Vordingborg spoler tiden tilbage for at sikre fremtidens natur

”Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er fortsat under stort pres i Danmark.” Sådan lyder hovedbudskabet i Biodiversitetsrådets første rapport (1) i november 2022.

Ifølge rapporten kan blot 2,3 pct. af landarealet i Danmark med sikkerhed karakteriseres som beskyttet. Intet af det danske landareal kan med sikkerhed karakteriseres som strengt beskyttet.

Danmark er altså meget langt fra at kunne leve op til EU’s målsætning om 30 pct. beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet.

I Vordingborg Kommune er man dog godt i gang med at vende den negative udvikling.

Græsplæner i det offentlige rum er de seneste par år blevet omdannet til vildtvoksende plæner, hvor vilde orkideer skyder op.

Rundkørsler får lov til at blomstre vildt, og døde træer bliver ikke længere fjernet fra parkerne, men får lov at ligge som værdifulde bosteder for den trængte biodiversitet.

Som kronen på værket har Vordingborg Kommune i samarbejde med en række andre partnere som Ravn-Nature, Rosenfeldt Gods og Miljøstyrelsen konverteret knap 200 ha landbrugsjord til vild natur på den 15 km lange halvø Knudshoved Odde nordvest for Vordingborg.

Det er til stor gavn for særligt den truede klokkefrø, der lever i området.

I 2021 indstillede Vordingborg Kommune naturgenopretningsprojektet på Knudshoved Odde som kommunens bedste naturprojekt til ‘Vild med vilje’ – en landsdækkende naturkonkurrence igangsat af Miljøministeriet, hvor 98 kommuner kæmpede om titlen som ‘Danmarks vildeste kommune’.

Vordingborg Kommune vandt titlen og en pengepræmie på én million kroner fra Den Danske Naturfond i november 2022.

Ud over vinderprojektet på privat jord på Knudshoved Odde har Vordingborg Kommune gjort en stor indsats for naturen på kommunens egne arealer.

Nøglen til succes

Anja Hemmingsen er driftsleder for Park og Grønne områder i Vordingborg Kommune og har ansvaret for den almene drift i kommunens grønne områder.

Ifølge hende har særligt to indsatser været afgørende for kommunens succes med at give den vilde natur mere plads på de kommunalt ejede arealer: borgerinddragelse og efteruddannelse af driftsmedarbejderne.

“Det er essentielt at have både borgerne og medarbejderne med hele vejen, når man laver så store driftsmæssige omstillinger på naturområdet. Derfor har vi også gjort enormt meget ud af at inddrage borgerne i det arbejde, vi har gennemført i de bynære grønne områder. Og så har vi lagt stor vægt på at få efteruddannet vores fagpersonale, så de er blevet klædt ordentligt på til at give den vilde natur mere plads i kommunen,” siger hun.

Vordingborg Kommune gik for alvor i gang med at fremme den vilde natur i byrummet i 2021, og i begyndelsen blev tiltagene mødt med kritik af flere borgere.

Mange kunne ifølge Anja Hemmingsen ikke forstå, hvorfor tingene pludselig skulle se anderledes ud. Hvorfor skulle græsset ikke længere klippes kort? Hvorfor skulle der pludselig ligge døde træer og kvasbunker i parkerne?

1.500 borgere var med i processen

I stedet for at tromle ændringerne igennem valgte Vordingborg Kommune at imødegå kritikken ved at højne kommunikationen til borgerne om de nye tiltag på naturområdet og inddrage borgerne i planlægningen af den vilde natur under en række borgermøder.

Ca. 1.500 borgere deltog i planlægningen af de konkrete tiltag, der skulle skabe mere plads til biodiversiteten.

“Vi startede med at udpege en række grønne områder, hvor den vilde natur med fordel kunne få mere plads. Dernæst tog vi borgerne med på råd og spurgte dem, hvordan planlægningen og den efterfølgende pleje af naturområderne skulle udformes,” forklarer Anja Hemmingsen.

