Danske proteinafgrøder til foder og fødevarer er en klimagevinst

I landbruget har omstillingen til at dyrke flere proteinafgrøder været i gang i en årrække: I første omgang næsten udelukkende til foder, men de senere år i stigende grad til fødevareproduktion, selv om det stadig er en lille niche.

Udviklingen i dyrkning af proteinafgrøder i de senere år og andelen af arealet, der er dyrket økologisk, kan ses af tabellen. Den viser tydeligt, hvordan de ’små’ afgrøder først er taget ind i den økologiske dyrkning.

Der er meget fokus på bælgsæden pga. det høje proteinindhold, og at bælgfrugter er særligt nævnt i kostanbefalingerne.

I den konventionelle produktion spiller rapsen en stor rolle, og der er interesse for at udvikle produktionen, så de ca. 100.000 ton protein fra raps i fremtiden også kan anvendes til fødevarer.

I den økologiske produktion udgør rapsen kun 3,6 pct. af arealet, men arealet er stigende. I økologien fylder små nicheafgrøder med god aminosyresammensætning som fx hamp, quinoa og boghvede mere end i det konventionelle.

Ekstra tilskud ved dyrkning af bælgsæd

Når der ses bort fra raps, er det bælgsæden, som udgør det store areal.

Arterne har forskellige dyrkningskrav og anvendelse, hvilket giver mulighed for en god diversitet, både i markplanen og på foderbordet eller tallerkenen.

I de kommende år må der forventes et stigende areal med bælgsæd, dels fordi der fra og med 2023 kan opnås et ekstra tilskud på ca. 615 kr. pr. ha ved dyrkning af bælgsæd, dels fordi de nuværende høje priser på kvælstofgødning styrker bælgsædens konkurrenceevne over for fx korn.

Og for økologer er der krav om mindst 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder, hvilket også øger interessen for bælgsæd.

Hestebønne har vundet indpas

Hestebønne er den mest dyrkede og anvendes hovedsageligt til foder til grise, køer og fiskeopdræt.

At hestebønnerne igen ses i markplanen, skyldes, at der er blevet gennemført forsøg både med fodring og dyrkning, så landmændene har fået mod på at dyrke og anvende afgrøden. Hestebønner kan dyrkes i hele landet, men kræver god vandforsyning.

Hestebønner anvendes i begrænset omfang som fødevarer. Dels bruges hestebønneprotein i forarbejdede produkter, dels er der interesse for at etablere forarbejdning til protein i Danmark.

Hestebønner sælges også i mindre omfang som mel, hele og afskallede hestebønner.

Som fødevare er hestebønner ikke så kendte, og det er bestemt ikke alle sorter, som er egnede, på grund af smag og konsistens.

Ærter er på vej tilbage

I konkurrencen med andre afgrøder har mange landmænd ikke kunnet finde økonomi i at dyrke ærter. I en del marker har der været udfordringer med jordbårne sygdomme, hvilket har umuliggjort ærtedyrkning.

Kombinationen af dyrkningsegnethed og egenskaber til fødevarer betyder, at ærter er den mest oplagte til at komme til at fylde på tallerkenen.

Interessen for dyrkning af ærter ser generelt ud til at være stigende i disse år, hvilket formentlig skyldes flere forhold. Dels er der mange steder i den konventionelle dyrkning sædskiftemæssige udfordringer med store andele af vintersæd, dels er der tegn på en stigende efterspørgsel efter både økologiske og konventionelle ærter.

I højere grad end for hestebønner bruges proteinkoncentrat og -isolat af ærter i en lang række produkter. Samtidig er hele ærter og mel ved at blive introduceret i de professionelle køkkener.

Ærterne har den store fordel, at de smager godt, er lette at tilberede og ikke indeholder skadelige stoffer.

Lupin dyrkes af økologer

Smalbladet lupin egner sig til de lettere jorder og tåler tørke bedre end hestebønne og ært. De indeholder mere protein og fedt, men mindre stivelse.

Det er næsten kun økologer, som dyrker lupiner, da deres udbyttepotentiale er lavere end ærters og hestebønners.

I den økologiske produktion er de meget efterspurgte til malkekvæg. Det dyrkede areal med lupin er steget relativt meget de seneste år.

I Danmark er lupin ikke kendt som fødevare, og der er også udfordringer, da indholdet af de toksiske alkaloider skal være lavt, for at de kan anvendes uden efterbehandling.

Der findes dog dyrkningsegnede sorter, som lever op til dette, hvorfor der arbejdes med at udbrede kendskabet til lupiner som fødevare.

Linser og kikærter er krævende

I køkkenerne og hos fødevareproducenter er der interesse for de bælgfrugter, som de allerede kender. Linser smager godt og er lette at have med at gøre, da de ikke skal udblødes.

Selv om de endnu kun dyrkes i et meget begrænset omfang, er det muligt at købe danskdyrkede linser fra adskillige leverandører. Erfaring med dyrkning bygges op, og flere får tag på det.

De store udfordringer med linserne er, at det er spinkle planter med lav ukrudtskonkurrenceevne og meget lav afgrødehøjde til høst. Samtidig skal der specialrenseudstyr til for at få en salgbar vare.

Der er stor variation i farve, smag og størrelse, og linserne er dyrkningsegnede i Danmark. Så der er et godt udgangspunkt at arbejde videre med.

