Grønt BNP giver naturen og klimaet plads i dansk økonomi
Hvert år forurener og skader vi naturen og klimaet for mellem 200 og 300 mia. kr. Den største regning hænger biodiversiteten på. Det viser et nyt grønt BNP, som økonomiprofessor Peter Birch Sørensen har været med til at lave. Foto: Gert S. Laursen/Ritzau Scanpix
Nye grønne økonomiske regneværktøjer afslører, at det danske samfund taber mellem 200 mia. og 300 mia. kr. om året pga. skader på klima, miljø og biodiversitet. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen er en af forskerne bag de to nye modeller, der kan blive politisk rettesnor for en mere grøn og bæredygtig økonomisk politik.
Kan man gøre lærkesang, rislende vandløb og summende insekter op i kroner og ører? Ja, mener professor i økonomi, Peter Birch Sørensen.
Sammen med forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, og Danmarks Statistik, har han beregnet et Grønt BNP for Danmark, der sætter værdi på de miljø- og klimakonsekvenser, som den økonomiske vækst fører med sig i form af negative effekter såsom øget luftforurening, tab af biodiversitet og drivhusgasudledning.
Det grønne BNP opgør både skaderne på Danmarks miljø og natur fra danskernes eget forbrug og udslip og skaderne for Danmark fra den forurening, der kommer til os fra omverdenen.
Det grønne BNP opgør ikke skaderne på miljø og natur fra danskernes eget forbrug og udslip, men sætter derimod tal på, hvordan Danmark bliver ramt af forurening og klimaforandringer, uanset hvorfra på kloden forureningen kommer.
Grønt BNP er altså et forsøg på at korrigere det traditionelle BNP for de vigtigste miljøeffekter, som vores produktion medfører.
Modellen trækker forureningsomkostningerne ved den økonomiske aktivitet fra og lægger gevinster ved friluftsliv og miljøforbedringer til for at lande på et såkaldt miljøkorrigeret BNP.
Miljøomkostningerne har ligget nogenlunde konstant i en stor del af tiden siden 1990, viser beregningerne.
De seneste år er omkostningerne dog steget, hvilket først og fremmest skyldes, at omkostningerne ved de globale drivhusgasudledninger rammer os hårdere, og at vores biodiversitet har fået det dårligere.
"Der er altså ikke tegn på, at situationen med vores klima, miljø og natur er blevet bedre – tværtimod," siger Peter Birch Sørensen og fortsætter:
"Fra 1990 og frem til 2019 har det grønne BNP årligt ligget mellem 200 og 250 mia. kr. lavere end den traditionelle nationalindkomst, og i 2020 lå det grønne BNP endda over 300 mia. kr. lavere. Det vil sige, at den traditionelle nationalindkomst overvurderer vores nationalindkomst med ca. 10 pct., når man trækker miljøomkostningerne fra.”
Oplev Peter Birch Sørensen live ved Naturmødet 2024
Hør Peter Birch Sørensen fortælle om sit arbejde med de to grønne regnemodeller under DM Bios debat ved Naturmødet 2024 i Hirtshals den 23.-25. maj.
Debatten om det nye grønne BNP med Peter Birch Sørensen finder sted på Learn-scenen lørdag den 25. maj kl. 10-10.45.
Grønt BNP skal hjælpe politikerne over klimamålstregen
Mens Grønt BNP kigger bagud i tiden for at fastslå, hvad den økonomiske udvikling har kostet på klima-, miljø og naturkontoen gennem de seneste tre årtier, kigger en anden model, som Peter Birch Sørensen og hans kolleger har udviklet sammen med analytikere fra Danish Research Institute for Economic Analysis and Modeling, fremad.
Grøn REFORM, som modellen hedder, bruges til at synliggøre, hvordan den fremtidige økonomiske aktivitet ventes at påvirke vores miljø og klima.
Hovedformålet med Grøn REFORM er altså at vurdere de klima- og miljømæssige effekter af politiske udspil, eksempelvis drivhusgasafgifter.