Borgerne kom bl.a. med en række forslag til, hvor der kunne placeres nye stier, hvor der med fordel kunne sås flere blomster, samt hvilke specifikke områder der skulle bevares til aktiviteter som boldspil og lignende.

Kommunen ville flytte beslutninger og ønsker for udvikling af grønne arealer ud af administrationen og hen til borgerne, til lokalfora og til grundejerforeninger tæt på disse grønne områder.

“Da vi først gik i dialog med borgerne, forstummede kritikken, og nu har de både forstået og accepteret, hvad principperne bag vores nye grønne driftsarbejde er,” siger driftslederen.

Viden og medbestemmelse gav ansatte blod på tanden

Vordingborg Kommunes model for borgerinddragelse fortsætter som udgangspunkt frem til udgangen af 2024. I den periode arbejder kommunens driftsmedarbejdere intensivt med ændringen af udtryk og drift på de grønne arealer for at fremme biodiversiteten.

Overgangen fra plejet til vild natur har krævet store ændringer i driftsmedarbejdernes arbejdsgange. Indgroede vaner skulle pakkes væk, og nye arbejdsgange til fremme af den vilde natur i kommunen skulle fyldes i værktøjskassen.

“Vores anlægsgartnere har været på kursus i biodiversitet hos erhvervsskolen ZBC, og internt i kommunen har vi holdt kurser, hvor vores egne biologer og naturvejledere har afholdt temadage for driftsmedarbejderne,” fortæller Anja Hemmingsen.

Derudover har enkelte af kommunens driftsmedarbejdere taget teten mht. at holde sig ekstra opdateret på den nyeste viden inden for arbejdet med biodiversitet. Derved har de øvrige medarbejdere altid nogle, de kan sparre med og spørge til råds.

Alle disse tiltag har gjort arbejdet med biodiversitet mere håndgribeligt for driftsmedarbejderne og har givet dem en større grad af medbestemmelse over deres daglige arbejde. Og det er alfa og omega:

“Tidligere skulle jeg foreslå nye tiltag på biodiversitetsområdet, men nu tager medarbejderne selv fat på egen hånd og foreslår nye projekter. Det sker bl.a. igennem vores interne arealvurderingsskemaer, hvor driftsfolkene udpeger specifikke arealer og dokumenterer, hvilke tiltag der kan højne den vilde natur.”

Nyt paradis for biodiversitet

Knudshoved Odde er et af de områder i Vordingborg Kommune, hvor biodiversiteten for alvor har fået bedre vilkår.

Den 15 km lange odde er en stor naturperle, og området er hjemsted for en række sjældne dyrearter. 15 ud af Danmarks 17 arter af padder og krybdyr lever på Knudshoved Odde, herunder den ikoniske klokkefrø.

Størstedelen af Knudshoved Odde blev fredet i 1952, men biodiversiteten trives ikke alle steder i det unikke naturlandskab. Spidsen af odden består af ca. 300 ha, hvoraf ca. 100 ha er fredet natur og ca. 200 ha er landbrugsjord.

Indtil for nylig. For i 2019 igangsatte Vordingborg Kommune et stort naturgenopretningsprojekt på spidsen af odden i samarbejde med Rosenfeldt Gods, der ejer Knudshoved Odde.

Naturgenopretningsprojektet på Knudshoved Odde hedder ‘Life Clima-Bombina’ og er finansieret af EU’s LIFE-pulje og nationale midler fra Miljøministeriet til et samlet projektbudget på i alt 38 mio. kr. Projektet slutter efter planen i 2023, men kommunen forventer at søge om at forlænge projektet med yderligere et år.

Formålet er at forvandle de ca. 200 ha landbrugsjord til vild natur ved at genskabe de naturlige processer, der eksisterede i området, før det blev omdannet til landbrug i slutningen af 1700-tallet.

“Vi konverterer landbrugsjord til permanent, varig kvalitetsnatur ved bl.a. at fjerne alle de dræn og pumper, som pumper vandet væk fra markerne. Derved genskaber vi den naturlige hydrologi i området, så der opstår en masse nye vandhuller, søer og større vådområder,” fortæller Carsten Horup, der er projektleder for ‘Life Clima-Bombina’.

