Oliekrise rammer middagsbordet efter sammenfald af globale udfordringer

Forsyningen af planteolie er under pres, og det har afspejlet sig i en tredobling af prisen på verdensmarkedet mellem 2019 og 2022. På prisindekset fra FN’s fødevareorganisation, FAO, er vegetabilske olier steget fra en faktor 83 i 2019 til en faktor 252 i marts 2022. Siden er prisen faldet noget, men ligger fortsat på et højt niveau.

”Den overordnede forklaring er, at der bliver brugt mere madolie på kloden, end der produceres,” siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU.

Flere eksperter peger på et sammenfald af årsager til manglen: Coronapandemien, ukrainekrigen, eksportrestriktioner, højere energipriser og dermed øgede udgifter til at drive maskiner og dyrere kunstgødning samt tørke og andre uheldige vejr- og klimafænomener.

De planteolier, der handles mest globalt, er palmeolie, sojaolie, solsikkeolie og rapsolie. Og prisen på samtlige er steget.

”Selv om de fire typer af vegetabilsk olie har forskellig kemisk sammensætning, karakteristika og smag, kan de i vid udstrækning erstatte hinanden. Alle er derfor eftertragtede,” siger Di Yang, der er økonom i FAO og ansvarlig for at overvåge de vegetabilske olier.

Det er værst for fattige

Knapheden på madolie slog igennem i foråret 2022, hvor flere danske supermarkedskæder satte en begrænsning på salget af planteolie til tre flasker pr. kunde pr. dag. I Tyskland valgte et stort antal restauranter at sløjfe pommes frites fra spisekortet, og i Indien indstillede gadeboder salget af oliestegte snacks.

Mangelsituationen udhuler også madbudgetter. Det mærker vi hos os, men mange steder i det globale syd er effekten af eksistentiel karakter.

”Indien er verdens førende aftager af vegetabilske olier, men også Pakistan, Bangladesh og andre lande i Asien og Afrika er nettoimportører,” oplyser Di Yang.

Vegetabilske olier udgør 10 pct. af det daglige indtag af kalorier gennem fødevarer. Vegetabilske olier er næringskilde til vigtige omega-3- og omega-6-fedtsyrer, som kroppen ikke selv er i stand til at danne samt E- og K-vitaminer.

”Vi ser planteoliekrisen som en uadskillelig del af fødevarekrisen. Problemet er utilstrækkelig adgang til mad – ofte i kombination med lav indkomst,” siger Di Yang.

Netop lavindkomstgrupper vil blive ramt hårdt ved stigende priser.

”Mennesker i fattige lande bruger en større andel af deres indtægt på fødevarer,” siger Henning Otte Hansen.

Verdensfødevareprogrammet, som blev oprettet af FAO, og hvis formål er at bekæmpe sult, bekendtgjorde i juli, at et rekordstort antal mennesker på jordkloden risikerer at dø af sult: 345 mio. Før corona var antallet 135 mio. Antallet var vokset til 276 mio. umiddelbart før Ukrainekrigen. Nu er det altså endnu højere.

Læs også: Dansk rapsproduktion bliver næppe udvidet

En del planteolie bliver til brændstof 

Manglen på vegetabilske olier verden over forværres af en udbredt praksis med at omdanne planteolie til biodiesel. 

Anvendelsen af planteolier til biodiesel er globalt øget fra under én pct. af den producerede mængde for 20 år siden til 18 pct. ifølge tal fra Oil World, der udgives af det tyske analysefirma ISTA Mielke.  

Men inddragelsen af landbrugsjord til at producere bioenergi får to ædle dagsordener til at støde sammen: Fødevaresikkerhed versus klimahensyn. 

”Der er meget debat om denne problematik i disse år,” siger Di Yang. 

I EU tæller biodiesel baseret på planteolie med i medlemslandenes opgørelse vedrørende grøn energi til transport. I dette regnskab kan op til 7 pct. af brændstoffet til transport komme ved at blande raffinerede vegetabilske olier og andre afgrøder i dieslen. 

USA, Canada, Argentina, Brasilien, Indonesien og Malaysia har tilsvarende programmer om at fremstille biodiesel af planteolie. 

To centrale udvalg i Europa-Parlamentet presser på for et forbud mod både palmeolie og sojaolie til biodiesel. Argumentet er, at begge fører til rydning af regnskov. Foreløbig er det besluttet, at palmeolie skal udfases senest i 2030. 

Større udbud – lavere pris

Historisk har der været udsving i fødevarepriser, og Henning Otte Hansen forventer, at prisen på vegetabilske olier falder til et lavere niveau, når udbuddet nærmer sig efterspørgslen.

Indonesien forventes at ville sende palmeolie fra lagre ud på verdensmarkedet. En forøgelse af den indonesiske produktion af palmeolie vil ifølge seniorrådgiveren tage 5-10 år, fordi palmerne først skal plantes og vokse op.

Både Ukraine og Rusland har haft en rigtig god høst af solsikker, noterer Di Yang, men det er uvist, hvor meget solsikkeolie det vil lykkes at eksportere.

Sojabønneproduktionen i Sydamerika og rapsfrøproduktionen i Europa stiger atter, viser de første indikationer. I Canada er der til gengæld ingen udsigt til, at udbyttet i Canada af rapsfrø umiddelbart bliver bedre.

Di Yang siger, at mere sikkerhed mht. forsyningen af vegetabilske olier kan opnås med mere transparens på verdensmarkedet.

”Mere gennemsigtighed kan modvirke spekulation,” fastslår han og betegner samtidigt eksportrestriktioner som ”uheldige”.