Den sorte soldaterflue sættes ind i klimakampen – og den kan gøre en forskel

Udfordringen med at skaffe fiskemel til foder uden at belaste miljø og klima er stor.

En del af løsningen kan vise sig at være noget meget småt: Den blot halvanden centimeter lange, sorte soldaterflue har vist sig at være en lovende fodererstatning til fisk og husdyr.

Forskere og fabrikker verden over arbejder derfor på at skrue op for produktionen og optimere både fluen og dens betingelser. Også Danmark er med i kapløbet.

“I Danmark er der efterhånden mange projekter, der med forskellige udgangspunkter og baggrunde arbejder med den sorte soldaterflue,” fortæller Jesper Givskov Sørensen, der er professor i biologi ved Aarhus Universitet.

Fra flue til foder

Et af de projekter arbejder Toke Munk Schou på. Han er head of research and design ved firmaet Enorm Biofactory, der siden 2017 har produceret adskillige tons foder baseret på den sorte soldaterflue.

Processen begynder med bittesmå flueæg på mindre end en millimeter.

“Dem sætter vi til klækning, og så kommer der en masse larver ud, der er cirka en millimeter i størrelse,” fortæller Toke Munk Schou.

Når larverne er klækket, får de lov at leve i en flydende foderblanding, der består af restbiomasser fra forskellige fødevareproduktioner. Den omsætter larverne til kropsvægt på ekstremt effektiv manér.

1-1,5 kilo restbiomasse bliver til et kilo larver, og i løbet af 12 dage er det flydende foder forvandlet til fuldfede larver.

“Når de kommer ud, er det flydende foder omsat til en masse, der minder om kaffegrums. Og så har vi store, fede larver, vi kan sigte fra massen,” fortæller Toke Munk Schou.

Larverne bliver separeret fra resterne af deres foder, og derefter bliver de slagtet ved hjælp af varme. Så bliver de most og bearbejdet, og til sidst står Enorm tilbage med både en olie og et proteinpulver, der begge kan tilsættes foder og gives til husdyr eller fisk i dambrug.

Klimaet kalder på løsninger

Inden animalske fødevarer ender på vores tallerkener, skal alle dyr fodres. Det sætter vores klima og miljø under et voldsomt pres.

Fiskere hiver hvert år 20 millioner tons fisk op fra havet, der ender som fiskemel og bruges til at fodre enten fisk i dambrug eller husdyr. Det svarer til 17 pct. af den globale fangst.

I landbruget bliver kyllinger, svin og køer i vid udstrækning fodret med soja. Med mange munde at mætte lægger afgrøden globalt beslag på mere end 90 millioner hektar jord, og næsten 80 pct. af udbyttet går til at fodre husdyr.

“Vi bruger store mængder energi, vand og naturlige ressourcer på at dyrke soja til nogle dyr, som så producerer noget kød, vi kan spise. Det har både en konsekvens i form af klimaudledninger, men også for biodiversiteten i de store landområder, der bliver brugt,” fortæller Jesper Givskov Sørensen.

Soja og fiskemel bliver brugt, fordi det indeholder næringsstoffer, der er vigtige for dyrene. Men den sorte soldaterflues ernæringsprofil gør den til en god erstatning, og samtidig kan fluen produceres på mere bæredygtig vis end alternativerne.

“Den største faktor er areal. Vores produktion foregår i etager ligesom vertical farming. Så vi kan have meget produktion på et lille areal, fordi vi bruger rumfanget,” fortællerToke Munk Schou fra Enorm Biofactory.

For at vokse skal soja bruge vand, og fisk skal finde næring i havet. Soldaterfluen skal naturligvis også fodres, men det lille insekt er ikke kræsent.

Fluen kræver små mængder vand og kan mæske sig fed i rester fra produktion af mælk, ost eller andre fødevarer. Det giver Enorm mulighed for at stille sig som mellemled i kæden fra biorest til biogas.

“Vi vil gerne være der, hvor vi tager alle sidestrømme, som er for dårlige til at være ordentligt foder og for gode til at være biogas,” fortæller Toke Munk Schou.

Når larverne har udvundet den ellers uudnyttede energi, der ligger i restbiomassen, kan det resterende blive sendt til biogas. Det gør processen cirkulær, og samtidig hiver fluerne energi ud af restbiomassen, der ellers ville være gået tabt.

Endnu plads til forbedringer

Med sin fordelagtige ernæringsprofil og bæredygtige produktion er soldaterfluen fra naturens side allerede tildelt en stærk hånd. Men der er endnu plads til forbedringer. Derfor arbejder adskillige forskere i Danmark på projekter, der kan optimere både fluen og produktionen.

Blandt dem er Kylian Manon fra DTU. Hun forsvarede i marts sit ph.d.-projekt, der i samarbejde med Enorm Biofactory, gik ud på at blive klogere på fluen.

En af de ting, hun opdagede med sit arbejde var, at Enorm kunne få et større udbytte af fluerne ved at ændre på deres høsttidspunkter.

“Vi prøvede at komme til at høste, når fluerne var i stadiet mellem larve og præpuppe. På det tidspunkt kan vi nemlig få et højere udbytte,” fortæller hun.

