i årtier været et underbelyst aspekt af jordbrug.

Dyb pløjning, sprøjtemidler, intensiv dyrkning af monotone afgrøder og brugen af tunge landbrugsmaskiner, giver stort udbytte, men gør stor skade på det underjordiske økosystem – og dermed jordens sundhed i det hele taget.  

Inden for de sidste 10 år er vigtigheden af jordens sundhed dog begyndt at vinde større interesse. Det skyldes særligt, at vi er blevet langt bedre til at måle, hvilke mikroorganismer, der lever i jorden – og ikke mindst forstå, hvilken positiv rolle en sund jord kan have på biodiversiteten og lagringen af CO₂.

I 2023 beviste et hold forskere, at Mykorrhiza-svampene binder 1/3 af det årlige fossile-CO₂-udslip under jorden 

“Mit indtryk er, at der er en langt større interesse for jordens sundhed, end der nogensinde har været før,” siger Sabine Ravnskov.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi får genoprettet det underjordiske økosystem, som vi i årtier har trampet under fode. Her kommer dyrkningsformen regenerativt jordbrug ind i billedet.  

Regeneration kommer af det latinske ord ‘regenerationem’, som betyder at gendanne eller genopbygge.

Regenerativt jordbrug handler groft sagt om at dyrke planter på en måde, så man efterlader jorden i samme tilstand eller sundere, end før man dyrkede planter.  

Et regenerativt landbrug arbejder altså aktivt på at øge det mikrobiologiske liv i jorden. Derved øges jordens sundhed og frugtbarhed, ligesom at planterne også bliver bedre i stand til at optage den CO2, vi udleder.  

Ingen 'one size fits all'-løsning 

Skal man tro en ny analyse fra Boston Consulting Group, Danmarks Naturfredningsforening og Food Nation er regenerativt landbrug en effektiv løsning til at adressere klima- og miljøudfordringer.

Regenerativt landbrug tilbyder en metode til at forbedre jordens sundhed og reducere drivhusgasser, der i 2035 kan reducere landbrugets klimaaftryk med cirka 30 pct., fremgår det i rapporten.  

Forskningen af regenerativt jordbrugs klimaeffekt i Danmark har indtil nu ikke vist en kvantificerbar klimaeffekt. Forskningsområdet er nyt og forventes at vokse i de kommende år.

Hvis man vil opnå en høj biodiversitet over jorden, skal man også sikre, at biodiversiteten trives nede i jorden. Og det kan opnås på flere måder, fortæller Sabine Ravnskov.  

“Multicropping, alsidigt sædskifte og varieret plantesammensætning øger altsammen biodiversiteten. Skal vi gøre landbruget herhjemme mere regenerativt, skal vi have mange flere fler-årige planter ind. Fler-årige planter står med rødder hele året rundt og højner dermed mikrobiologien og dermed jordsundheden i det hele taget,” siger hun.  

Regenerativt landbrug er dog ikke en 'one size fits all'-løsning. Afhængigt af, hvad der dyrkes og hvilken jord, man råder over, skal der forskellige tiltag til for at opnå en sundere jord.  

“Regenerativt landbrug skal tilpasses efter, om man fx dyrker kartofler eller rug. Og vi er stadig kun ved at finde ud af, hvad den rigtige sammensætning af værktøjer er dyrkningsstrategier er."

"Selve jorden spiller også en rolle for, hvilke værktøjer, der skal tages i brug. Nogle jorde er meget sandede, mens andre er mere lerholdige, og hver jordtype kræver sine helt egne forskellige hensyn,” fortæller Sabine Ravnskov.  

Regenerativt jordbrug er stigende 

I Danmark er regenerative jordbrugere organiseret i foreningen ‘Regenerativt Jordbrug’. Også hos FRDK – ‘Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark’ – er man begyndt at tage regenerative værktøjer i brug.  

Regenerativt landbrug har endnu ikke en officiel, myndighedsgodkendt betegnelse, og hvad regenerativt jordbrug præcist defineres som, er afhængig af, hvem man spørger.  

Økologer og biodynamikere definerer regenerativt jordbrug som en dyrkningsform uden sprøjtemidler og kunstgødning. FRDK har den holdning, at regenerativt jordbrug er at lade ploven blive stående i laden.  