Hvis vi ikke regner konsekvensen for natur og miljø ind i det traditionelle BNP, risikerer vi at overse hensyn til klima, miljø og biodiversitet i tilrettelæggelsen af vores økonomiske politikØkonomiprofessor Peter Birch Sørensen
“Når Finansministeriet lægger en ny plan for dansk økonomi, kan de bruge Grøn REFORM-modellen til at få et overblik over, hvad klima- og miljøkonsekvenserne af den planlagte politik bliver. Den kan hjælpe politikerne med at spore sig ind på, hvilke indgreb, der skal til for at nå vores vigtigste klima- og miljømål i tide,” siger Peter Birch Sørensen og slår fast:
“Hvis vi ikke regner indregner konsekvenserne for natur og miljø i de økonomiske modeller, risikerer vi at overse eller underprioritere de nødvendige hensyn til klima, miljø og biodiversitet i tilrettelæggelsen af vores økonomiske politik.”
Da Svarer-udvalget, som Peter Birch Sørensen var medlem af, præsenterede deres tre modeller til en klimaafgift på landbruget i den grønne skattereform i slutningen af februar, lå Grøn REFORM-modellen til grund for beregningerne.
Peter Birch Sørensen håber, at de nye grønne regnemodeller kan fungere som værktøjer til at integrere fornuftige og nødvendige klima- og miljøhensyn i den økonomiske politik i Danmark over en bred kam.
Derfor glæder det ham også, at politikerne har vist interesse for modellerne.
“Finansministeriet planlægger at bruge Grøn REFORM-modellen i fremtiden som supplement til deres anden nye makroøkonomiske model for dansk økonomi. Og allerede i dag bliver vores finansminister og hans embedsmænd inviteret rundt i verden for at fortælle om modellen,” siger han.
Sådan sætter man en pris på klima, miljø og natur
Aktiviteterne i det danske samfund skader og forurener den danske natur og klimaet for ca. 245 mia. kr. hvert eneste år. Men hvordan er forskerne kommet frem til de tal?
Omkostningerne ved luftforurening består primært af omkostningerne ved for tidlige dødsfald som følge af forureningen, som beregnes efter en internationalt anvendt metode, der bygger på, hvor meget folk er villige til at betale for en (meget) lille ændring i risikoen for at dø.
Omkostningerne for Danmark ved den globale opvarmning er baseret på et nyligt studie, hvor 445 internationale eksperter er blevet bedt om at vurdere skadeomkostningerne ved drivhusgasudledninger.
Omkostningerne ved tabet af biodiversitet er forskerne kommet frem til ved at spørge et repræsentativt udvalg af danskerne, hvor meget de er villige til at betale for at bevare en art. Svaret på det spørgsmål er 30 kroner per husstand pr. år.
Kilde: Københavns Universitet
Tab af truede arter for 125 mia. kr. om året
Kigger man på den danske biodiversitet, er der ikke meget at gøre reklame for.
Der findes omkring 30.000 forskellige arter i den danske natur.
I Den Danske Rødliste, der opgør uddøde og truede arter af planter, dyr og svampe i Danmark, har man vurderet tilstanden for knap 14.000 af arterne. Og her lyder konklusionen, at cirka en fjerdedel af alle arterne enten er uddøde, truede eller næsten truede.
Som led i projektet om Danmarks grønne BNP har professor Jette Bredahl Jacobsen og lektor Thomas Lundhede fra Københavns universitet anslået, at værdien af de tabte og truede arter i dag ligger på 125 mia. kr. årligt.
“Det overraskede mig meget, da vi lavede vores beregninger, at omkostningerne ved truslen mod biodiversitet faktisk ser ud til at være større end omkostningerne ved drivhusgasudledninger,” siger Peter Birch Sørensen og slutter:
“Men det understreger jo bare, at biodiversitetskrisen set ud fra et dansk nationalperspektiv er mindst lige så alvorlig som klimakrisen.”