Køkkenerne vil rigtigt gerne lave retter med kikærter, som jo også smager dejligt. Derfor er det også naturligt, at der er interesse for at dyrke danske kikærter.

Udfordringerne ved kikærterne er, at de har optimal vækst ved 20 grader om natten og 26 grader om dagen, og hvis der er tilstrækkeligt med vand, bliver de ved med at gro i høst.

Det er alligevel lykkedes at dyrke og få danske kikærter i butikkerne. Men på grund af det sene høsttidspunkt er det et sats, om det kan lykkes hvert år.

Opskriften på en mulig succes er, at de kun kan dyrkes i de varmeste og tørreste egne af landet, og et bevidst sortsvalg, hvor der bliver lagt stor vægt på tidlighed.

De danske dyrkningserfaringer viser, at de mørke kikærter er mere robuste end de lyse i det danske klima.

Sædskiftesygdomme – arealet kan blive begrænsende

Som erfaringen er fra de områder, hvor der tidligere har været dyrket mange ærter, skal jordbårne sygdomme tages meget alvorligt, da de kan ødelægge muligheden for fremtidig dyrkning af bælgsæd. Det er et område, hvor der er behov for mere viden.

I den konventionelle produktion er andelen med bælgsæd ikke så høj, så der er plads til udvidelse. Dog skal opmærksomheden også være på rapsen for at undgå opformering af knoldbægersvamp.

I den økologiske produktion er man tættere på grænsen for, hvor meget bælgsæd der er plads til, når afstandene i sædskiftet skal holdes.

Det er derfor meget vigtigt at se nærmere på samspillet mellem de enkelte arter og udnytte diversitet for at undgå fremtidige problemer.

Klimaeffekten ligger i sparet kvælstofgødning

Ved øget dyrkning af bælgsæd vil der ses en positiv klimaeffekt i dansk landbrug, da bælgsæden fikserer sit kvælstof direkte fra luften og dermed ikke har behov for tilført kvælstof i form af gødning.

Der er lavet beregninger på den konventionelle dyrkning. Netop tilførslen af kvælstofholdige gødninger er en af markbrugets største klimasyndere.

Når kvælstof tilføres markerne, omdannes dette kvælstof af mikroorganismer i jorden, hvorved der udledes lattergas som et biprodukt.

En mindre kvælstoftildeling vil derved resultere i mindre udledning af lattergas, hvorved produktionen af bælgsæd fremstår mere klimavenlig end produktionen af eksempelvis de gængse kornafgrøder.

Klimaaftrykket for produktionen af 1 ha med konventionelt produceret vinterhvede ligger på omkring 1.800 kg CO2e (kulstoflagring er ikke medtaget), mens klimaaftrykket for 1 ha med konventionel vårbyg ligger på omkring 1.300 kg CO2e.

Klimaaftrykket for 1 ha med ærter ligger til sammenligning på omkring 600 kg CO2e (Se figuren herover).

Hvis der i stedet tænkes i økologisk producerede afgrøder, vil forskellen i klimaaftryk mellem korn og bælgsæd være mindre, da økologisk korn generelt tilføres mindre kvælstofgødning end konventionelt korn.

Beregningerne af klimaaftrykket for produktionen af de valgte afgrøder følger beregningsmetoderne i den danske nationale opgørelse. Beregningerne inkluderer de emissioner, der sker inden for et geografisk afgrænset område, i dette tilfælde marken.

Beregningerne inkluderer ikke emissioner, der ligger uden for markfladen som eksempelvis produktionen af kvælstofholdig handelsgødning til kornafgrøderne.

Den største forskel i klimaregnskabet for kornafgrøderne og ærterne er altså lattergasudledning fra gødningsanvendelse, hvilket er klart den største post for kornafgrøderne.

For ærterne derimod, der selv fikserer deres kvælstof fra luften, er denne post ikke eksisterende.

Desuden har ærterne en forfrugtsvirkning, så der skal tilføres mindre kvælstof til den efterfølgende afgrøde – hvilket virker positivt på ærtens klimaaftryk.

Lattergasemissionen forbundet med omsætningen af afgrøderester er en stor post i klimaregnskabet for alle tre afgrøder. Her er der dog en vis usikkerhed forbundet med estimaterne for især ærterne.

Flere fordele ved dansk planteprotein

I fremtiden, hvor der forventes en større produktion af danske planteproteiner, specielt bælgsæd, vil der derfor ses en positiv trend for klimaaftrykket for dansk landbrug, da bælgsæd forventes at fortrænge vinterhvede og vårbyg fra markerne.

Det vil resultere i et generelt lavere gødningsforbrug, set på landsplan, og dermed en mindre lattergasemission.

Én ting er dog, hvordan danskproduceret bælgsæd bidrager til et lavere klimaaftryk for dansk landbrug set på den nationale opgørelse. Noget andet er, hvordan danske planteproteiner også vil være med til at sænke drivhusgasemissionerne uden for landets grænser.

Da bælgsæden ikke kræver kvælstofgødning, vil en øget produktion af bælgsæd føre til en mindre produktion af handelsgødning.

Desuden vil det danskproducerede planteprotein fra bælgsæden fortrænge foderstoffer som importeret soja, eller andre madvarer som fx oksekød, med en reduktion i udledningen af drivhusgasser til følge.