“Regenerativt jordbrug skal mere ses som en værktøjskasse, end som en klart defineret metode. De landmænd i Danmark, som arbejder med regenerativt jordbrug, har det bedst med, at dyrkningsformen ikke er klart defineret lige nu, for det giver dem en vis frihed og et større rum for udvikling,” siger Ninna Rieper Boesen, økologikonsulent hos VKST, der er specialister i landbrugsrådgivning.

Hun oplever en stigning i interessen for regenerativt jordbrug blandt de økologiske landmænd, hun rådgiver.  

“Der er kommet en langt større forståelse for vigtigheden af at have en frugtbar og sund jord, som kan give et højere udbytte, en mere stabil produktion og drift og samtidig styrke både biodiversiteten og klimaet,” siger hun.  

Sund jord kræver stor risikovillighed 

Regenerativt jordbrug er dog stadig en niche herhjemme, og det er der flere årsager til, vurderer Ninna Rieper Boesen.  

For det første er regenerativt jordbrug en langsigtet løsning, der tager årevis om at kaste positive resultater af sig – og som koster på produktivitet og pengepung de første mange år.  

“Det er enormt risikobetonet at lægge sit landbrug om til en regenerativ dyrkningsform. Når du har haft et stykke land, som er blevet dyrket traditionelt i mange år, så tager det meget lang tid at bygge et sundt økosystem op. Det kan tage 10, 20 eller 30 år, før du begynder at se resultaterne af denne omlægning.

I mellemtiden oplever du som landmand sandsynligvis en forringelse af din høst, fordi du sætter kræfterne ind på at fodre mikrolivet under jorden frem for dine afgrøder,” siger hun.  

Som landmand kræver det altså, at du har en bedrift, som også rent økonomisk kan holde til denne store omstilling. Og det er sandsynligvis den altovervejende årsag til, at regenerativt landbrug ikke er mere udbredt herhjemme endnu, vurderer Ninna Rieper Boesen.  

“Risikoen er simpelthen for stor lige nu. Metoderne er stadig under udvikling, og fordi regenerativt jordbrug ikke er klart defineret, kan landmændene heller ikke kræve højere priser af deres varer ude hos forbrugerne,” siger hun. 

Carlsberg viser vejen frem 

Fraværet af en klar myndighedsgodkendt definition af regenerativt landbrug giver både fordele og ulemper.

Den økologiske bevægelses EU-talerør IFOAM Organics Europe har i en rapport fra 2023 anklaget globale fødevareproducenter som Nestlé for at bruge termen ‘regenerativt landbrug’ i markedsføring af produkter, der er dyrket via konventionelt landbrug.  

“Den manglende definition af begrebet øger risikoen for green washing. Omvendt tillader det landmænd på tværs af driftsgrene, som fx. konventionelt landbrug, økologer og biodynamikkere, at mødes med hinanden og dele erfaringer."

"Hvis vi begynder at presse et rigidt regelsæt ned over regenerativt jordbrug, så risikerer vi også at bremse noget af det udviklingsarbejde, som der foregår rigtig meget af lige nu”, siger hun.  

Sandra Villumsen er medstifter af foreningen Regenerativt Jordbrug. Og hun er enig i, at en certificering af regenerativt jordbrug kan blive problematisk.  

“Jeg tror ikke, at det giver mening at komme frem til fire linjer, der beskriver præcist, hvad regenerativt jordbrug er - for det er jo enormt komplekst. Det regenerative kan forstås på mange måder afhængig af landmandens produktion.

En certificering risikerer at blive en spændetrøje for landmændene, som bremser udviklingen, før den for alvor er kommet i gang.

Derfor diskuteres det også heftigt i branchenetværk, om det overhovedet er en certificering, man skal ud i,” siger hun.  

Hos foreningen Regenerativt Jordbrug oplever man også en stigende interesse for regenerativt jordbrug – både fra forbrugere og erhvervet. Særligt sidstnævnte spår Sandra Villumsen får en stor rolle i at udbrede regenerativt jordbrug i Danmark fremadrettet. 

“Carlsberg har netop officielt besluttet, at 30 procent af bryggeriets råvarer skal komme fra regenerative landbrug i 2030. Lignende målsætninger ser vi også hos andre store fødevarevirksomheder. Disse tiltag vil uden tvivl udbrede regenerativt jordbrug som dyrkningsform –  både herhjemme og i resten af verden,” siger hun.