Klokkefrø klimasikres

‘Bombina’ er det latinske navn for klokkefrøen, og et af projektets vigtigste formål er da også at give den pressede padde bedre leveforhold i området.

“Knudshoved Odde råder over en af de få tilbageværende bestande af klokkefrøer i Danmark. Den lille springpadde er truet pga. klimaforandringer – både herhjemme og i EU generelt,” siger Carsten Horup og fortsætter:

“Klokkefrøen har brug for ferskvand for at kunne yngle, men flere kraftige storme og havvandsstigninger oversvømmer klokkefrøens ynglevandhuller med saltvand. I den anden ende af vejrskalaen får stigende tørke klokkefrøens ynglevandhuller til at tørre ud.”

Klokkefrøen og en lang række andre padder er allerede begyndt at yngle i de nye vandhuller, men også andre truede arter er begyndt at titte frem i den nyetablerede vilde natur.

Sanglærken er eksploderet i antal, og det samme er den sjældne vadefugl klyden, der indtil for nylig slet ikke fandtes i området. De nye vandhuller er blevet befolket af et stort antal andefugle, og området bugner også med hugorme, lærker, agerhøns og firben som aldrig før.

“Biodiversiteten har virkelig fået et boost herude, og det skyldes ikke mindst, at vi har udvalgt et rigtig godt sted til projektet. De ca. 200 ha landbrugsjord grænser op til ca. 100 ha fredet natur, hvor mange af de her sjældne arter i forvejen trives. Populært sagt spejler vi det gamle landbrugsområde op imod det allerede eksisterende naturområde, så de truede arter har lettere ved at sprede sig til de nye arealer,” siger Carsten Horup.

Naturgenopretning sikrer biodiversiteten

LIFE Clima-Bombina-projektet er resultatet af et konstruktivt samarbejde med flere parter.

Særligt projektets assisterende projektleder, biolog og direktør for Ravn-Nature, Peer Ravn, har bidraget med specialviden og ekspertise. I mere end 30 år har Peer Ravn arbejdet med at skabe vildere natur i Danmark, og projektet på Knudshoved Odde er et af de største, han nogensinde har arbejdet på.

Ud over etableringen af de nye vandhuller til klokkefrøen er der blevet sået hjemmehørende blomsterfrø på 100 ha arealer. Formålet er at skabe blomstrende bakker, som tiltrækker insekter og sommerfugle til området.

Frøene er høstet på lokale donorarealer for at være sikre på arternes oprindelse. Høsten er foregået maskinelt såvel som via håndindsamling. Med knap 10 tons produceret udsåningsmateriale med over 50 forskellige arter er denne indsats den største af sin slags i Danmark.

Det knap 300 ha store naturfredningsområde på Knudshoved Odde bliver afgræsset året rundt af udsatte gallowaykvæg og exmoor-ponyer samt en håndfuld dådyr.

“Dyrene spiser træer, buske og græs, hvilket holder naturen lysåbent og holder vegetationen lav og varieret,” forklarer Peer Ravn.

De græssende dyr sørger for at genskabe de forhold, som eksisterede i området i mere end 6.000 år, før de store landbrugsreformer i slutningen af 1700-tallet ændrede landskabet til intensivt landbrug.

“Egetræer og hvidtjørn vil sprede sig ud over arealerne de kommende år, så der opstår kratlandskaber fyldt med søer, sumpe og massevis af blomster, der lokker sommerfugle, bier og fuglearter til. Populært sagt spoler vi tiden tilbage for at sikre fremtidens natur og biodiversitet,” siger Peer Ravn.

Han opfordrer andre kommuner til at blive inspireret af projektet.

“Naturen er afhængig af en solid infrastruktur, akkurat ligesom vores menneskeskabte bysamfund. Skal vi for alvor bekæmpe biodiversitetskrisen, er vi nødt til at genskabe større sammenhængende naturområder, hvor naturens egen infrastruktur er intakt. Så vil mange af de truede dyre- og plantearter også blomstre på ny,” siger han.