Det grønne mindset er svært at definere

Definitionen af ’grøn’ var en første udfordring, som analytikerne stødte på, da Concito sammen med Mandag Morgen i projektet ’Fremtidens Grønne Arbejdsmarked’ foretog en dybdegående analyse af det grønne jobmarked.

Projektets undersøgelser viste, at der over en bred kam hersker uklarhed om, hvad det egentlig er, vi taler om, når vi taler om den grønne omstilling.

Bliver man en grøn virksomhed, blot fordi man på et tirsdagsmøde beslutter at udskifte elpærerne på kontoret til noget mere energirigtigt? Er det overhovedet sådan i dag, at man kan dele arbejdsmarkedet op i grønne og sorte virksomheder og jobs?

Det er ikke enkelt at trække grænserne for, hvad der grønt, og hvad der ikke er grønt, fortæller analytiker og projektleder i Tænketanken Mandag Morgen, Casper Waldemar Hald.

”Hvis du definerer nogle jobs, produkter eller virksomheder som grønne, kommer det til at ligge implicit, at alt det, der ikke er grønt, må være sort. Men virkeligheden er meget mere kompleks,” fortæller Casper Waldemar Hald.

”Eksempelvis er det forståeligt, at man i shippingfirmaer bliver lidt frustrerede, når man bruger biobrændsler, som kan være helt igennem certificerede og CO2-neutrale energikilder. Men så bliver man alligevel udsat for kritik af forskere, som siger, at den form for biobrændsel tager meget mere areal op, så det samlede resultat ikke længere er bæredygtigt. Den slags uklarheder er der en del af for tiden,” forklarer han.

Varm grøn luft

Da analytikerne satte sig for at etablere en fælles definition for, hvad der er et grønt job og et grønt arbejdsmarked, nåede de frem til følgende definition:

”Arbejdsmarkedets bidrag til den grønne omstilling er i dag defineret ved økonomiske aktiviteter, som resulterer i produkter og tjenester til miljøbeskyttelse, ressourcebesparelse og klimaindsats.”

Så skulle den være på plads - eller hvad?

Tilsyneladende ikke helt, eftersom selv rekrutteringseksperten Morten Ballisager stadig ikke er helt på det rene med, hvad der er grønt, og hvad der ikke er grønt.

”Hele energisektoren arbejder eksempelvis på at omlægge forsyningerne til noget mere bæredygtigt. Så alle jobs i sektoren må vel indregnes som grønne enten direkte eller indirekte. Men er de det,” spørger han retorisk.

”Så er der andre jobs, fx inden for kommunikation eller CSR i større organisationer, som ikke har noget entydigt grønt produkt, men hvor din egen jobfunktion alligevel er at skubbe på den grønne omstilling. Er det et grønt job?”

”Jeg synes, det er svært at finde ud af, hvad den røde tråd er i det grønne DNA. Billedet bliver også uklart, fordi der er meget varm luft og humbug på det grønne arbejdsmarked for tiden,” mener Morten Ballisager:

”Det er fristende at male sig selv grøn ved at skrue op for retorikken. Vi ser en klar tendens til, at virksomheder pakker deres grønne tiltag ind i strategiske budskaber, som fremstiller dem som bæredygtige. Men når man så går det efter i sømmene, er det business as usual,” siger han.

”Man gør det selvfølgelig, fordi man ved, at det har appel hele vejen rundt om bordet at fremstå grøn. Ikke mindst over for investorer, som også gerne vil smykke sig med bæredygtighed, når de vælger, hvor de skal investere”.

Den totale omstilling

Der går ikke længere nogen klar skillelinje, som placerer den ene del af arbejdsmarkedet på den ’gode’ side af den grønne streg og resten på den sorte side, mener Stifter af Foreningen Mentor to Impact og leder af projekter inden for den grønne omstilling, Sara Petrycer Hansen.

”I dag er det ikke frugtbart at skelne mellem grønt og sort, for det er ikke en sektoromstilling, vi er i gang med. Det er en total omstilling af hele vores samfund. Mange vurderer, at det er en større omstilling, end den vi så, da vi i sin tid industrialiserede Danmark.”

”Vi går fra at være et fossilt drevet industrisamfund til et grønt og digitalt samfund. Det er noget, der kommer til at manifestere sig ind i alles arbejdsliv og i alles liv,” fastslår hun.

Hvis man som virksomhed ikke har grønne ambitioner, får man ingen relevans fremadrettet, vurderer Sara Petrycer Hansen.

”Det er endnu ikke gået op for alle små og mellemstore virksomheder, men inden længe vil også de skulle aflægge CO2-regnskaber. Allerede nu er det sværere at skaffe de rigtige investeringer uden en grøn profil. Og der bliver flere og flere projekter, hvor man ikke kan optræde som underleverandør i, hvis man ikke kan dokumentere en grøn strategi. Man kommer ganske enkelt ikke til at konkurrere”.

Alle danskere er med vores høje energi– og ressourceforbrug en del af problemet, pointerer Sara Petrycer Hansen.

”Derfor bør det hele også være, og er i én forstand allerede, genstand for den grønne omstilling. Det er ikke længere relevant at skelne. Tiden er inde til at komme i gang.”

”Det betyder, at når du som kok laver mad, så tænker du over, hvad det er for noget mad, du laver. Er du ingeniør, så tænker du i ressourcebesparelser og energiforbrug. Når du sidder på direktionsgangen, skal du kunne tænke grønt, også fordi der kommer så mange nye krav udefra til grønne standarder. Og sådan fortsætter det hele vejen gennem samfundet,” siger Sara Petrycer Hansen.

Indstillingen gør forskellen

En af Casper Waldemar Halds egne vigtigste konklusioner af tænketankenes rapport om det grønne jobmarked er, at krumtappen i omstillingen – det som skal drive udviklingen - er ’det grønne mindset’.

”Det kan både lyde lidt fluffy og aktivistisk, men sådan er det ikke tænkt. Det handler om, at man kan omsætte sin faglighed i et grønt perspektiv, uanset hvor på arbejdsmarkedet man befinder sig.”

Grønne tiltag kræver ofte stor faglig ekspertise og meget specialviden.

”Derfor tager omstillingen sig helt konkret vidt forskelligt ud i forskellige sektorer. Men fælles for alle er, at den grundlæggende indstilling gør forskellen. Er den præget af grøn innovation og idérigdom, så kan man skubbe på omstillingen overalt, forklarer Casper Waldemar Hald.

”Man kan ikke tage en grøn uddannelse, men man kan blive god til at løfte det grønne perspektiv og de grønne standarder ind i specifikke konkrete tiltag indenfor ens fag, pointerer han.

”Produktet har ikke nødvendigvis i udgangspunktet noget med den grønne omstilling at gøre, men hvordan kan man alligevel bringe mere bæredygtighed ind? Det er en kompetence, som vil være meget efterspurgt i fremtiden”, siger Casper Waldemar Hald.