Bulldoggen
For andet år i træk toppede krigsforsker Peter Viggo Jakobsen DM Akademikerbladets liste over mest citererede forskere i 2025.
Verden trækker hårdt i forskere, der kan forklare og perspektivere de mest uforudsigelige begivenheder i verden.
I 2025, hvor begivenhederne blev stadig mere eksplosive, var der i særlig grad bud efter eksperter med viden om forsvars- og sikkerhedspolitik.
Et globalt højt konfliktniveau placerede for andet år i træk lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen på pladsen som mediernes foretrukne ekspertkilde.
Det fremgik af DM Akademikerbladets liste over mest citerede forskere i 2025, som blev offentliggjort i januar for sjette år i træk. På top 50-listen, som er udarbejdet i samarbejde med medieanalysebureauet Retriever, optrådte også 20 helt nye navne.
Tre unikke interview om dagen – mindst
Ifølge opgørelsen optrådte Peter Viggo Jakobsen i alt 1.361 gange i artikler på print og net samt i radio og tv. Renses tallet for Ritzau-historier, svarer det til, at krigsforskeren gav næsten tre unikke interview om dagen – mod lidt over to i 2024. Og så er de internationale medier ikke engang talt med.
”Det nye for mig i 2025 var, at jeg også fik taletid i medier som New York Times, BBC og Le Monde,” siger han.
De 10 mest citerede forskere i 2025
1.
Peter Viggo Jakobsen,
lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik, Forsvarsakademiet
2.
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
3.
Roger Buch,
kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
4.
Frederik Waage, professor i forfatnings- og forvaltningsret, Syddansk Universitet
5.
Ulrik Pram Gad, forsker i arktiske forhold, Dansk Institut for Internationale Studier
6.
Ulrik Kjær, professor og kommunalforsker, Syddansk Universitet
7.
Kasper Møller Hansen, valgforsker, Københavns Universitet
8.
Peter Sunde, ulve og faunaøkologi, Aarhus Universitet
9.
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
10.
Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Du kan se den fulde liste på dm.dk
Når Trump taber sutten
Grønlandskrisen ændrede hans rolle:
”Når jeg får taletid på amerikanske platforme, bliver min formidling en del af et nationalt beredskab. Jeg ender tit som bulldoggen, der kan tale lidt grimmere og sige tingene mere direkte, end udenrigsministeren kan, når Trump taber sutten,” siger Peter Viggo Jakobsen.
Han understreger, at det ikke er koordineret med regeringen, når han kommunikerer et budskab. Men han er bevidst om, at hans klare afvisning af Trumps argumenter kan opfattes som del af en påvirkningskampagne, der understøtter det danske diplomati.
”I de mest volatile uger i 2025 blev jeg del af en hurtig reaktionsstyrke, simpelthen fordi jeg ved, hvordan man skærer et budskab. Jeg blev nærmest suget tættere på magtens centrum – ikke som rådgiver, men som den uafhængige forsker, der kan formulere sig skarpt, hvor andre er bundet,” forklarer Peter Viggo Jakobsen
”Et omvandrende pressekontor”
Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi på Aarhus Universitet og forperson for DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, kalder krigsforskeren for en forbilledlig formidler.
”Folk som Peter Viggo Jakobsen fungerer næsten som et omvandrende pressekontor med døgnåbent. De kan levere dyb viden, lyd og billeder og møde offentlighedens behov for analyser igen og igen,” siger hun.
Alle listens navne fortjener stor ros for at løfte en formidlingsopgave på samfundets vegne. Det er oftest folk med faste stillinger, der overhovedet kan påtage sig den store indsats, påpeger Anne Marie Pahuus.
”Det er svært både at være på vej med nye idéer, skrive og samtidig stille op hyppigt til baggrund og citat,” siger hun.
Derfor puster listen også til DIIS-forpersonens bekymring for de uddannelseslukninger og nedskæringer, som særligt truer det humanistiske forskningsfelt:
”De internationale konflikter viser os, hvor vigtig den dybe sproglige og kulturelle viden er. Jeg kan være bekymret for, om vi først for sent opdager, at disse fagområder er svundet ind. Vi ved ikke, hvilke specialer der bliver brug for i morgen,” siger Anne Marie Pahuus.
”Mine gæt for de næste års store temaer på listen er blandt andet ansvarlig brug af teknologi og kulturel forsoning, så der bliver brug for viden om mennesker og kultur,” tilføjer hun.
En forsker med Peter Viggo Jakobsens gennemslagskraft skal passe på med at ende i magtcentrifugen, når den politiske verden er i opbrud. Sådan lyder advarslen fra politisk kommentator Noa Redington.
”Når stormagtskollisionerne er højspændte, øges risikoen for, at forskere bliver fanget ind i et politisk narrativ. Derfor er det også godt nyt for demokratiet, at årets liste har 20 nye navne,” siger Noa Redington.
De internationale konflikter viser os, hvor vigtig den dybe sproglige og kulturelle viden er. Jeg kan være bekymret for, om vi først for sent opdager, at disse fagområder er svundet indAnne Marie Pahuus
Kraftig kønsskævhed – og ringe mangfoldighed
Kun tre kvinder er med på årets liste. Ifølge lektor på Roskilde Universitet Hanne Jørndrup, der forsker i diversitet, er kønsskævheden ”gået fra ringe til endnu ringere”.
”Kønsbalancen i journalisternes kildebrug står stadig bomstille, og dét til trods for at mediecheferne hvert år, når Akademikerbladets liste eller andre undersøgelser bliver offentliggjort, samstemmende siger, at ”nu gør vi noget” og ”lige om lidt bliver det anderledes”. Ægte ændringer i kildevalget sker først den dag, mediechefer bliver målt på diversitet,” siger Hanne Jørndrup.
”Det er også beskæmmende, at udenlandske forskere er totalt fraværende, og at medierne tilsyneladende heller ikke i noget betydeligt omfang ringer til de udlændinge, som i stor stil er ansat på de danske universiteter. Hvis journalister fortsætter med at ringe til den samme kreds af få ekspertkilder, så får man jo altid de samme svar,” uddyber hun.
En sikkerhedspolitik i opbrud
2025 bød også på en debat om militæreksperters ytringsfrihed. For Peter Viggo Jakobsen resulterede den i et paragraf 20-svar fra ministeren, der bekræftede hans ret til at ytre sig frit – noget, han kalder vigtigt i et år, hvor Danmark besluttede at bruge 500 milliarder kroner på forsvaret.
Til gengæld må han næppe rejse frit ind i USA, så længe Trump sidder i Det Hvide Hus.
”Det vil kræve en ”NATO Travel Order”, en burner-
telefon og en renset pc,” siger Peter Viggo Jakobsen.