Høsttidspunktet var ikke det eneste tandhjul, Kylian Manons forskning skruede på. Hun undersøgte også, hvordan soldaterfluernes ernæringsprofil kunne justeres, så den bedre egner sig til fiskefoder, og så justerede hun på larvernes fodersammensætning for at få mere ud af biorestmasserne.

“Her fandt vi et optima, som ikke alene kan bruges af Enorm, men også andre insektfarme,” fortæller hun.

Et ubeskrevet biologisk blad

Vores nuværende husdyr ser markant anderledes ud end deres historiske forfædre. Vores svin, køer og kyllinger har igennem adskillige generationers målrettet avl udviklet egenskaber, der har øget udbyttet af mælk og kød.

Det samme arbejde har forskere indledt med soldaterfluen, og ved Aarhus Universitet forsker Jesper Givskov Sørensen i, hvordan fluen kan modificeres.

“Den forskning, jeg er involveret i, ser på, om vi gennem miljøeffekter, selektion og avl kan ændre på egenskaber, der kan være gavnlige for vores brug af insekter,” fortæller Jesper Givskov Sørensen.

Det arbejde er endnu i sin spæde start. Soldaterfluen er biologisk set et relativt ubeskrevet blad. Og selv om fluen er lille, udgør den stadig et kompliceret, biologisk klokkespil, der kan påvirkes på mange måder.

“Der er en hel masse håndtag, som vi potentielt kan hive i. Men vi ved endnu ikke, hvad der sker, når vi hiver i dem. Og det skal vi i gang med at finde ud af,” fortæller han.

Et eksempel kunne være at ændre i fluernes mikroflora, så de bedre kan udnytte foderet. Et andet kunne være at prøve at avle større fluer. De spørgsmål er endnu åbne. Men selv om arbejdet først lige er begyndt, spår Jesper Givskov Sørensen stor fremgang i flueproduktionen.

“Der er ikke nogen grund til at tro, at det ikke kan lade sig gøre med fluerne at skabe den samme produktionsfremgang, som vi har haft med svin, køer og kyllinger," fortæller han.

Lovgivningen halter efter

Det er ikke kun fluen og produktionen, der stadig kan blive bedre.

De seneste par år er insektindustrien skudt op med hastig fart, og lovgivningen har haft svært ved at følge med. Som fluefarmer render man derfor af og til panden mod en mur.

Eksempelvis bliver fluerne klassificeret på lige fod med husdyr. Det vil sige, at der er en række begrænsninger for, hvad fluerne må fodres med.

“Insekter må ikke fodres med animalske produkter som fx rester af kød eller fisk og køkkenaffald. Det er således ikke muligt at bruge køkken- og madaffald fra bl.a. restauranter, storkøkkener eller almindelige husholdninger til opdræt af insekter,” fortæller Dorte Lau Baggesen, der er kontorchef ved fødevareinstituttet på DTU.

De strenge regler betyder, at energi fra en række sidestrømme af biorestmasse ikke kan blive udnyttet af fluerne. Men Toke Munk Schou fra Enorm spår, at det er et spørgsmål om tid, før lovgivningen tilpasser sig.

“Vi oplever, at myndighederne er lydhøre over for os. EU ændrer også løbende reglerne. Så det skal nok gå i den rigtige retning,” fortæller han.

Flere fluer i fremtiden

Insektindustrien har vind i sejlene. I Europa har særligt Frankrig lagt sig i spidsen. De to virksomheder Innovafeed og Ynsect, der begge producerer fluefoder til landbrugsdyr og dambrug, har begge for nyligt fået kapitalindsprøjtninger. Tilsammen har de hentet kapital på mere end en milliard kroner.

Toke Munk Schou fra Enorm Biofactory kan også mærke, at branchen er i vækst. Især i Danmark er der sket en forandring. Da han tog sin uddannelse, spåede han ikke industrien nogen stor fremtid her i landet.

”På min bachelor arbejdede jeg med insekter. Men jeg skiftede til husdyr, fordi jeg ikke tænkte, at der var nogen fremtid i det,” fortæller han og griner.

De tanker er gjort til skamme. Ifølge en rapport fra Straits Research kan insektmarkedet se frem til en tredobling frem mod 2031, hvor det forventes at lande på mere end tre milliarder dollars på verdensplan.

De optimistiske fremskrivninger afspejler sig i udviklingsplanerne for virksomhederne. Franske Innovafeed regner med at have otte nye fabrikker klar, inden vi træder ind i det næste årti.

I den lille østjyske by Flemming, hvor Enorm har base, er der også gang i gravkøer og udbygning. Fra næste år slår de dørene op for en ny og større fabrik.

”Lige nu producerer vi lige godt 12 tons om ugen. Med den nye fabrik forventer vi at producere 100 tons om dagen,” fortæller Toke Munk Schou.

100 tons lyder af meget, men fremtiden kalder på store mængder insektfoder. Ifølge en rapport fra Rabobank kan efterspørgslen på insektfoder stige til hele 500.000 tons årligt i 2030.

Det forhold, sammenholdt med større lydhørhed fra lovgiverne og EU, gør, at de hos Enorm også tør være optimistiske. Og med den nye fabrik påbegyndt regner de med at være beskæftigede et godt stykke ud i fremtiden.

“Vi bliver nok ikke ligefrem arbejdsløse de næste 10 år,” fortæller Toke Munk Schou.